Matr. nr. 109a (107, 108 og 109) (12-30)
Hanne Hus eller Bachs Hus som det rettelig burde hedde, og som det også hed i mange år, er et af Løkkens ældste huse. Der er lidt uklarhed om, hvornår det blev opført, men i 1818, hvor Jens Nielsen Bach fik skøde på grunden, er det bygget - det er nævnt i skødet. Modsat vides det, at det ikke var bygget i 1808, hvor sognepræsten i Børglum Johan Chr. Albrechtsen køber den jord, som han senere solgte et stykke af til Jens Nielsen Bach -.da er det ikke nævnt i skødet. Det må således være bygget mellem disse to årstal. Mest sandsynligt nok i 1815 eller 1816, Jens Nielsen Bach blev gift i 1815.
Det var et stort og stateligt hus han byggede på 13 fag, 30 alen (20m) langt i bindingsværk og med stråtag. Det havde både storstue og gæstekamre, hvad almindelige huse ikke havde, og var nok et typisk hus for en skipper med ambition om at bllve skudehandler. Jens Nielsen Bach var født i 1790 og var under Englandskrigen udstationeret på et af Napoleons linjeskibe. Han fik skudehandlerbevilling i 1821, men drev tilsyneladende ikke skudehandel i større stil, der blev aldrig bygget et pakhus til stuehuset. Hans kone Anne Marie Nielsdatter Haugaard var datter af Niels Haugaard og født i Hjørring. Hun opholdt sig forud for brylluppet i Norge. En yngre bror, Gutzon Haugaard, blev senere handelsbetjent og skudehandler i Løkken. I 1851 solgte Jens Nielsen Bach huset til sønnen Jens Nicolai Jensen Bach og gik på aftægt.
Jens Nicolai Jensen Bach købte huset af faren i 1851. Nicolaj Bach havde fundet sig en norsk kone, Susanne Rebekka Tønnesen, og havde brug for at få fod under eget bord. Han var skipper som faren og født i 1823 som ældste søn. Søsteren Mette Marie Bach flyttede efterfølgende ind i en del af huset sammen med manden Anders Buhelt, der var spækhøker. De er registreret som boende der ved folketællingen i 1855.
I april 1860 ramtes familien af en stor tragedie. Nicolai Bach, broren Christian Bach og svogeren Anders Buhelt drukner alle, da de var på fiskeri og blev overrasket af en pludselig opstået storm. Med i båden var også snedker Michael Larsen, der led samme skæbne som de andre. Både Susanne Rebekka Tønnesen og Mette Marie Bach mistede ved ulykken deres forsøger og måtte yderligere tage sig af Jens Nielsen Bach og en psykisk syg tante, der boede hos og blev forsørget af Nicolai Bach. Susanne Rebekka Tønnesen blev væverske og skaffede også penge ved at sælge dele af huset. Huset var herefter i en årrække opdelt i 3 boliger, der ved matrikuleringen i 1871 fik matr. nr. 107, 108 og 109, og med forskellige ejere. De 3 dele fik først samme ejer igen, da Jens Andreas Houmøller i 1817 købte matr. nrt. 107. Han ejede på det tidspunkt i forvejen matr. nr. 108 og 109. Jens Houmøller var Nicolai Bachs plejesøn og gift med datteren Anne Marie Bach.
Jens Houmøller solgte i 1922 huset til sagfører Anders Olesen, dvs det er hans søster, Johanne Olesen, der kommer til at stå som ejer på skødet. Hun lejede i 1922 huset ud til forfatteren Thomas Olesen Løkken, eller måske rettere låner det ud, for det sker på meget gunstige økonomiske vilkår. Det var Thomas Olesen Løkken, der døbte huset: ”Hannes Hus” - det sker som tak til Johanne Olesen for at få huset stillet til rådighed. I huset fik Thomas Olesen ro til at koncentrere sig om at skrive. Huset blev også samlingssted for lokale kunstnere og forfattere, der kom på besøg. Det var her ”Løkkenmalerne” samledes første gang. Det var mens han boede i Hannes Hus, han tog navneforandring til Thomas Olesen Løkken – i 1926.
Opholdet i Hannes Hus endte mærkværdigt. I sommeren 1929 arrangerede Sagfører Olesen en udflugt for personalet i Hammer Bakker til Løkken, med kaffe og middag på Badehotellet. Thomas Olesen Løkken var inviteret med, og stod for underholdningen om aftenen. Da han vendte hjem til Hanners Hus efter arrangementet var hans møbler sat ud på gaden og dørene låst. Mens selskabet på Badehotellet morede sig over de morsomme historier, havde sagfører Olesen fået to mænd til at rydde lejligheden. Thomas Olesen Løkken flyttede til Blokhus og købte ejendommen over for Kancelligården, som han indrettede til badepensionat og kaldte Kancelligården. Her levede han af at drive pensionat om sommeren og skrive om vinteren. Han døde i 1955.
Sagfører Olesen døde kort efter episoden med Thomas Olesen Løkken – i december 1929. Johanne Olesene ejede huset til 1933, hvor hun solgte det til overretssagfører J. Hasselbalch.
