Detaljer

Visninger: 6261

Den 11. juni 1884 kan man i Vendsyssel Tidende under lokale nyheder fra Blokhus læse følgende: "I en Del af Maj Maaned  og den forløbne Del af Juni er her i modsætning til tidligere Aar fiske en stor Del Flynder, næsten udelukkende med Snurrevaad og Trawl. Den sidste Del af Fiskeriet er noget nydt her og har først i Aar været benyttet. - Ved Rødhus, ca. en Mil syd herfor, er fisket en saa stor Masse Flynder, at de i Land kommende Baade ofte have været næsten overfyldte". Det er den første beretning om det, der senere bliver kendt som "Det Store Flynderfiskeri".

I Løkken begyndte fiskeeventyret lidt senere, men da det først kom i gang var der i aviserne den ene beretning efter den anden om de store mængder fisk, der fangedes. F.eks. den 11.maj 1885: "Løkken er for tiden en af de vigtigste Fiskepladser paa Jylland Vestkyst. En sjælden livlig Virksomhed udfolder sig heroppe, og den betaler sig fortrinligt. Medens Fiskerne har maattet sælge Fiskene til videre forsendelse pr. bane er nu ankommet talrige Fiskekvaser, der kan tage fra 200-600 snese Rødspætter, og som modtager Fisken, når den kommer op af Havet. Til en Begyndelse kom her 2 Kvaser, senere kom 10 og opefter, for Tiden ligger her 14. Foruden det køres der som sædvanlig store Mængder pr. Vogn til Hjørring Fiskerøgeri eller til videre forsendelse med Bane. Løkken Huser for tiden 200-300 fremmede Fiskere fra Strækningen Løkken-Skagen. De vakte vel Misundelse og Vrede hos byens Fiskere, da de satte prisen ned, men Hovedsagen er at der er Fisk til dem alle  og flere med" 

De mange fremmede fiskere var nok lidt ildesete af byens fiskere, men de gav også indtægter. Hvert loftskammer var udlejet til høje priser og i Mølgaards Lade nord for byen boede 50 Skagensfiskere. De skulle også have noget at spise og ikke mindst at drikke. Det sidste var ikke problemfrit. Gæstgivergaarden og "Figaro" og de andre mere eller mindre autoriserede udskænkningssteder levede højt på, at de fremmede fiskere ikke havde så meget andet at tage sig til, når de ikke fiskede, end at sidde på værtshusene og drikke. Drikkeri og slagsmål hørte til dagens orden eller rettere sagt nattens uorden. Det blev faktisk så slemt, at herredsfogden valgte at udstationere landbetjente i byen.

Det var ikke et problem at finde afsætningsmarkeder til de mange fisk. Problemet var transporten.  Kvaserne var kun i stand til at aftage en mindre del. De store mængder skulle med hestevogn til Hjørring og derfra videre med tog til en eller anden større by. Landevejen var ikke lige jævn alle steder, og da læssene blev fyldt godt op tabte man undervejs en del af lasten. Det fortælles, at beboerne langs vejen fra Løkken til Hjørring sendte børnene ud at lede efter flyndere til aftensmaden, når der var gang i fisketransporten. Fisken blev først pakket i is i Hjørring i forbindelse med omladningen, og det var selvfølgelig ikke godt for kvaliteten. Det store problem var dog at skaffe kapacitet nok på jernbanen. Vendsyssels Fiskeeksportforretningen i Hjørring sendet i løbet af en uge midt i maj 1885 27 vognladninger til Tyskland. De kunne sagtens have sendt 10 vognladninger dagligt, men det var umuligt at skaffe jerbanevogne nok. 

I den periode, hvor det store flynderfiskeri  foregik, er Løkken langt den betydeligste fiskeplads ved Vestkysten, og omtalen af fiskeriet, der også når den landsdækkende presse, sætter fokus på vestkystfiskernes problemer, manglende havneanlæg og dårlige transportforhold. Det eneste havneanlæg på Vestkysten af Jylland på dette tidspunkt var Esbjerg, anlagt i begyndelsen af 1870'erne. I Nordjylland var der kun østkysthavnene i Frederikshavn og Sæby. Fiskerne i Løkken kæmper for at få en bedre landingsplads, selvfølgelig helst en havn og en sidebane fra Vraa til Løkken. Denne kamp kan følges i Vendsyssel Tidende, der støttede fiskerne, men som betragtede et havneanlæg ved Hirtshals som det, der havde den største chance, og derfor opfordrede til, at fiskerne langs kysten blev enige om at støtte et sådant projekt. Havneingeniørerne dengang var som nu skeptiske over for  anlæg af en havn på den lige kystlnie mod Vesterhavet og Skagerrak på grund af tilsandingsproblemer. Ved Hirtshals knækker kysten, hvilket giver andre strømforhold og bedre mulighed for at undgå tilsanding. Hirtshals havde iøvrigt også som det første sted fået en læmole nogle år tidligere. Fiskernes og Vendsyssel Tidendes kamp for havn og udbygget jernbanetransport kom der nu ikke meget ud af. Løkken fik aldrig en havn og havnen ved Hirtshals kom først i 1920'erne. Der kom heller ikke en bane til Vraa. Man slap først for landevejstransporten i 1913, da Hjørring-Løkken-Aabybro banen åbnnede. 

Fiskeeventyret ved Løkken blev kortvarigt. Allerede i 1886 var mængden af fisk, der blev landet, faldet betragteligt, og i løbet af nogle år fandt fiskeriet, hvad man kan kalde et mere naturligt leje. De fremmede fiskere forsvandt selvfølgelig også hurtigt igen. Men det gunstige fiskeri var i høj grad med til at hjælpe byen i gang med et nyt erhvervsgrundlag i en periode, hvor skudehandlen var under hastig afvikling.Selvom prisrene blev presset i bund af de mange fisk og ikke alle fiskene kunne afsættes, så tjente byen fiskere gode penge i perioden. Det gjorde dem i stand til at afvikle gammel gæld og spare op, så de også havde lidt penge til investeringer. Løkken havde fået en position som en af de betydeligste fiskepladser på Vestkysten, en position den bevarede indtil havnen i Hirtshals åbnede.

Nogen har villet forklaret det store fiskeri med, at man netop på det tidspunkt begyndte at anvende snurrevod, dvs at fiskene havde været der også før, men at det først var med den nye fangstmetode, man fik fat i dem. Det forekommer dog usandsynlig, at fiskerne ikke skulle have opdaget de mange fisk med de fangstmetoder man havde før snurrevodet. Der findes faktisk en gammel beretning om et tilsvarende fiskeeventyr. Den findes i Arent Berentsen værk: "Danmarks og Norges frugtbare Herlighed" fra 1656: "Besynderlig ud for Hvetbo Herred, 4 Mile langs Landet, udi Vester Hav er et overmaade rigt Fiskeri af Flynder 2 Gange om Aaret, nemlig om Vaaren og Høsten, at de deraf, naar de tørrede er, store Stakke som Hø paa Landet opsætte, og dermed det ganske Syssel bespise". Der skal nok nærmere findes en biologisk forklaring.