Matr. nr. 43 (12-16/12-56/12-84)
På grunden lå Thomas Winthers gavergård. Den blev påbegyndt i 1851, mens Thomas Winther også ejede nabogrunden (matr. nr. 46), hvor han havde bygget Gæstgivergaarden. Det første stykke af grunden med 3 fag hus købte han I 1837 af Abraham Jacobsens 1850 købte han yderligere et stykke af Thomas Larsen. Det sidste stykke, som tilhørte skomager Lars Peter Løth købte han først efter dennes død i 1857 af hans enke. Han startede med at bygge garveribygning og lade i 1851. I 1854 byggede han stuehus. Samtidigt solgte han Gæstgivergaarden. Det skete faktisk før han var færdig med byggeriet - i 1853. I 1857 afsluttede han så byggeriet med et nyt nordligt hus, efter han havde købt Lars Peter Løts hus og revet det ned.
Da gravergården var færdig, var det en firlænget gård, der dog ikke var lukket mod sydvest. Mod syd, ud mod torvet, lå stuehuset, der var på 12 fag, grundmuret og med stråtag. Mod øst, ud mod Nørregade, lå garveriet, der var på 10 fag, med grundmur på gadesiden og bindingsværk på gårdsiden og stråtag. Her var der installeret en barkmølle, der blev drevet fra en hestegang. Det nordre hus var på 8 fag, grundmuret og med stråtag. Her var indrettet ko- og hestestald, 2 karlekamre, hakkelsesgulv og pakbod. Laden mod vest var på 11 fag, grundmuret og med tegltag. Ud over lade var der fårehus og vognhus.
Grunden, som Thomas Winther byggede garvergård på, var oprindelig ejet af Abraham Jacobsen, der var fisker og brandfoged. Han får et hus brandforsikret i 1803. Det var på 8 fag, af bindingsværk med klinede vægge og stråtag. Grunden havde han købt i 1897 og sikkert bygget huset umiddelbart efter. I 1837 solgte han de 3 østlige fag af huset til Thomas Winther og i 1839 de 2 vestlige fag til skomager Lars Peter Løth, med tilhørende grundstykker. Abraham Jacobsen døde i 1840 og enken solgte i 1842 resten af huset og grunden til Skipper Thomas Larsen Thomas Winther købte Thomas Larsens del i 1850 og Lars Peter Løths del i 1857.
Thomas Winther drev graveriet til 1884, hvor han solgte det til plejesønnen Mouritz Winther, der var udlært som garver hos ham. Thomas Winther døde i 1888 80 år gammel. Mouritz Winther drev ikke garveriet videre ret længe. I 1890 var det nedlagt og han solgte grund og bygninger til Niels Andersen Nielsen Vestergaard, der var købmand. Hasn indrettede butik formentlig ud mod senere Nørregade. Han solgte i 1900 ejendommen til Ferdinand Mendel Levin Nansen, der ved folketællingen i 1901 står som avlsbruger og sikkert har drevet landbrugsdelen af gården. Købmandsbutikken lejede han ud til Købmand Carl Hoffmann.
I 1901 solgte Ferdinand Nansen ejendommen til Ida Caroline Mathilde Segelcke. I en lille notits i Vendsyssel Tidende i anledning af handlen kunne man læse, at Professor Segelcke (som må være Ida Caroline Mathildes mand) fra København har købt ejendommen for 4.500 kr, at avlsbygninger og jorder ikke medfulgte, samt at der var købmandshandel og to beboelseslejligheder i den købte ejendom. Professoren agtede – efter forlydende – at tage sommerophold i Løkken, sluttede omtalen. Det er formentlig det første eksempel på køb af ferielejlighed i Løkken. I forbindelse med handlen udstykkedes matr. nr. 43 i 43a (den vestlige del med laden) og 43 b med resten af bygningerne. Matr. nr. 43a solgtes til gæstgiver Carl Elias Christensen. Carl Hoffmann fortsatte med at leje sig ind med sin købmandshandel, indtil han købte matr. nr. 76c. Han var flyttet dertil ved folketællingen i 1906.
I 1906 fik Jens Andreas Andersen Damsgård bevilling som købmand på ejendommen, men han flyttede allerede efter 4 måneder tilbage til Børglum, hvor han kom fra. I stedet for overtog lillebroren, Holger William Andersen Damsgaard forretningen. Han sad til leje indtil han købte ejendommen i 1913 og drev købmandsbutik her indtil 1939. I 1939 solgte han til Diskontobanken.
Den bygning, man ser ud mod Torvet, på de første billeder fra omkring 1900, er sandsynligvis den gamle hovedbygning i ombygget form. Den har fået kvist (i moderne forstand) og paptag. Garveribygningen ud mod Nørregade eksisterer endnu på et billede fra 1911, man kan skimte enden af bygningen over trillebøren på billedet. Den forsvinder først, da grunden udstykkes i 43 b og 43c i 1914, og 43c sælges til Margrethe Søborg. Hovedbygningen blev revet ned i 1950'erne, hvor den nuværende facadebygning på hjørnet af Torvet og Nørregade opførtes.