Historien om Jens Christensen Blokhus er historien om en mand, der var med til at starte skudehandlen fra Løkken, boede og var aktiv i Løkken i en stor del af 1700-tallet, og som var ualmindelig aktiv i ægtesengen. Han nåede at blive far til 33 børn.
Han blev født i 1694, i Blokhus må vi gå ud fra. Det var almindeligt at tilføje fødestedet til navnet for at skelne de mange ens for- og efternavne fra hinanden. Forældrene var formentlig Christen Michelsøn og Kirsten Laursdatter, der boede i Pirrupshvarre (Hvarren), men det er ikke helt sikkert. Jens Christensen er første gang nævnt i kirkebogen for Furreby sogn i 1716, hvor han blev trolovet og senere på året gift med Maren Olufsdatter. Han havde en bror Michel Christensen Blokhus, der var flyttet til Løkken allerede i 1704 og her var blevet gift i 1714. Michel og Jens Christensen var blandt de allerførsdte skippere til at bosætte sig i Løkken. Det var ikke tilfældigt, at de kom fra Blokhus, skudehandlen var her kommet tidligere i gang end i Løkken. De var blandt de 11 personer i Løkken, der i 1719 blev indklaget af købmændene i Hjørring for ulovlig næring ved købmandshandel, krohold og skibsfart, en klage som købmændene i øvrigt ikke fik noget ud af. Løkken lå uden for Hjørring købstads beskyttelsesbælte.
Der var stor aldersforskel på Jens Christensen og Maren Olufsdatter, han var 22 og hun 58, så hun må på en eller anden måde have været et godt parti. Det vides ikke, hvem hun var enke efter, eller hvor hun kom fra før sin tid i Løkken, og dermed heller ikke, hvad Jens Christensen opnåede ved ægteskabet med hende. Hun har selvfølgelig haft et etableret hjem, og det kan godt i sig selv have været attraktivt, selv om det var et fæstehus. Hun kan selvfølgelig også have haft lidt kapital. Jens Christensen bliver skipper. Man kan se, at fadderne ved dåbene af de mange børn, han senere får, er skudehandlere og skippere, et tegn på at han selv tilhørte denne socialgruppe. Han sejler formentlig som skipper i mange år. Ægteskabet med Maren Olufsdatter bliver ikke langt, hun dør i 1721 63 år gammel. De får ikke børn sammen, det hindrede hendes alder.
Jens Christensen er nu etableret som skipper og behøver ikke at gifte sig til kapital. Han er også stadig ung, 27 år. Han tager sig da også en ung kone, Johanne Nielsdatter på 22. De bliver gift året efter Marens død. Jens Christensen og Johanne Nielsdatter får 16 børn sammen, 10 sønner og 6 døtre. Mange af dem er dog dødfødte eller dør som spæde, og de, der bliver voksne, bliver ikke gamle. Da han selv dør i 1770, er alle hans børn fra andet ægteskab døde. Johanne Nielsdatter dør i 1742 i en alder af 44, kort efter en dødfødsel. Hun er formentlig slidt op af de mange fødsler.
Hans tredje kone hed Karen Jensdatter. De bliver gift i 1743, også meget kort tid efter den forrige kones død. Med hende får han 9 børn, 4 sønner og 5 døtre, hvoraf flere også dør, inden de når skelsår og alder. Kun 3 sønner og 1 datter er i live i 1770. Den overlevende datter dør i 1773. De 3 tilbageværende sønners videre skæbne kendes ikke, De er ikke registreret som boende i Løkken ved folketællingen i 1787 og må da enten være døde eller flyttet fra sognet. Karen Jensdatter dør i 1759 43 år gammel.
Den 4 kone, Maren Jensdatter, bliver han trolovet med allerede i december 1759, under et år efter hans tredje kone døde. De bliver gift i 1760. Jens Christensen er nu 64 år, men stadig i stand til at få børn. Han får 4 børn sammen med Maren Jensdatter, 2 sønner og 2 døtre. Den ene af pigerne dør som barn. De 3 overlevende er til gengæld livskraftige og klarer sig rigtig godt senere i livet. Ved folketællingen i 1787 bor Marens Jensdatter i et hus i Løkken sammen med 2 af børnene, Mette Jensdatter og den yngste søn Jens Jensen. Maren Jensdatter dør 14.7,1790 i en alder af 63. Mette Jensdatter og Jens Jensen bor stadig hjemme på det dette tidspunkt, den ældste søn, Christen Jensen sejler med Jacob Thomasens fartøj.
