Matr. nr. 87 (12-2)

På stedet har ligget en skudehandlergaard der har rødder tilbage til 1754. Det år købte skudehandler Søren Nielsen Hauerslev en grund på 50 kvadratfavne af ejeren af Rønnovsholm kancelliråd Ermandinger. På grunden byggede han et stuehus og et pakhus. Søren Hauerslev blev i 1846 i Hune Kirke gift med Kirsten Christensdatter, datter af skudehandler Christen Pedersen Krat fra Blokhus. Allerede på det tidspunkt boede han i Løkken og havde formentlig boet der nogle år og drevet skudehandel. Hans dødsdag kendes ikke. Den er ikke registreret i den bevarede del af kirkebogens for Furreby Sogn. Men det er før 1787, for ved folketællingen det år havde hans enke, Kirsten Christensdatter, overtaget forretningen og drev den videre bl.a. med hjæp fra nevøen Niels Pedersen Hauerslev. Hun døde i 1793. Hun og Søren Hauerslev havde ingen børn og ved afviklingen af dødsboet udnyttede Rønnovsholm en forkøbsret og overtog skudehandlergården i Løkken. Ejeren af Rønnovsholm Erich Wilsbeck solgte imidlertid straks gården videre til Kirsten Christensdatters nevø Niels Pedersen Hauerslev. Det er i skøderne fra disse handler, den ældste historie er beskrevet.

Niels Pedersen Hauerslev var født i 1762 som søn af skudehandler Peder Christensen Krat i Blokhus. Han bliver gift med Kirsten Karup Kjær, datter af tolder Peder Nielsen Kjær. Ved folketællingen i 1801 bor de på gården i Løkken, har 5 tjenestefolk, og hendes søster bor hos dem. De har ingen børn. Niels Hauerslev afstår gården mellem 1806 og 1812. Handlen er ikke tinglæst, derfor kendes det præcise tidspunkt ikke, men det er formentlig 1808. Han flytter til Hjørring, men flytter tilbage til Løkken i 1815, hvor han køber matr. nr.80 (Vrenstedvej 4-6). Kirsten Karup Kjær dør i 1823 og Niels Hauerslev i 1831.

Det vides, at gårdens lade/pakhus blev anvendt som kvarter for officererne under Englandskrigen (1807-1814). Afviklingen af militærets brug af bygningen sker i 1812. Da sælger kaptajn Otto Himmelstrup Munk, der har været en af de udstationerede officerer under krigen, pakhuset, der selvfølgelig er noget ombygget. Køber er Tarald Torchildsen, der dog i første omgang køber det sammen med nogle af de andre skudehandlere. Hvad der sker med det gamle stuehus er ikke beskrevet, men det rives formentlig ned. Tarald Torchildsen var nordmand, født i 1787 i Kristiansand og svigersøn til skudehandler Christen Jensen. Han bliver gift med datteren Anne Jensen i december 1814. Han ejer kun gården nogle få år. I 1819 sælger han den  til svogeren, Nicolai Thomsen Jensen og køber i stedet for Aastrup Mølle.

Nicolaj Jensen ejer også kun gården i få år. I 1824 overtager han farens gård (matr. nr. 81), efter denne er død og sælger Niels Hauerslevs gård til Niels Andersen fra Furreby. Denne kan imidlertid ikke klare forpligtelserne, og Nicolai Thomsen Jensen køber gården tilbage i 1828. I 1834 sælger han den så til lillebroren Jens Christensen Jensen, der på det tidspunkt var 29 år. Jens Christensen Jensen bliver en af de betydningsfulde skudehandlere i Løkken i 1830’erne og 40’erne. Han var født i 1804 og dør i 1855. I 1829 bliver han gift med Charlotte Amalia Beck, datter af skipper Jens Mogensen Bech (matr. nr. 52). I 1836 bygger han et nyt fornemt stuehus til gården, det hus der ligger der i dag i ombygget form. Jens Christensen Jensen var initiativrig, det var f.eks. ham, der oprettede Løkkens første egentlige industrivirksomhed, dampbrænderiet i 1836. Det lå ved vejen til Furreby (nuværende Furreby Kirkevej) lidt nord for bækken. Han får 16 år som en af de førende skudehandlere, men i 1850 går det galt, da går han fallit. Skudehandlergården bliver solgt på tvangsauktion den 30.9.1850. Højestbydende er købmand A. Segelcke fra Lønstrup, der efterfølgende overdrager købsretten til Peter Christian Hoffmann. Han får skøde på ejendommen i januar 1852. Jens Christensen Jensen flytter med familien hen hos Johanne Jacobsdatter Søndregade 1, der netop er blevet enke. Senere køber han hendes hus. Dampbrænderiet bliver solgt på auktion den  24.9.1852 til Chr. Berg. Denne sælger det senere videre til skudehandler Søren Chr. Jensen.

