Redningsaktionen
Intrepidos stranding skete på Furreby Strand ved 1-2 tiden om eftermiddagen. Man havde da observeret skibet i havsnød et stykke tid. Skibet var en Brigantine (Skonnertbrig) fra Cadiz i Spanien, der sejlede med tørfisk og som skulle til Santander fra Christianssund, besætning var på 10 mand. Skibet endte med at strande ud for Lyngby Kirke. Der var storm fra nordvest med klart vejr.
Redningsstationen i Løkken fik melding om Intrepido før strandingen var sket. Raketapparatet blev hurtigt sendt afsted og det samme blev redningsbådens mandskab. Redningsbåden blev ikke sendt med, for det bud, der bragte meldingen om strandingen, fortalte også, at vandet stod så højt op af skrænterne ved Lyngy, at man ikke ville kunne få båden i vandet. Raketapparatet ankom til strandingsstedet omkring kl. 15 og mandskabet lidt efter. Skibet stod på inderste revle, hvor raketterne skulle kunne nå ud. Man affyrede da også 3 raketskud, men det lykkedes ikke ved nogen af dem at få en line ud over vraget. Uden en line til at hale de skibbrudne i land med og uden redningsbaad, var der ikke meget, man kunne gøre. 3 mand forsøgte at redde sig i land ved svømning. Det lykkedes for 2, men 1 blev revet væk af strømmen. Fordi redningsbåden ikke kunne sættes ud, havde man ikke mulighed for at fiske de skibbrudne op, der faldt i vandet, da masterne gik overbord. Det kostede 5 mand livet. Der blev også affyret yderligere 3 rakatter.
Kl 5 havde stormen lagt sig så meget, at man sendte bud efter redningsbåden, der efter ankomsten til Lyngby blev firet ned af skrænten. Med redningsbåden redede man de 2 mand, der var tilbage på vraget på dettidspunkt.
Omtalen i dagbladet af strandingen
Aalborg den 31. januar.
Om den ved Lyngby stedfundne Stranding af en spansk Skonnertbrig, som vi igaar meddelte efter et Telegram, have vi i dag modtaget følgende nærmere Meddelelse. Det var Onsdag Eftermiddag den 28de dennes, kl. 1, at Brigantine-Goletten (Skonnertbriggen) ”Intreprido”, ført af Kaptain Goyenechen af Cadiz, paa Reise fra Christianssund til Santander med tør fisk, strandede udfor Lyngby Kirke omtrent ¾ Miil nord for Løkken. Skibet, der tilhører Manuel Clorit (?) i Kadiz, er 119 Kommercelæste drægtigt, var for 11 Dage siden sprunget Læk i Søen og havde i de seneste 9 Døgn ved en Braadsø været berøvet sit Ror. Nordveststormen i Onsdags førte det ind paa Kysten. Af Besætningen, som bestod af 10 Mand, er kun reddet 4, nemlig: 2den Styrmand Filipe de Gondra af Bilbao, Matroserne Jaime Sanches af Barcellona, Casfinero Francesko af Manilla og Pedro de Arriega af Bilbao, hvorimod Kaptainen Francesko Goyenchen, første Styrmand Enrique Socias af Barcellona, Matroserne Valentin de Cehegharay af Bilbao og Antonio Berne fra Manilla, Kok Jose de Unibaco af Bilbao og Drengen Juan Tous af Terragona desværre er omkomne, idet Forsøgene med Raketkastningen mislykkedes, og Redningsbaaden først kom tilstede, da Masterne for længst var faldne og Skibet adskilt. Af de Redede bjergede de 2 sig ved Svømning, medens Redningsbaaden tog de 2 andre iland omtrent Kl. 6 Aften. – Vraget staar i Landrevlen, og Ladningen er tildels inddrevet paa Kysten. Værdien af den strandede Ladnuing anslaas til 30.000 Rdl. Der var til iforgaars Formiddag bjerget omtrent 100 Læs Fisk, hvorover der er berammet Auktion til paa Mandag. (Dagbladet (København) tirsdag den 3 februar 1863)
Aalborg den 2den Febr. (Aalb pst)
Om den spanske Skonnertbrig ”Intrepido”’s Stranding udfor Lyngby Strand have vi fra Løkken modtaget følgende yderligere Meddelelse, der indeholder nogle yderligere Enkeltheder. I den orkanagtige Storm af nordvest, som rasede i Onsdags den 28de Januar iagttog man om Eftermiddagen Kl. 1, at et Skib var strandet langt nordfor Byen under de høie Klitbakker som dannede et Værn mod Havet fra Furreby til Lønstrup. Raketapparatet med sine Rekvisitter afgik strax med Vogn til Strandingsstedet, hvorhen Redningsmandskabet ogsaa uopholdeligt blev befordret, uden at man dog medførte Redningsbaaden i den Tanke, at den ikke ville blive anvendelig, da Søen sandsynligvis – at dømme efter Høivandet her – maatte skylle lige mod Bakkerne. Da man ankom til Strandingsstedet, viste det strandede Skib sig at staae paa den inderste eller Landrevlen med Siden vendt til og uophørlig overskyllet af Bølgerne. Tre Mand af Besætningen havde da alt forsøgt deres