Matr. nr. 9 (12-27/115)
Vejhuset er formentlig et af de ældste bevarede huse i Løkken. Der er lidt usikkerhed om den ældste historie, Men alt tyder på, at huset findes på det ældste kort over Løkken fra 1807, og at huset er ældre end dette år. Det er det ene af to huse i Løkken med udskud (udskuddet er mod nord) og et af de få hvor stråtaget er bevaret. Udskud vil sige, at muren er rykket ud og taget forlænget. Det brugte man da man byggede i bindingsværk med lerklinede vægge. Med udskud kom de bærende stolper til at stå inde i huset, beskyttet mod vind og vejr. Bindingsværket i den udrykkede væg, der ikke skulle bære vægten af taget, kunne man så lave spinklere, så det var nemmere og billigere at udskifte. I dag er der paptag over udskuddet, oprindeligt gik stråtaget helt ud. Bindingsværket og de lerklinede vægge er også erstattet af grundmur.
I gammel tid gik den nordlige af de to veje til stranden i Løkken forbi Vejhuset. Det har givet huset sit navn. Dengang var klitterne ikke så høje og klitrækken var smallere. Fra stuen i Johanne Grønbechs Hus (Løkken Museum i dag) kunne man se skibene på stranden, der hvor vejen gik ned. Med den udsatte placering havde huset flere gange vand i stuerne, når der var storm og højvande. Også sandflugten gav problemer.
De ældst kendte nedtegninger, der kan knyttes til huset, er i en brandforsikrinsprotokol fra 1819. Ejer var på det tidspunkt toldbtjent og krigsassesor Aagaard. Huset var efter den tids målestok et forholdsvis stort hus på 9 fag (13m). Han boede der kun kort tid. I 1823 ejes huset af Snedker Mogens Larsen, der var normand. Som så mange af Løkkens huse i den størrelse, blev huset, efter Mogens Larsen solgte det, opdelt i 2 boliger.Her boede i en årrække Jens Hansen Rakkeby og Søren Thomsen Stalden med ders familier. De var fiskere, men arbejdede også som daglejere og Søren Thomsen som tækkemand. Det kunne godt være et hårdt liv. Ved folketællingen i 1860 har Maren Andersdatter overtaget huset og bor der alene med sin datter. Hun gifter sig senere med Søren Peter Jensen.
Ejendommen bliver først indført i skøde- og panteregistret i 1896. Her omtales et ikke-tinglyst skøde fra 1854 som dokumentation for Maren Andersdatters og senere hendes mands ejendomret. Huset bliver på et tidspunkt afkortet til den nuværende længde, hvornår det sker vides ikke, men måske da bindingsværket bliver udskiftet med grundmur. Køber i 1896 er fisker Anders Chr. Jensen. Han ejer huset til sin død i 1917. Enken sælger huset til Johannes Nielsen, der var præst i Skæve. Han køber huset som sommerhus, som det har været benyttet til siden.
Mere om historien
I 1819 brandforsikres et hus, der ejes af krigsassessor Aagaard og som ligger vesten i byen (vis). Det er på 9 Fag, 21 Alen (13m) langt, opført af bindingsværk med klinede vægge og stråtag. Det var indrettet med 2 stuer, 2 kamre køkken og bryggers. Jens Svendsen Aagaard var understrandtoldbetjent i Løkken. Han fik i 1819 et barn uden for ægteskab med Petrine Kirstine Rold, datter af postmester Rold i Frederikshavn. De blev gift i 1820. En krigsassessor var en dommer i militære anliggender. Titlen blev også brugt som ærestitel, men i kirkebogen i Hjørring står, at Jens Aagaard var virkelig krigsassessor, dvs. fungerede dommer.
Huset takseres igen i 1823, hvor det ejes af snedker Mogens Larsen (vis), der har købt det umiddelbart forinden af Jens Aagaard, da denne flyttede fra byen. Placeringen beskrives som norden og vesten i byen. Huset er efter al sandsynlighed Vejhuset. Det findes på det første kort over Løkken fra 1807 (tegnet i forbindelse med Furrebys udskiftning), hvor det altså har eksisteret og er det nordvestligste hus i byen. Sammenhængen kan ikke dokumenteres 100 %. Taksationen i 1823 er det seneste notat, der findes i forsikringsprotokollen under sagsnummeret 12-27. Huset må være udgået af forsikringen, og kan ikke kobles med senere ejere via forsikringsnumret. Men sandsynligheden for, at det er Vejhuset, er stor. Hverken Svend Jensen Aagaards eller Mojens Larsen får tinglæst deres ejendomsret., så der er heller ikke informationer at hente i skøde- og panteprotokollen.
Vejhuset er ved folketællingern i 1834 beboet af to familier, Jens Hansens og Søren Thomsen Staldens. Jens Hansen var født i 1794 og blev kaldt Jens Hansen Rakkeby efter fødestedet. Han var fisker og daglejer og blev i 1820 gift i med Anne Marie Madsdatter. Ved deres datters fødsel i 1828 er i kirkebogen angivet, at de bor i Løkken. De er således sandsynligvis flyttet ind i huset før 1828. Det passer godt med, at Mogens Larsen flytter fra huset omkring 1825. Da får han et nybygget hus i sydbyen takseret og flytter derned. Heller ikke Jens Hansen og Søren Thomsen Stalden får ejendomsretten tinglæst.
