Løkkens første redningshus
Det første Redningshus i Løkken lå ifølge Peter Boye på indersiden af klitten ved Batteribakken, resterne af det batteri, der blev anlagt i 1808 under Englandskrigen. Peter Boyes beskrivelse er ordret: i ”en fordybning i indersiden af Klitten, som egentlig var en udgravning benyttet af det fra 1807-14 beliggende Militær og som betjente Batteriets Kanoner, der lå til højre på bakken oven over, og som af Fiskerne til (ind) omkring 60 altid benævnedes Batteribakken”
Batteriet lå, i forhold til den nuværende bebyggelse, under den vestligste del af Rommedahlsvej og Strandstien. Nord-syd har batteriet strakt sig fra en linie syd for Rommedahlsvej til en linie midt mellem Strandstien og Strandpavillonen. Øst-vest kan den østlige kant stadig anes, først og fremmest på Strandstien, hvor terrænet stiger kraftigt halvvejs. Den vestlige kant har nogenlunde flugtet med Strandpavillonens vestside. Batteriet lå helt ud til stranden, der dengang lå længere inde.
Peter Boyes beskrivelse bekræftes af matrikelkortet fra 1871, hvor redningshusets placering er vist. Det lå helt mod syd i byen ud mod klitten, på den grund, der i 1916 blev udstykket som matr. nr. 121e. Dengang lå det uden for det område, der blev matrikuleret i 1871. Derfor er det heller ikke registreret i ejendomsregistret. På kortet ses også, at der var anlagt en særlig vej ned til redningshuset. Den nordlige del var sammenfaldende med senere Norgesvejs nordlige del. Den sydlige slog en stor bue, og lå anderledes end senere Norgesvej. Vejen til stranden lå dengang i forlængelse af senere Sverigesvej, og vejen fra redningshuset gik op til denne vej. Det viste udsnit af matikelkortet er fra 1873 med senere udstykninger indtegnet. Grunden omkring huset får senere matr. nr. 117a. Vejen til redningshuset blev anlagt af kommunen. Opsynsmand Forsbergs ansøgning herom blev behandlet på et møde i sognerådet i juni 1851. Sognerådets beslutning blev protokolleret således. "Weiens Nødvendighed indrømmedes man maatte anvise Furreby Sogn imødekommende i baade Anlægget og Vedligeholdelsen af Veien."
Redningshuset blev formentlig bygget i 1856, idet det blev takseret og brandforsikret i 1857 (vis). Det fremgår af taksationsprotokollen, at huset var på 7 fag, 17 alen (10.7m) langt og 7½ alen (4.7 m) bredt. Det var opført af ½ stens grundmur med piller i begge sider og vestre ende, indkørselsport i østre ende og med stråtag. Indrettet, som der står i protokollen, alene til brug for redningsbåden med vogn og øvrige til redningsvæsenet hørende apparater. Der findes ikke et billede af huset, men det har formentlig været meget lig det gamle redningshus i Kandestederne, der er bygget på samme tid og er det ældst bevarede redningshus i Danmark. Dette hus har stråtag med halvvalm, som også de senere redningshuse blev bygget med. Redningshuset i Løkken har ikke været hvidkalket. Det har stået i røde sten.
Der findes en beretning om et besøg i redningshuset fra 1855 forfattet af Sophus Møller, der senere blev distriktslæge i Nørresundby. Han var på det tidspunkt 15 år og kom til Løkken i forbindelse med et besøg i Hjørring, hvor han var inviteret til sølvbryllupsfest hos provst Djørup, som ledsager for Carl Jacobsen, hvis mor var en søster til provstens kone. Beretningen lyder således:
”Vi gik nu hjem til Kroen, hvor vi traf hr. Faye, og vi sagde til ham at vi saa gjerne vilde see Redningsbaaden. Han gik nu hen til en Hr. Forsburg som var en af Embedsmændene her i Byen og han fulgte da med. Vi gik nu hen til Skuret, og da han havde aabnet Portene fortalte han os det. Der var 2 Ting, 1. Redningsbaaden og 2. Redningsapparatet.
1 Redningsbaaden var en umaadelig stor Baad, men indeni, var paa begge Sider fastgjort nogle store Kasser, der var vandtætte og fyldt med Luft. Ligeledes var i Agterenden en stor Metalkasse fyldt med Luft, og disse Kasser bevirkede at Baaden aldrig kan vende Kjølen op, men altid vender Dækket op. Naar Baaden gaar ud, faar altid hver Mand, der er ombord et Korkbælte om sig, som i Tilfælde at de skulle falde i Vandet, kan holde dem oppe.
2 Redningsapparatet bestod i et Jernstativ med en Laas. Paa en Stang blev Stukken en Raket og denne lagt paa Stativet og i den anden Ende af Stangen fastgjort et Toug, der var viklet i en Kasse. Naar Hanen i Laasen nu spændtes og derpaa ved en snor blev trukken af antændtes Krudtet i Raketten med nogle Fængrør og foer derpaa afsted med Touget, lige til Krudtet var opbrugt. Stativet blev paa Kysten stillet i lige Retning mod det strandede Skib, og Raketten vil da falde saaledes at Touget falder over Skibet. De fastgjøre det nu ved Masten og hisse derpaa Redningskurven til sig, som derpaa bringer dem til Land.”