Peter Christian Hoffmann var søn af Skudehandler Thomas Christian Hoffmann, født i 1824 og havde som barn boet nabo til Niels Hauslevs Gaard, hans far ejede Jacob Thomsen Ingstrups Gaard. Han var svigersøn af Jens Christensen Jensen, gift med datteren Gjertrud Amalia Jensen. Heller ikke han får mange år på gården. Han går fallit i 1858, hvorefter gården bliver solgt på auktion til Landinspektør Birk og fuldmægtig Jensen fra Hjørring

Birk og Jensen sælger i 1865 Stuehuset med en del af grunden til Garver Thomas Winter, der i 1868 videresælger hus og grund til skibstømrer Mikkel Christensen. Han er også ejer ved matrikuleringen i 1871, hvor denne del af ejendommen får matr. nr. 87. Mikkel Christensen sælger i 1873 til manufakturhandler Carl Frederik Christian Lund.  

Carl Lund var søn af en snedkermester fra Middelfart. Kort efter ejendomskøbet bliver han gift med Kirstine Thormine Sørine Bertelsen, datter af mølleren ved Løkkens Mølle, men opvokset hos fasteren, der var gift med skudehandler Søren Chr. Jensen, efter faren solgte møllen. I januar 1878 køber Carl Lund også pakhuset matr. nr. 91, men det er åbenbart for stor en mundfuld, eller også har den økonomiske realitetssans svigtet, for i løbet af sommeren er han nødt til at indgive konkursbegæring. Han slipper dog for en konkurs i denne omgang og får en akkord på 50 %. I 1881 forsvinder Carl Lund til Glasgow i Skotland og han bliver erklæret konkurs. Hustruen Kirstiner Lund starter fotografisk atelier i Løkken og flytter i 1884 til Hjørring som fotograf. Carl Lund dør i Amerika i 1885. 

Læs mere om Kirstine Lund

Carl Lunds konkursbo sælger i 1883 ejendommen til Niels Christian Damgaard, der var født i Hvorup Klit i 1851 og søn af teglbrænder Niels Olesen Damgaard. Han blev i 1876 gift med Kirsten Marie Christensen fra Vrensted, og de køber hus på Vittrupsvej (matr. nr. 97) i 1877, og han slår sig ned som fisker i Løkken. Det kan godt undre, at Niels Damgaard har råd til at købe både matr. nr 87 og matr. nr 91a, som han køber samtidigt. I 1889 køber han også jord syd for Løkken (Aasendrup matr. nr. 3 f og 3k). Måske har han tjent gode penge under det store flyderfiskeri, der foregik i den periode. Han bor selv i matr. nr. 87. Matr. nr. 91a lejer han ud. Niels Damgaard dør i 1895, og Kirsten Marie Damgaard bliver siddende i uskiftet bo, indtil 1916, hvor sønnen Wilhelm Damgaard overtager matr. nr. 87.  Han bor der ikke selv, men lejer huset ud.

I 1920 udstykker han ejendommen i 3 parceller, matr. nr. 87a med den vestlige del af huset, matr. nr. 87b med den østlige del af huset og matr. nr. 87c med den sydøstlige del af grunden. Matr. nr. 87b og 87c sælger han til Søren Christian Vandkrog. Denne ejendom ejes fra 1920-1926 af Søren Chr. Vandkrog, fra 1926-40 af Lars Chr. Thomsen og fra 1940-60 af Harry Jørgensen.  Matr. nr. 87 b og 87c sammenlægges i 1950 matrikulært til matr. nr. 87c. Harry Jørgensen sælger i 1960 ejendommen til Peter Hansen. Han fornyr eller foretager en gennemgribende ombygning af denne del af dobbelthuset. I BBR står huset som opført i 1960.

Matr. nr. 87a sælger Wilhelm Damgaard til N. P. Aasholm og Andreas Pedersen i 1928. De sælger den videre til Gertrud Ane Pedersen i 1930. Sønnen Per Østergaard Pedersen bliver ejer i 1973.

Mere om historien

Niels Pedersen Hauslev og Englandskrigen

Niels Pedersen Hauslev køber gården af ejeren af Rønnovsholm Erich Wilsbeck i 1793. Han er på det tidspunkt 31 år, og havde fra før 1787 været fuldmægtig hos fasteren Kirsten Christensdatter, der drev skudehandlen videre efter manden, Søren Hauerslevs død.