Frelse ved Svømning, hvoraf tvende ved Fiskernes Bistand fra Land ogsaa vare redede, medens den tredje, som Strømmen førte bort, var bleven et Bytte for de fraadende Bølger. Syv Mand vare endnu tilbage paa Skibet, hvoraf tvende, om hvilke det bagefter erfaredes, at de vare Kaptainen og Første Styrmand, befandt sig i Fokkemastens Mers, der dengang Skibet skiltes midt ad, gik med Masten overbord; kort efter opdagedes de dog at sidde paa Masten, der flød ved Vragets Side. To i Forstævnen værende Mænd søgte nu ogsaa Tilflugt paa den flydende Mast; den ene blev borte under Forsøget, medens det lykkedes den anden at holde fast paa Storraaen, hvor han med sine tvende Lidelseskammerater længe saas at flyde, indtil de dem omgivende Vragstumper til sidst i den Grad tørnede mod dem, at de sikkert var ihjelslagne, da de kom os ud af syne. Fra Raketapparatet var imidlertid 3 Raketter udsendte uden at naae Skibet, en fjerde overbrændte Linen og foer langt forbi, medens det endelig med den femte lykkedes at træffe Fartøiet; desværre kom Linen ind i Søen flydende Vrag og overfiledes der, hvorefter den sjette og sidste tilstedeværende Raket udkastedes, uden dog saa lidt som de første at naa sit maal. Et Forsøg med en hidbragt Fiskerbaad maatte opgives af mangel paa Mandskab, medens endelig Redningsbaaden, hvorefter der for længst var gået Bud, men som ei kunne passere Stranden, og derfor maatte hidbringes ad Landevejen, omtrent Kl. 6 ankom, firedes ned fra de høie Bakker, sattes i Søen og bemandedes for at Redde den nu kun af 3 Mand bestaaende Besætning, hvis sørgelige Nødraab tydelig kunde høres fra Land. Det lykkedes heldigvis ogsaa at bjerge to Mand; den tredje, Kahytsdrengen, var lige før Redningsbaadens Ankomst bukket under af Kulde og Udmattelse; hans Liig var skyllet bort af Søerne. Redningsbaaden blev ved Landgangen en kort Stund standset ved at indvikles i det overalt i Søen flydende Vrag og Tougværk, men naaede dog tilsidst heldig Land. (Dagbladet (København) torsdag den 5. februar 1863)
Hjørring den 6te Februar (Byens Avis)
Igjennem en edssvoren Tolk have de 4 redede spanske Søemænd fra den ved Lyngby forliste Brigantine Goletz ”Intrepido” Kaptain Francesco Goyenecha, nu afgivet en Forklaring, hvoraf fremgaar, at Skibet den 6te November 1862 forlod Christianssund med komplet Ladning af Tørfisk. Skibet var i enhver Henseende vel udhalet, og Besætningen, Kaptainen inclusive, bestod ialt af 14 Mand. Bestemmelsesstedet var Santander. Paa Grund af ugunstig Vind vendte de den 10de eller 11te f. M tilbage til Christianssund, som de atter forlod den 22de November. Kontrair Vind og Storm vedvarede, og den 8de December søgte Skibet Havn i Aalesund. Den 8de Januar fortsattes Reisen. Under den hollandske Kyst, den 22de Januar, knækkede Roerpinden. Det samme skete med en Reserveroerpind, og endelig sloges Roret løs og skyllede bort. Et Reserveroer gik det ikke bedre, og nu var Skibet aldeles uden Styring. Det drev for Vind og Veir indtil den 24de Januar om Eftermiddagen, da i Hamburgbugten et ubekjendt Skib prajedes. En Baad med Toug blev udsat i det Haab, at det fremmede Skib ville tage ”Intrepido” paa Slæb; men hin Skibskaptain vilde ikke indlade sig herpaa, hvorimod han nok vilde tage Mandskabet ombord. Kaptain Goyenecha troede ikke at turde modtage dette Tilbud, idet han saa sig og Mandskab forpligtede til at forblive ombord saa længe som muligt og navnlig ikke at forlade Skib med Ladning før i yderste Nødstilfælde. Skibet drev nu for Sø og Vind indtil den 28de, da den jydske Kyst opdagedes, uden at Mandskabet dog kjendte den. De mistede samme dag Bagbords Skandsebeklædning og støtter, og da de ingen anden Frelse saae, satte de mod Land, hvor de strax stod fast. Øjeblikkelig derefter sloges Masterne overbord af svære Braadsøer. Kaptainen tillige med Kokken og en Dreng troede nu at kunde bjerge sig paa Masterne, men de blev bortrevne af Braadsøerne. Styrmandens skæbne kjendes ikke; han forsvandt, uden at det blev bemærket hvorledes. En Dreng var allerede forkommet af Kulde. To Mænd forsøgte at redde sig paa nogle Vragstumper; men da den ene af dem formentlig havde for mange Klæder paa og var alt for udmattet, forsvandt han strax i Bølgerne. Den Anden (Jaime) anseer sin Frelse for Vidunderlig. Han troer dog ikke, at han ganske havde tabt Bevidstheden, da han ved Hjælp af 3 Mænd blevet