Sophus Møller omtaler redningshuset som et skur. Det kunne tyde på, at det er et midlertidigt hus båden har stået i på det tidspunkt. Men det kan også være det permanente redningshus, der allerede er færdigt i 1855. Det har måske kun været et skur i Københavnerdrengens øjne. Embedsmanden, der kaldes Forsburg, er toldassistent H. N. Forsberg, som var redningsstaionens første opsynsmand. Hvornår redningshuset forsvandt vides ikke. Redningshus nr. 2 blev bygget i 1878. Om man i en periode har brugt begge redningshuse vides ikke. Redningshuset ved Batteribakken kan også i en periode have været brugt til andre formål.
Redningshus nr. 2
Redningshus nr. 2 blev bygget nord for byen på det areal, der kaldtes Mølgaards Sandskjær i 1878. Sandskjæret var udlagt ved udskiftningen af Furreby sogn i 1807 og blev brugt til at skære græstørv til bekæmpelse af sandflugten. Hvorfor man valgte at bygge et nyt redningshus er uklart. Det kan være fordi, man i 1873 fik en ekstra redningbåd, et pontonfartøj, der blev overflyttet fra Læsø. Den blev ingen succes, og var formentlig taget ud af brug i Løkken i 1878. Den blev solgt på auktion i 1885. Mere sandsynligt er det nok, at byggeriet var en forberedelse til den nye redningsbåd, man skulle have, og som ankom i 1883. Man har vidst, at redningsbåden stod over for en udskiftning og at den nye båd krævede lidt mere plads. Den nye placering blev givetvis valgt for at få bedre kørevej til stranden. Vejen fra redningshuset ved Batteribakken var temmelig lang, og på Sverigesvejs forlængelse var der generelt tilsandingsproblemer. Redningshuset nord for byen kom til at ligge ved den nye Ndr. Strandvej, der blev anlagt omkring det tidspunkt og med kortere vejafstand til stranden. Huset kom til at ligge på nuværende adresse Rolighedsvej 3.
Der blev bygget adskillige redningshuse i slutningen af 1870'erne og 1880'erne, og der blev i stort omfang anvendt en standardmodel. Den var af røde mursten med stræbepiller og havde skiffertag med halvvalm. Porten var grønmalet med dannebrogsflag over kors. Det er formentlig det hus, de fleste ser for sig, når man tænker på et redningshus. Huset i Løkken blev bygget efter standardmodellen. Redningshus nr. 2 blev erstattet af et nyt i 1914. Det gamle redninghus blev solgt til Løkken Menighedsråd til brug som ligkapel. Som sådan fungerede bygningen indtil 1926, hvor der blev bygget et nyt kapel nær kirken, og det tidligere redningshus solgt til nedrivning.
Redningshus nr. 3
Redningshus nr. 3 blev bygget på Sdr. Strandvej på det sted, hvor restaurant "Haws" ligger i dag. Anledningen til at bygge nyt var, at man fik ny redningsbåd, der krævede mere plads. Også dette hus var i røde mursten med piller og skiffertag. Men det fik ret gavl - halvvalmen var opgivet - og port med runding foroven..
Redningshuset på Sdr. Strandvej kom ikke til at fungere som redninghus i en længere periode. Den 9. juni 1929 blev redningsstationen ramt af en ulykke. Redningsbåden kæntrede under en aktion for at hjælpe fiskebåde ind over revlerne og 3 besætningsmedlemmer druknede. Der var allerede på det tidspunkt planer om at udskifte roredningsbåden med en motorredningsbåd, og det blev yderligere aktuelt med ulykken. Motorredningsbåden ankom i 1930. Den var for stor til redningshuset, og man måtte bygge nyt redningshus igen. I første omgang klarede man sig med et træhus, som blev brugt til motorredningsbåden, indtil det 4. redningshus var færdigt. Det blev indviet i 1936. Roredningsbåden blev, i perioden indtil det nye redningshus var færdigt, beholdt som reserve og opbevaret i redningshuset på Sdr. Strandvej. I 1937 blev den overflyttet til redningssationen i Vejrs og redningshuset på Sdr. Strandvej solgt til snedker og kunsthandler P. Krog Geneser, der her arrangerede "Regnbue - udstillingerne" fra 1938 til begyndelsen af 1940'erne. Derefter overtog fiskerne huset og indrettede det til fiskeauktion. Bl. a. blev der bygget en længe på ud mod Sdr. Strandvej. Fiskeauktionen ophørte i slutningen af 1960'erne, og bygningen blev solgt til restauration Peder Baadsmand i 1970.
Redningshus nr. 4
Det 4 redningshus blev bygget for enden af Ndr. Strandvej. Byggeriet blev udført af lokale håndværkere. Tømrermester N. S. Nielsen havde det i totalentreprise og bl.a. medvirkede murermester Chr. Damgaard, snedkermester A. Kjeldsen, blikkenslagermester N. C. Jensen, installatør M. Skadelund og smedemester M. Boelskifft. Når båden blev bragt på plads i huset, benyttede man nogle særlige ruller, udført af smedemester A. Thomsen, der fik løfte om at levere lignende ruller til andre redningsstationer. Løkken Redningsstation blev nedlagt i 1875 og redningsbåden blev flyttet til Thorup Strand. Huset blev i 1978 overdraget vederlagsfrit til Løkken-Vrå i 1878, og der blev indrettet kystfiskerimusem i bygningen.