Niels Hauslev får gården takseret og brandforsikret i 1799 (vis). Den bestod af et ”Vaaningshuus” (Beboelseshus/stuehus) mod nord og et kombineret pakhus/lade/stald mod syd. Begge huse var på 27 fag og 65-70 alen lange, d.v.s over 40 m, og vendte øst-vest. Stuehuset havde en kvist mod syd midt på huset (kvist betød på dette tidspunkt ikke kun en udbygning på taget, men en udbygning på huset i fuld højde og vinkelret på husets retning), som det også ses på kortet, og beskrivelsen i taksationsprotokollen stemmer i det hele taget nøje overens med de bygninger, der er vist på kortet fra 1807. Husene var af bindingsværk med murede og klinede vægge og havde stråtag. Gårdens værdi bliver takseret til 2510 Rigsdalere, den højeste bygningsværdi blandt skudehandlergårdene på det tidspunkt.

Hvornår Niels Hauslev sælger gården er uklart, handlen blev ikke tinglæst og indført i skøde- og panteprotokollen. Men det er formentlig i 1808, hvor der holdes auktion og tømmer indbo. 1806 er sidste gang, han optræder i kirkebogen som fadder, og 1812 vides det, at Lars Jelstrup fra Mølgaard i Asdahl sogn ejer gården. Det vides også, at gårdens lade/pakhus blev anvendt som kvarter for officererne under Englandskrigen (1807-1814). Afviklingen af militærets brug af denne bygning sker i 1812. Da sælger kaptajn Otto Himmelstrup Munk, der har været en af de udstationerede officerer under krigen, pakhuset. Ved handlen opdeles det i en vestre del, som sælges til skudehandler Tarald Thorchildsen og en østlig del, som sælges til 4 skudehandlere, Christen Jensen, Anders Bach, Mogens Kieldgaard og Tarald Torchildsen i kompaniskab. Tarald Torchildsen køber de andres andele i 1816. Det er i skødet fra denne handel, det er oplyst, at det solgte har været brugt til officerskvarter. Opdelingen har formentlig kun været et midlertidigt arrangement for at få handlen finansieret. I de to skøder oplyser Otto Munk, at han har fået skøde på bygningen tildligere i 1812 fra Lars Jelstrup. Bygningen har således været brugt af militæret, mens Lars Jelstrup ejede den, og skødet til Otto Munk tidligere på året har sikkert været for at få formaliteterne på plads. Hvornår det er blevet inddraget til officerskvarter vides ikke, men det kunne godt være fra 1808.

Af beskrivelsen i skøderne fremgår, at det er pakhuset, der lå mod syd i gården, der blev anvendt af militæret, hvad der skete med stuehuset vides ikke. Man da Tarald Torchildsen får gården takseret efter krigen, har gården stuehus mod syd (det ombyggede pakhus) og et mindre pakhus mod nord. Stuehuset er således tilsyneladende revet ned eller delvis revet ned og ombygget til et mindre pakhus. Stuehuset mod syd har også en kvist på 4 fag mod nord, som er blevet bygget, mens militæret anvende det. 

Tarald Torchildsen, Nicolai Thomsen Jensen, Niels Andersen

Tarald Torchildsen bliver ejer af vestre del af gården i 1812 og resten i 1816. Han var nordmand, født i 1787 i Kristiansand og svigersøn til skudehandler Christen Jensen. Han bliver gift med datteren Anne Jensen i december 1814. Han får gården omtakseret i 1815 (vis). Det vides ikke, hvor meget Tarald Torchildsen har bygget om i forhold til de bygninger, han har overtaget. Indretningen af stuehuset har det selvfølgelig været nødvendig at ændre. Pakhuset østen i gaarden var der, da han købte den østlige del af gården fra de andre skudehandlere, men det kan være bygget af ham mellem 1812 og 1816. Det nordre pakhus har han givet bygget eller bygget om af det gamle stuehus. Tarald Thorchildsen ejer kun gården nogle få år. Han sælger den i 1819 til sin svoger, Nicolai Thomsen Jensen søn af skudehandler Christen Jensen, og køber i stedet for Aastrup Mølle.