draget iland i en for resten aldeles afkræftet og forkommen Tilstand. En Mand (Francisco) redede sig iland ved Svømning, men havde faaet et Søm eller Spiger i Foden, af hvilket han endnu var lidende. To (Phillippo og Pedro) blev bjergede ved Hjælp af Redningsbaaden, de 4 redede, der nu er afreiste, have i deres Erklæring udtalt varm Tak til Konsul Nielsen for den Omsorg, han har vist de, og navnlig for de gode Klæder, hvormed de vare blevne forsynede – Foruden Kaptainen Francisco Goyencha druknede som meldt 5 Mand. Disse var Styrmand Enrique Socia født i Barcelona, Matroserne Valentine de Echegardy, født i Bilbao og Antonio Berna af Manilla, Kok Jose de Unibaco, født i Lemaner og Dreng Juan Tous, født i Bilatica. Fra Land udkastedes 6 Raketter, der alle forfejlede Maalet, og Redningsbaaden, som man ikke strax havde medtaget fra Stationen i den fejlagtige Mening, at den ikke vilde blive anvendelig, ankom først Kl. 6 og maatte fires ned af den høie Klitbakke.(Dagbladet (København) tirsdag den 10. februar 1863)
Retssagen om Intrepridos Stranding
Strandingen af Interprido kostede, ligesom Theodor Behrend stranding den 5. december 1859 og Amors stranding den 4. oktober 1860 kostede, mange menneskeliv. 5 mand af Intrepidos besætning druknede. De druknede, fordi redningsbåden ikke var til rådighed, da masterne faldt, og fordi man heller ikke havde succes med at få en line ud til vraget ved hjælp af raketapparatet. På den baggrund blev det selvfølgelig et hovedspørgsmål i retssagen, om det var en fejltagelse, at redningsbåden ikke var taget med fra starten, og om man kunne have fået den i vandet inden masterne faldt åpå en eller anden måde.
Retsagen blev afholdt på 2 retsmøder den 28. april og den 19. maj 1863. Peder Christian Christiansen var efter Forsbergs farvel blevet opsynsmand for Redningsvæsenet i Løkken. Han blev afhørt. Det blev formanden for bådens besætning Christen Mortensen Larsen også, og Toldassistent Carl Kaa, toldassistent Lund, strandfoged Thomas Støve, handelsmand Søren Jensen, sognefoged og strandfoged Jens Mikkelsen, Lyngby, Niels Jensen, Lyngby søn af Jens Mikkelsen, og sogneforstander Niels Pedersen.
Opsynsmanden Peder Christian Christiansen og formanden Christen Mortensen Larsen fortalte, at det var en enig vurdering fra redningsbådens mandskab side, at båden ikke kunne bruges ved strandingen på grund af det hårde vejr og skrænterne. Man kunne godt fire båden ned, men man kunne ikke få nogen ned på stranden, fordi vandet skyllede højt op ad skrænterne. Problemet var således, at få båden bemandet. De sagde også, at masterne faldt umiddelbart efter de ankom til strandingsstedet, og at de umuligt under nogen omstændigheder ville kunne have fået en båd ud og redde folkene i vandet. De gav ikke noget svar på, hvorfor eraketskuddene var mislykket kun at 3 raketter blev afskudt. Senere hen på eftermiddagen lagde vinden sig lidt, og man besluttede så at hente redningsbåden i Løkken og få den i vandet.
Samtlige de øvrige vidner, der var tilstede ved redningsaktionen, blev spurgt og muligheden for at have sat redningsbåden ud , inden masterne faldt, og alle på nær Søren Chr. Jensen svarede, at det ikke ville kunne have lade sig gøre, fordi masterne faldt så hurtigt. Søren Jensen havde forfattet et skrift (opsats), hvor han redegjorde for sine synspunkter. Han mente, uden at begrunde det nærmere, at redningsbaaden kunne være sat ud inden de forlk, der var faldet i vandet, da masterne faldt, hvis redningsbåden var teget med fra starten. Men han var som nævnt ene om det synspunkt.
Et forhold, der var med til at koste folkene var, at det mislykkedesat på en line ud med raketterne. Der bliv ikke brugt meget tid på at afdække, hvorfor raketskuddene ikke gav resultat, og der blev ikke truffet konklusioner.
Efterskrift
Hele strækningen fra Furreby Bæk og nordpå har stejle klinter, og hvis der skete strandinger her i hårdt vejr kunne man ikke få redningsbåden i vandet. Det var grunden til at 4 personer omkom i forbindelse med Intrepredos stranding. Søren Jensen var ude med kritik igen og dagbladet også, men det var en meget mere moderat kritik en ved strandingerne i 1859 og 1860. De vurderinger, der lå til grund for kritikke, blev ikke bakket op af nogle af de vidner, der var indkaldt retsagen, og retssagen gav generelt redningsvæsene og de ansvarlige her oprejsning.
.