Søren Thomsen Stalden var født i 1797 i Ørum sogn og var tækkemand, fisker og daglejer. Hvad tilnavnet Stalden komme af vides ikke. Han blev i 1827 gift med Anne Hansdatter fra Furreby. Ved fødslen af deres to første børn i 1828 og 1830 bor de i Furreby. I 1834 da deres 3. barn fødes bor de i Løkken. De er således sandsynligvis flyttet ind i huset forholdsvis kort tid inden 1834.
Ved folketællingen i 1850 bor der 3 familier i huset murer Just Christian Mortensen er flyttet ind med kone og barn. De bliver dog ikke boende der så længe, men flytter inden 1855 til matr. nr. 63 (Klithavevej 10). I stedt for flytter Jesper Sørensen ind. Har var født i 1811 og var, inden han flyttede til Vejhuset, gårdmand i Børglum, men blev skilt fra konen i slutningen af 1840’erne. Han flytter formentlig til Vejhuset i 1852 eller 1853 og ernærer sig som tækkemand og daglejer. Han bor i huset sammen med Maren Andersdatter. De er ikke gift, men har en søn sammen.
Maren Andersdatter var født i 1822 som datter af Anders Pedersen Mursted og Mette Johanne Christensdatter. Forældrene bliver skilt og moderen gifter sig i 1830 med fisker Niels Pedersen Syl. Som 11 årig i 1834 bor Maren Andersdatter sammen med sin mor Mette Johanne Christensdatter og stedfaderen i matr. nr 5. Moren bliver enke i 1841, da stedfaren drukner sammen med 3 andre fiskere. Maren Andersdatter kommer ud at tjene i Stenvad ved Vraa som 16-årig. Hun er der nogle år og får i 1843 en datter sammen med gårdejerens søn. De bliver ikke gift, og hun flytter tilbage til Furreby og får datteren. Bagefter får hun plads i Børglum, hvor hun har sin datter med. Det er måske der, hun kommer til at kende Jesper Sørensen. De flytter sammen i 1852 eller 1853.
Ved folketællingen i 1860 bor Maren Andersdatter alene i Vejhuset sammen med datteren. Hendes og Jesper Sørensens søn er død i begyndelsen af 1856 og Jesper Sørensen selv senere i 1856. De to andre familier, der nu består af Jens Hansens enke, Ane Marie Madsen (han døde i 1850) og Søren Thomsen Stalden med kone og en søn er kommet under fattigforsørgelse og flyttet til fattighuset på Vrenstedvej, som kommunen erhverver i 1859.
Maren Andersdatter er den første registrerede ejer af Vejhuset i realregistret. Registreringen er ikke dateret, men den er sket i forbindelse med udarbejdelsen af et nyt realregister for Furreby Sogn der fandt sted i slutningen af 1850'erne og begyndelsen af 1860'erne. Hvordan Maren Andersdatter er blevet ejer er lidt uklart. Men i et senere skøde er omtalt et ikke-tinglæst skøde fra 1854. Om dette skøde er udstedt til Jesper Søren, da han købte huset, og senere overdraget til Maren Andersdatter. Eller om det er Maren Andersdatter, der har købt huset og fået skødet udstedt, vides ikke. Men uanset hvad navn der har stået i skødet, er det grundlag for, at hun senere anerkendes som ejer af ejendommen. Ejendomsretten tinglæses dog først så sent som i 1897. Det Maren Andersdatter besidder er i øvrigt ejendommene nr 14, 15 og 16 med de numre, der blev brugt i det nye realregister (ikke matrikelnumre, de kom først senere), dvs. at der er hele huset med 3 boliger, hun ejer. Peter Boye nævner i sin gennemgang af, hvem der boede i husene før i tiden, et lille hus, som i sin tid tilhørte Jesper Maren. Det lå lige ud til stranden, og havet fyldte altid ved vestlig højvande stuerne med vand. Jesper Maren (Jespers Maren) må være Maren Andersdatter.
Huset bliver brandforsikret i 1. kvartal 1864 formentlig efter en ombygning. Takseringsforretningen findes ikke i de protokoller, der er tilgængelige på arkivalieronline. Derfor haves ikke en nærmere beskrivelse af huset i 1864, kun de oplysninger, der er i selve forsikringsprotokollen. Her står at huset vender øst-vest, og at det er af bindingsværk med klinede vægge og stråtag. Der står ikke, hvor mange fag det er på, men det har sikkert fået den senere kendte længde.
