Mere om historien

Et hus på grunden ejet af Peder Jensen bliver takseret og forsikret i 1804 (vis). Peder Jensen var bødker og født i 1775. Af et skøde på grunden på den modsatte side af vejen fra 1798 fremgår, at Skipper Morten Jensen Holm ejede huset på dette tidspunkt. Han dør i 1802, så Peder Jensen har formentlg købt det af Morten Holms enke, Anne Jensdatter, umiddelbart inden han får det forsikret. Det vendte øst-vest og var på 8 fag. Det var opført i bindingsværk med udskud, havde murede vægge (af soltørrede sten) mod syd, klinede vægge iøvrigt og træbeklædning på gavlene, samt stråtag. Det var Indrettet til 2 stuer, 2 kamre, køkken og bryggers. Det er fremhævet, at væggene var hvide og at der var 2 spejldøre. 

I 1823 brænder huset, og Peder Jensen bygger sig et nyt hus på samme sted, nu på 11 fag, men ellers som det gamle (vis). Peder Jensen sælger i 1840 3 fag af huset til sønnen Niels Pedersen, der var matros. Førstnævnte dør i 1842 og enken Kirsten Andersdatter sælger samme år hele ejendommen - også den del, der tidligere var blevet solgt til Niels Pedersen – til en anden søn, Jens Andreas Pedersen. Det kan næsten kun betyde, at Niels Pedersen også er død på det tidspunkt. Hans død er ikke registreret i kirkebogen for Furreby Sogn, så det må være sket et andet sted. Jens Andreas Pedersen dør også ung i 1844 af sygdom står der i kirkebogen. Han var Bødker som sin far. Ejendommen overgår herefter via arv til en tredje søn Marcus Zeuthen Pedersen.

Marcus Zeuthen Pedersen var smed. Han sælger i 1844 den vestlige del af ejendommen med det oprindelige hus til bager Broder Ludvig Asfeld. Selv beholder han den østlige del af grunden, hvor han bygger hus (matr. nr. 49). Bager Ludvig Asfeld ombygger Peder Jensen hus til bageri. Huset omtakseres i 1844 (vis). Han har imidertid gabt over mere økonomisk, end han kunne klare. I 1845 sælges ejendommen på tvangsauktion til Bager Marinus Koktved Rasmussen.Han bygger en lade med kostald og tørvehus på 15 fag nord for huset, der takseres og brandforsikres i 1848 (vis). I 1853 sælger han imidlertid ejendommen og bliver gæstgiver på den anden side af gaden (senere Nørregade). Den nye ejer er farver Christian Severin Lund. Han sælger stuehuset og den østlige del af ladebygningen til Jens Christian Reffs i 1857 og efterfølger Bager Rasmussen som gæstgiver. Den vestlige del af ladebygningen (18 alen af 31½ alen) med grund sælger han til fisker Niels Jensen Vejby (matr. nr. 47).

Om Jens Chr. Reffs først har været ansat ved Chr. Severin Lund, inden han køber forretningen vides ikke. Han var i altfald helt ung, 26 år, og kom fra Lemvig. Umiddelbart efter købet af farveriet bliver han gift med Maren Andersen, der også kom fra Lemvig-egnen. Ejendommen får ved matrikuleringen i 1871 matr. nr. 48, og består af stuehuset, tidligere med bageri, og den østlige del af den tidligere ladebygning.

Jens Christian Reffs bor i huset til sin død i 1899. Jens Chr. Reffs opgiver farvererhvervet og får næringsbevis som bager i 1874. Farveriet forpagtet han ud til Johan Struve, men det bliver kun til forpagtning, farveriet er væk inden 1888. Det er formentlig konkurrencen fra fabriksfremstillede tekstiler, der slår erhvervet ud. Jens Chr. Reffs skifter i 1888 bevillingen som bager ud med en bevilling som urmager, sikkert for at hjælpe sønnen Laurits Chr. Reffs på vej. Han overtager urmager-bevillingen i 1891. Samtidig lejes en del af huset ud til Carl Hoffmann, der får bevilling som høker.

I 1889 sælger Jens Chr. Reffs Den østlige del af den gamle ladebygning (matr. nr. 48b) til Niels Jensen Vejbys enke, Ane Marie Nielsen. Det sker formentlig som led i, at de gamle bygninger rives ned og erstattes af nye bygninger, der vender nord-syd og ligger ud mod gaden. Nybyggeriet sker i alt fald i den tid Jens Chr. Reffs ejer matr nr. 48 (ændret til 48a efter 1889) huset ligger der i 1895, kan det ses på et foto fra den tid.

Efter Jens Chr. Reffs’ død køber Morten Christensen ejendommen i 1900. Han sælger den i 1905 videre til Martinus Theodor Jensen Jeppesen, der inden har lejet sig ind. Han er ved folketællingen i 1901 registreret som boende i huset. Theodor Jensen står i folketællingerne som postbud og detailhandler, men han har ikke haft næringsbevis. Det ser mest ud til, at han har lejet butikken ud. Der er flere forskellige, der får bevilling til detailhandel fra ejendommen i perioden 1910-16.

I 1918 kniber det åbenbart med økonomien. N. P. Aasholm overtager ejendommen via fogedudlægsskøde. Han sælger den hurtigt videre til Teodor Christiansen, der får bevilling til detailhandel i 1919. Blandt de senere ejere er gartner Peder Møller Glimsholt, der køber ejendommen i 1929. Han driver grønt- og blomsterforretning på stedet indtil 1944, hvor han overdrager forretningen til gartner Bøgh Andersen. Ejendommen sælger han i 1950 til Eleonora Kirstine Nielsen. Arne Kjeldgaard køber ejendommen i 1968.