Nicolaj Thomsen Jensen er helt ung, da han køber gården - 21 år, og han køber den for at etablere sig som skudehandler. Han får skudehandlerbevilling i 1821. I 1824 overtager han imidlertid farens skudehandlergård efter dennes død i 1822, og han sælger derfor Niels Hauslevs Gaard til Niels Andersen, der, inden han køber skudehandlergården, havde et husmandssted i Furreby. Nicolaj Thomsen Jensen har dog i 1820 frasolgt 7 fag pakhus og den nordøstlige del af grunden til strandtoldbetjent Christian Michaelsen. Niels Andersen får ejendommen takseret i 1823 (vis).  Det er en omtaksation, hvor noget af beskrivelsen i rapporten efterfølgende er slettet, og hvor det derfor er vanskeligt at se, om han har bygget om, og i hvilket omfang. Det ser ud til at han river det østre og det nordre pakhus ned. Niels Andersen kan imidlertid ikke klare forpligtelserne og i 1828 køber Nicolai Thomsen Jensen gården tilbage. Niels Andersen flytter tilbage til Furreby, hvor han bliver husmand igen. Hans kone Karen Marie Christensdatter dør i 1834. I 1837 bliver han gift 2. gang med Christine Pedersdatter, der var enke efter skipper Mathias Kruse som døde i 1835. Ved folketællingen i 1840 bor de sammen på matr. nr. 63-64. Nicolai Thomsen Jensne sælger i 1834 ejendommen videre til broren Jens Christensen Jensen. 

Jens Christensen Jensen

Jens Chr. Jensen bygger, da han har overtaget skudehandlergården, i 1836 et nyt stuehus på den nordligste del af grunden. Det bliver ombygget i 1844, bl.a. med 2 værelser på 1. sal, og har været et stateligt hus. Protokolføreren har i alt fald noteret i taksationsprotokollen, at det er indrettet til beboelse for en familie uden for bondestanden. Huset var på 14 Fag, 32 alen langt og 14 alen bredt med grundmur mod syd og i enderne og bindingsværk mod nord, og så havde det tegltag. Det er det første skudehandlerstuehus, der bygges i grundmur og med tegltag, og det første i bredden 14 alen. Det er også højere end de beboelseshuse, der blev bygget på den tid (formentlig 4-5 alen). Det har helt sikkert været model for de skudehandlerhuse, der bygges i den efterfølgende periode, Sindahls i 1856 (23 fag 46 x 14 alen), Badehotellet i 1857 (22 fag 43½ x 14 alen) og Michael Mortensens i 1858 (18 fag 36 x 13 alen). Disse tre huse er ligesom Jens Chr. Jensens hus alle bevaret i mere eller mindre ombygget form. Et eksempel på et stuehus af den ældre type er stuehuset i Søren Chr. Jensens Gaard (Jennys Hus). Det blev oprindelig bygget i 1812 af skudehandler Christen Jensen og var på 13 fag og 30½ x 11½ alen og med en højde til tagskægget på 3 ¼ alen. Materialerne var bindingsværk og stråtag. I 1823 blev det af sønnen Nicolai Thomsen Jensen forlænget til 17 fag /44 Alen og i 1853 af Søren Chr. Jensen til 19 fag/48½ alen.

Jens  Christensen jensen går konkurs i 1850. Da ejer han foruden skudehandlergården en 1/3 del af Anders Bachs Gaard, som han købte sammen med møller Thomas Berthelsen og skudehandler Peder Mortensen i 1847, halvdelen af Hoffmanns Gaard, som han købte sammen med Peder Mortensen i 1844 og Løkkenkjær, som han købte i to omgange i 1835 og 1839. På løkkenkjærs jord nord for Furreby Bæk havde han anlagt et Dampbrænderi. Det hele bliver solgt på tvangsauktioner i 1851 og 1852. Højeste bud på skudehandlergåden afgiver købmand A. Segelcke fra Lønstrup med 1330 Rbd. Han transporterer efterfølgende købsretten videre til Peter Christian Hoffmann, der får skøde på gården den 9.1.1852.

Peter Chr. Hoffmann

. Peter Chr. Hoffmann forny gården, da han overtager den, og får den omtakseret i 1854 (vis). Den består da af følgende bygninger:

• Et stuehus norden i gården på 13 fag, med grundmur mod syd og i enderne, bindingsværk mod nord og tegltag
• Et søndre hus på 30 fag med udskud mod syd, grundmur i østre ende og bindingsværk med dels klinede, dels murede vægge i resten, samt stråtag. Indrettet til kontor, pakbod, stald og pakhus
• En kvist på 4 fag bygget til det søndre hus i nordvestre hjørne. Opført af bindingsværk med tavlemur og stråtag. Indrettet til butik
• En kvist på 4 fag bygget til søndre side af det søndre hus. Opført af bindingsværk med klinede vægge og bræddebeklædning samt stråtag
• Et nyt vestre hus på 15 Fag, der vendte nord-syd, opført af bindingsværk med tavlemur og stråtag. Indrettet til pakhus

Men han holder heller ikke længe som skudehandler. Han går fallit i 1858 og gården bliver solgt på auktion til landinspektør Birk og fuldmægtig Jensen fra Hjørring.