Brønderslev ruten blev starteti marts 1922 af Peter Nielsen, Stenum. To år senere overgik den til Henrik Jensen, og i 1928 overtog Frederik Dietz ruten, som han drev de følgende år. Oprindeligt gik rutern mellem Vrensted opg Brønderslev, memn af en køreplan fra 1931 fremgår, at den nu er forlænget til Løkken. Der var i 1926 kun en daglig afgang på hvert af de to forløb. Det ene fra Vrensted over Stenum , det andet over Thise og Manna. Frederik Dietz fik sin tilladelse fornyet i 1932. Ruten blev dengang betjent med en 12 personers Chevrolet. Der var afgang fra Løkken på hverdage kl. 8.30 og Kl. 16.00, og fra Brønderslev Kl. 14.00 og Kl. 19.10. Turen tog en time. På søn- og helligdage var der også to afgange, nemlig kl. 8.30 og 16.30 fra Løkken og 10.30 og 21.35 fra Brønderslev. Tidspunkterne angiver tydeligt, at ruten havde betydning for folk, der ville til Brønderslev. Søndagskørslen gav ikke Brønderslevfolk mange timer på strandemn. De kunne være i Løkken kl. 11.30 og skulle tilbage 16.30. Rutebilen medbragte post. Derfor skulle også generaldirektoratet for post- og telegrafvæsenet spørges i forbindelse med tilladelserne.

Peder Brix overteger ruten

I 1934 overdrog Frederik Dietz ruten til Peder Brix., men da en af chaufførerne på ruten også søgte tilladelde, blev høringsproceduren lidt længere. Søren Jensen havde været chauffør på ruten i 7½ år og ville gerne have koncessionen. I ansøgningen erklærer han, at han vil affinde sig med den nuværende koncessionhaver med hensyn til bilen og få ham til at afgive tilladelsen. På det tidspunkt havde Dietz og Brix handlet, og Brix, der havde købt bilen for 6750 kr, søgte om tilladelse. Amtets trafikudvalg bad nu - efter gældende praksis - politiet undersøge ansøgningerne nærmere, og der foreligger i NT*s arkiv fyldige rapporter fra den stedlige landbetjent, der endog havde talt med forretningsfolk i Løkken. Hotelejer Svendsen og købmand Jens Bang sagde begge god for Søren Jensen, men oplyste, at byens forretningsfolk foretrak Peder Brix.

 Det fremgår af politirapporterne, at Søren Jensen mente, at han havde en aftale med Dietz om at overtege ruten, men at Dietz åbenbart havde glemt den. Sognerådene i de kommuner, ruten gik igennem, skulle også udtale sig. Vrensted-Thise anbefalde Søren Jensen, mens de øvrige anbefalede Brix. I sådanne tilfælde skulle sagen afgøres af Ministeriet for offentlige Arbejder, der besluttede, at Brix skulle have tilladelsen til ruten. Det ser ud til at Brix året efter satte en 16-personers bil ind på ruten, og i 1939 en 20-personers. Året efter en 21-personers og en 25-personers REO-bil. I 1940 overdrog Peder Brix ruten til sønnen Svend, der på det tidspunkt havde været chauffør på Løkken-Aalborg ruten i 18 år, altså siden ruten blev oprettet. Det ser således ud til, at Peder Brix var ved at trække sig ud af rutebildriften, samtidigt med at han mistede tilladelsen til Aalborg ruten.

Krigstidens vanskeligheder

Korrespondancen i NtTs arkiver afspejler også krigsårenens vanskeligheder. Rutebilerne blev forsynet med gasanlææg, hvortil man i 1941 kunne få 30 hl generatorbrænde pr måned. Der kunne tildeles små mængder benzin i tilfælde af gasgeneratorens sammenbrud. I 1941 blev der ansøgt ministeriet om tilladelse til i stedet at installere et naturgasanlæg i en af Brønderslevbilerne. Naturgas var i krigsårene meget anvendt i Nordjylland som følge af gasforekomsterne ved Strandby og Frederikshavn. Forinden tilladelsen kunne gives, skulle der indhentes en erklæring fra firmaet Alph-Gas i Frederikshavn om, at det kunne forsyne bilen med gas gennem et længere tidsrum. En sådan erklæring findes ikke i korrespondancen. Bildæk blev der søgt om forgæves.

Hjørring-Løkken-Aabybro banen nedlægges

I foråret 1963 afholdtes der en del møder om Hjørring-Løkken-Aabybro banens fremtid. Især var trafiktallene på strækningen Løkken-Aabybro bkevet meget små, og Kaas Briketfabrik havde opsagt sporoverenskomsten. Dermed var fragttallet faldet yderligere.Som udløber af disse forhandlinger, der medførte nedlæggelse af hele banen efteråret 1963 ansøgte Hjørring Privatbaner 18. marts 1963 om tilladelse til til at køre strækningen "Løkken-Vrensted (ad den nye vej "Ingstrupvejen") -Ingstrup (Mejeribyen) - V. Hjermitslev - Alstrup - Sdr. Saltum - Nr. Saltum. Vrensted-Thise Sogneråd ønskede at ruten skulle gå over Thise i stedetfor Ingstrup, og det samme foreslog amtsvejvæsenet, der ikke kunne anbefale at benytte grusvejen over Skulsmark, dvs over den udtørrede ingstrup Sø. I mellemtiden havde banerne haft møder med kommunenne, og i maj forelå der en ny ansøgning, hvor man ændrede rutens linieføring, så den gik over Thise.

Svaret fra Landsforeningen Danmarks Bilruter afspejler modsætningerne mellem de private rutebilejere og banerne. det hedder, at foreningen finder ruten naturlig "f.s.v. det overhovedet er naturligt, at jernbaner driver rutebilruter".Det hedder afslutningsvis: "Vi tvivler stærkt på den ansøgte rutes rentabilitet, men vil efter omstændighederne anbefale ansøgningen, selvom vi hellere havde set, at beståenede private ruter allerede nu overtog erstatningstrafikken."

Knud Bæk overteger Brønderslev ruten

Efter krigen fortsatte rutens udvikling. Koncessionen blev hver gang forlænget. Der kom større biler og flere afgange i begge retninger. I 1966 således 5 daglige afgange hver vej, og man kørte med en 25-personers Bedford og en 41-personers Leyland. I 1967 besluttede Svend Brix, der nu havde kørt rutebil i 45 år, at afhænde ruten. Han havde 3 busser, der samlet blev vurderet til 96.000 kr, dvs de nævnte 2 stk. samt yderligere en tilsvarende Bedford.

Ruten med bilerne blev solgt til Knud Bæk, der havde kørt rutebil for Hjørring Privatbaner siden 1949, og før den tid 6 år som billetør. Overdragelsen skulle til udtalelse hos kommunerne, der alle anbefalede, og ligeså skulle Hjørring Privatbaner høres. Banerne havde ingen indvendinger og tilføjede: "Knud Bæk er en dygtig og stabil chauffør."  Da køreplanen for 1971 skulle godkendes, var der hverdage 9 afgange fra Brønderslev og 8 afgange fra Løkken. Søn- og helligdae kun 6. Køretiden var 35 minutter. Det var vistnok en vinterkøreplan. I sommertiden kørtes et par ture mere. Knud Bæk døde i 1972, og siden blev ruten drevet af Edith Bæk indtil 27. maj 1995.