Mere om historien
Historien før Thomas Winther køber grunden
Der ligger et hus på stedet på det første kort over Løkken fra 1807. Det ejedes af Abraham Jacobsen. Han var fisker og brandfoged og var i kraft heraf taksationsmand på mange af de taksationer til brandforsikring, der blev foretaget i Furreby sogn i denne periode. Huset blev takseret i 1803 (vis). Det var på 8 fag af bindingsværk med klinede vægge og stråtag, med 2 stuer, 1 kammer, køkken og bryggers og med en jern bilægger kakkelovn. Huset takseredes til 200 rigsdaler. Abraham Jacobsen blev gift i 1796 med Johanne Kieldsdatter. Han var på det tidspunkt i tjeneste hos skudehandler Niels Pedersen Haverslev. Han købte grunden året efter i 1897, og huset byggedes sikkert umiddelbart efter. Johanne Kieldsdatter døde i 1825, og Abraham Jacobsen giftede sig efterfølgende 2. gang - med Margrethe Pedersdatter.
i 1837 solgte Abraham Jacobsen 3 fag af den østre ende til gæstgiver Thomas Winter. Det var almindelig praksis at sælge en del af huset på sine gamle dage for at skaffe penge til at leve for. Thomas Winter var i 1835 blevet gift med Mette Mouritsdatter, der ejede nabohuset mod nord, og havde startet gæstgiveri i dette hus hus, som han var blevet ejer af via giftemålet. Om de selv flyttede til de 3 fag, de købte af Abraham Jacobsen, og brugte det oprindelige hus til gæster, eller om de brugte de 3 fag til gæsteværelser, vides ikke. Men købet gav under alle omstændigheder mere plads.
I 1839 solgte Abraham Jacobsen også et stykke af den vestre ende - 2 fag til skomager Lars Peter Løth, der var søn af skomager Chr. Løth i Uggerby. På den plads boede Lars Peter Løth med kone, 2 børn og en lærling, indtil han fik råd til at forlænge huset til 4 fag. Det skete i 1848. Det udvidede hus blev takseret og forsikret i 1848 (vis). Det havde udskud mod nord, var af bindingsværk med mur af brændte sten og havde stråtag. Det var indrettet til 2 stuer, 3 kamre, gang, køkken og bryggers.
Til rest efter salget af de 2 ender var 6 fag, dem solgte Margrethe Pedersdatter, efter Abraham Jacobsen død i 1840, til Thomas Larsen. Abraham Jacobsen var 84, da han døde, Margrethe Pedersdatter var 19 år yngre end ham. Thomas Larsen, var på det tidspunkt helt ung – 21 år og ungkarl. Han fik sin del af huset takseret og forsikret i 1842 (vis). Det havde som de andre dele udskud mod nord, var af bindingsværk med klinede vægge og havde stråtag. Der var indrettet 2 stuer, 1 kammer, gang, og køkken. Det var et vilkår ved salget, at Margrethe Pedersdatter kunne blive boende så længe hun levede. Thomas Larsen flytter ikke straks ind i huset, men formentlig efter han blev gift i 1845. Margrethe Pedersdatter døde i 1850. Thomas Larsen købte i 1849 ejendommen senere matr. nr. 15 og solgte derfor i 1850 sin del af Abraham Jacobsens ejendom til Thomas Winther. Thomas Winther købte i 1857 også Lars Peter Løths del - af hans enke efter hans død.
Garvergårdens bygninger
De første bygninger i den senere garvergård, byggede Thomas Winter i 1851. Det var garveri og gæstestald (vis). De byggedes i forbindelse med, at han udbyggede sit hus på senere matr. nr. 46 til gæstgivergård. Bygningen overførtes senere forsikringsmæssigt til den garvergård, han byggede, og vendte syd-nord. Alt tyder således på, at det er den senere garverifløj i garvergården, som vendte ud mod senere Nørregade, der er tale om. Bygningen var på 17 fag, med 1 stens grundmur mod øst og i begge ender og bindingsværk mod vest. Taget var stråtag med 2 rækker tagsten i tagskægget. I 1853 udvidede Thomas Winter med en tilbygning til garveriet mod vest, en lade på 7 Fag også grundmuret og med stråtag (vis) .
Thomas Winther solgte Gæstgivergaarden i 1853, og flyttede formentlig til Abraham Jacobsens hus. Garveribygningen med den tilbyggede lade mod vest beholdt han. Han gik straks i gang med at udbygge garveriet til en egentlig garvergård. Den takseredes og forsikredes i 1854 (vis). Gården bestod af a) Rollingen (stuehus, hovedbygning) mod syd (ud mod det der senere bliver Torvet), b) Det Østre Hus med garveri ud mod senere Nørregade, c) Det Nordre Hus med heste- og kostald, d) Laden og e) et halvtag på søndre side af stalden til tørvehus og lokum. Rollingen, Det Østre Hus og Det Nordre Hus var bygget sammen i hjørnerne som en trelænget gård. Laden lå for sig selv formentlig på det, der senere bliver matr. nr. 43a.
Den tidligere garveribygning med den tilbyggede lade ombyggedes og indgik i Rolling og garveri. Det Nordre Hus var som den eneste af bygningerne ikke nyt eller næsten nyt. Det var formentlig Abraham Jacobsens hus, der var ombygget til stald. Allerede i 1856 erstattedes dette dog af en ny staldbygning (vis). Rollingen var på 12 fag (24 alen), grundmuret og med stråtag, der ligesom Gæstgivergården havde 2 rækker tagsten nederst mod tagskægget. Den var indrettet til storstue, gæstekammer, gang, dagligstue, sovekammer, spisekammer, saltkammer, køkken, bryggers, pigekammer og pultekammer. Af finesser var der gipsede lofter, skillerum opført af brændte sten og 6 spejldøre med indstukne låse. Det blev de finere huse forsynet med på dette tidspunkt. Det Østre Hus, garveriet, var 10 fag (25 alen), havde grundmur mod øst og bindingsværk mod vest samt stråtag med 2 rækker tagsten. Her var der installeret en barkmølle, der blev drevet via en hestegang. Det Nordre Hus var 8 fag (16 alen), grundmuret og med stråtag. Her var der foruden stald og karlekamre også indrettet en pakbod. Laden var 11 fag (22 alen) og grundmuret og med tegltag, indrettet til vognhus, fåresti, lo og lade. Halvtaget var 5 fag (11 alen) af bindingsværk og med tegltag, indrettet til tørvehus og lokum.
Lars Peter Løths hus eksistererdestadig i 1854, da Thomas Winter byggede garvergård, og det må have været sammenbygget med nordre fløj. Faktisk takseredes huset i 1856 efter en renovering (vis). Lars Peter Løth dørdei 1857 og enken Ane Marie Jensdatter solgte samme år huset til Thomas Winter.
Bygningen som bank og da den rives ned