Mærkværdigvis er Maren Andersdatter ikke registreret som boende i nordbyen eller andre steder i sognet ved folketællingen i 1870, heller ikke den mand, Søren Peter Jensen, hun bliver gift med i 1865. Han boede ved folketællingen i 1860 i Furreby som indsidder sammen med sin 1. kone, som sikkert er død umiddelbart efter. Maren Andersdatter og Søren Peter Jensen bor sammen i Nordbyen ved folketællingen i 1880. Søren Peder Jensen er registreret som ejer af ejendommen ved matrikuleringen i 1871, så de må være flyttet i huset forholdsvis kort tid efter folketællingen i 1870, eller også har de boet der i 1870, men er af en eller anden grund ikke blevet registreret ved Folketællingen.
Søren Peter Jensen sælger i 1896 til Anders Chr. Jensen efter Maren Andersdatters død. Selv dør han i 1900. Da Anders Chr. Jensen køber huset er Ndr. Strandvej anlagt (anlægges i begyndelsen af 1880'erne) og den gamle vej til stranden begyndt at sande til. Det giver ham problemer, fordi spildevandet fra husene på Nørregade fra gammel tid er blevet ledt langs vejen til stranden ud i havet, og nu på grund af tilsandingen bliver standset ved hans hus. Der er bevaret et brev fra 1903, hvor han henvender sig til kommunen og anmoder om, at man enten vil bekoste at spildevandet bliver ført under klitten, eller give økonomisk støtte til flytningen af hans hus. Han fik afslag. Anders Chr. Jensen ejer huset til sin død 1917.Enken Ellen Kirstine Jensen sælger huset til Johannes Nielsen.
Vejhuset som sommerhus
Johannes Nelsen var præst i Skæve og købte Vejhuset for at bruge det som sommerbolig. Han blev født i København den i 1876 og døde den i 1937. Han voksede op i et godt præstehjem. Mens han læste til præst, var han også lærer. Han blev også uddannet snedker og fik svendebrev 1903. Hele sit liv var han interesseret i snedkerarbejde.
Fra barn af sagde han: "Jeg vil være præst ligesom far," og lige før han døde, sagde han, at kunne han leve sit liv om igen, ville han være præst. Dette kald fulgte han, og han blev en stilfærdig og omsorgsfuld præst. Han var højkirkelig, en af de stille i landet. Hans forkyndelse var mild og hjertelig. Først blev han præst i Skibsted fra 1917 til 1928, hvorefter han blev sognepræst i Skæve indtil 1937. Han samlede ikke mange under sin prædikestol og blev ikke rigtig forstået af flertallet i Skæve Sogn.
Han var hele sit liv meget kunstinteresseret. Som student fulgte han Julius Langes forelæsninger, og tog i det hele mange afstikkere til kunsthistorien, et fag, hvori han var meget kyndig. Selv var han en dygtig fotograf, tegner og amatørmaler, og hans manuelle færdigheder gav sig udslag i mange fine snedkerarbejder. Møblerne i Vejhuset og nogle af dørene i Vejhuset har Johannes Nielsen lavet og malet.
En af hans venner skrev en filosofisk guldmedaljeafhandling om "Farvernes æstetik" og heftede sig særligt ved nogle billeder af Johannes Nielsen, der havde en fin farvesans. Alt dette medførte, at han kunne tale med folk i sine sogne om praktiske ting og samle de unge om vinteren til husflidsskole i præstegården. Han var også blomsterelsker og havde mange sjældne blomster i præstegårdshaven.
En tiltagende nyre- og blærelidelse lammede ham de sidste år og lagde ham i graven. Mange og lange sygehusophold måtte han igennem, men han bar sin sygdom med tålmodighed og gudhengivenhed.
Johannes Nielsen udstykker Vejhusets grund i 2 parceller, matr. nr. 9a og 9b i 1933. 9a med huset sælger han til Johanne Marier Christensen gift med møbelhandler Niels Christensen. Det var formentlig planerne at sælge den anden grund, 9b, til anden side. Men i 1935 sælger han også denne del til Niels Christensen. Niels Christensen tilføjer huset en tilbygning i 1940 og bygger en garage i 1946. Da han dør i 1964 bliver Johanne Marie Christensen ejer af hele ejendommen. I 1972 overdrages huset til datteren, møbelhandler Else Sofie Christensen.
Den kendte møbelvirksomhed blev etableret i Stokbrogade 8, Hjørring, som nabo til isenkræmmer Søren Holm, af Niels Christensen i 1908. Han var far til ejeren af Vejhuset, Niels Christensen junior. Niels Christensen senior var smed i Vidstrup, men begyndte at sælge pindestole fra Sverige, som en onkel, der sejlede, bragte med sig hjem fra Sverige. Der blev unægtelig set skævt til smeden, som solgte de svenske møbler og derved fandt ud af, at møbelhandlen skulle være hans levevej. 1917 flyttede forretningen til Jernbanegade 11, og i 1925 overtog Niels Christensen junior og hans bror Chr. Christensen forretningen.
I 1932 delte de to brødre forretningen, og Niels Christensen junior flyttede møbelhandlen over på dem modsatte side af gaden og etablerede sit møbelhus i den markante ejendom Jernbanegade 8, som er tegnet af arkitekt Thorvald Jørgensen, der også tegnede Christiansborg. Chr. Christensen etablerede en manufakturhandel en gros og detail i lokalerne Jernbanegade 11.
