Den Skæve Linie 7 (12-58)
Grunden var en del af det grundstykke, som Søren Chr. Jensen og Søren Levinsen købte i 1849 af skudehandler Nicolai Thomsen Jensen,og som lå øst for deres grund - i ejerlavet Furreby By. De købte jorden for at få plads til et nyet stort pakhus. Pakhuset, der var på 3 etager, stod færdigt i 1852 (vis) Samme år overtager Søren Levinsen Søren Chr. Jensens part og er herefter eneejer af pakhuset (og købmandsgården, som det hørte til).
I 1854 udvides det store pakhus med en tilbygning, hvor der bliver installeret en korntørringsovn (vis), sikkert et meget avanceret anlæg på det tidspunkt. Det var også kostbart, som i øvrigt også resten af pakhuset. Pakhuset med korntørringsovn bliver i 1858 takseret til 23.000 rigsdaler (I 101). Selv om dette beløb ved en efterfølgende omtaksering bliver nedsat til 18.000 rigsdaler (I 117), så har det været et næsten ufatteligt beløb for Løkkenborgerne. De to andre store Pakhuse i Løkken, der blev opført nogle få år senere, Søren Chr. Jensens og Jens Peter Larsens, blev takseret til henholdsvis 4.400 og 5.000 rigsdaler.
Levinsens Pakhus var 24 plus 6 fag langt, hvor de 6 fag rummede korntørringsovnen. Den samlede længde var 62 alen (39 m) og bredden 16 1/4 alen (10 m). Det var med 3 lofter og i alt 17 alen (10½ m) højt. På grund af højden var murene solidere end i de almindelige bygninger, 1½ stens grundmur i pakhusdelen og 2 stens grundmur i korntørringsdelen. Og så havde det dobbelte spær og tegltag. Det havde også været nødvendigt at bruge en særlig fundering under korntørringsanlægget. Der var brugt 14 alen fyrrestolper med eg i midten og kløvede kampesten.
Hilbert Grønbech omtaler pakhuset i sine erindringer. Det lå ifølge ham øst for Badehotellets have (der selvfølgelig først kom til senere) og bag ved det hus, hvor hans bedstefar boede (senere matr. nr. 20r). I forsikringsprotokollen er angivet, at bygningen lå 11 ¾ alen fra de bygninger, som Jens Peder Larsen overtog fra Søren Levinsen (senere matr. nr. 76). Disse oplysninger passer med en placering på senere matr. nr. 20t. Det forklarer så også, hvorfor pakhuset ikke er med på kortet fra matrikuleringen af Løkken i 1871. Det lå i ejerlavet Furreby By, som kortet ikke omfatter.
Hilbert Grønbæk fortæller også, at hans oldefar, Niels Andreas Michelsen Grønbech, efter at have været skudematros blev strandrøver (gængs betegnelse for de mænd der lossede og lastede skuderne ude på reden) og samtidigt arbejdede i Levinsen pakhus, hvor nogle mænd til stadighed var beskæftiget med at kaste de store korndynger, der var oplagret i pakhuset.
Søren Levinsen sælger i 1859 sin købmandsgård i Løkken til Jens Peter Larsen, men det store pakhus beholder han. Han ejer det indtil 1881, hvor han sælger det til Anders Chr. Andersen. Anders Chr. Andersen river pakhuset ned i 1882 (auktion over materialerne er omtalt den 3.4.1882 i VT). Materialerne bliver ifølge Hilbert Grønbæk brugt til at bygge et nyt stuehus, der vender nord-syd og som stadig eksisterer (Vrenstedvej 7) og en bryggeribygning.
Grunden får ved matrikuleringen i 1883 matr. nr. 20t. Andres Chr. Andersen sælger den i 1899 sammen med matr. nr. 20s til Søren Chr. Nielsen Flensted. Han udstykker den og sælger hovedparcellen, matr. nr. 20 bh, til Søren Madsen Pedersen, der har stald/ladebygning på nabogrunden (20 bg). Søren Madsen sælger i 1917 matr. nr. 20bg og 20bh m.fl. til Peter Chr. Pedersen, der i 1921 sælger de to matrikelnumre videre til Jens Peder Jensen. Matr. nr. 20bg og 20bh sammenlægges i 1957 til matr. nr. 20bg. Ejendommen sælges i 1959 til Løkken Varmeværk, der bygger anlæg på grunden.
Matr. nr. 20bg udstykkes i matr. nr. 20kø (med beboelseshuset) og 20bg (med varmeværksbygningerne) i 1994.