Jens Christensen og Maren Jensdatters 2 sønner bliver kendte personligheder i Løkken.
Den ældste, Christen Jensen var født i 1762. Han kommer ud at sejle og i købmandslære i Norge. I 1791 nedsætter han sig som skudehandler i Løkken og bliver samme år gift med datteren af forpagteren på Hammelmose i Thise Kirke. I 1793 køber han gården Kringlen, som han omdøber til Løkkensholm, og driver skudehandel herfra. Løkkensholm sælger han igen i 1707 og er da allerede flyttet til Søndergaard i Aasendrup, som han købte i 1803. I 1812 bygger han skudehandlergård i Løkken (Jennys Hus) og flytter hertil. Han dør i 1722. Christen Jensen var den største skudehandler i Løkken i den periode han drev forretning. Han tjente gode penge under Englandskrigen og blev udnævnt til Dannebrogsmand for sine fortjenester. Han er formentlig det tætteste man kommer på en bykonge i Løkken.
Den yngste søn Jens Jensen født i 1766, bliver husmand og sognefoged i Løkken. Han bor ved folketællingen i 1801 i et hus på Torvet, hvor senere mejeriet bliver bygget. Det er med stor sandsynlighed forældrenes hus. Man kan se af skiftet efter hans mor, at han overtager hendes fæstehus efter hendes død i 1790. Han bliver i 1796 gift med Anne Christensdatter, der var 20 år ældre end ham. Hun var, så vidt det kan ses, enke efter husmand Thomas Jensen. Da han dør i 1815 er han enkemand og har ingen børn. Huset, som nu er et selvejerhus, bliver derfor solgt på auktion. Her henvises til et skøde fra 1797, der formentlig skødet fra frikøb af huset til selveje. Han får huset brandforsikret i 1799. Det kan godt passe, at det sker kort tid efter, han er blevet ejer af det. Det var et forholdsvis stort hus på 15 fag med 3 stuer og 3 kamre, køkken, bryggers og lade i vestenden. Skudehandler Niels Asp Geertsen køber huset i 1752, river det ned og bygger et pakhus på stedet. Det er lidt usikkert, hvornår pakhuset rives ned, men formentlig kort tid efter Asps Gaard ombygges til badehotel i 1895. Mejeriet bliver bygget i 1923.
Datteren Mette Jensdatter videre skæbne kendes ikke. Hun er ikke registreret ved folketællingen i 1801 og må da enten være død eller flyttet fra sognet. Fra 1781-1796 er der huller i kirkebogens registreringer af vielser og dødsfald. Det kan derfor ikke ses om Mette Jensdatter er blevet viet eller begravet i Furreby i denne periode.
Oplysningerne om Jens Christensens familieliv haves dels fra kirkebogen, dels fra skifteprotokollen for Rønnovsholm Gods, som han var fæster under ved sin død. Hans familieforhold var så usædvanlige, at man har noteret dem i kirkebogen ved hans død i 1770. Notatet i kirkebogen lyder således:
" Dom. 22 p. Trinit. (11.nov. 1770) blev Jens Christens. af Furebye jordet a. æt. 76. NB. Denne Mand var gift 4re Gange, med den første havde hand ingen Børn med den 2den havde hand 16 Børn, 10 Sønner og 6 døtre, med den tredie 9 Børn, 4 Sønner og 5 Døtre, med den 4de havde hand 4 Børn, 2 Sønner og 2 Døtre, herforuden 4re som døde uden frelse, altsaa Fader til 33 Børn med 3de Hustruer."
I skifteprotokollen (20.11.1770, fol 415b) er hans familieforhold også nævnt. Her fremgår det, at ingen af de 16 børn fra 2. ægteskab var levende i 1770, og kun 2 børnebørn. Af de 9 børn fra 3. ægteskab var 4 i live og af de 4 børn fra 4. ægteskab 3. Dvs. at der foruden enken var 7 arveberettiget børn og 2 børnebørn. Boets gæld var dog større en værdierne, og der blev derfor ingen arv til de efterladte.
Skiftet efter Maren Jensdatter findes også i skifteprotokollen for Rønnovsholms gods (13.8.1790, fol 125), hun var forblevet fæster. Værdierne i boet var ikke store og de 3 børn aftaler fordelingen og undgår derved en auktion.
