De første skudehandlere
De to første egentlige skudehandlere i Løkken menes at være Jens Ejlersgaard og Svend Thomsen Lund. De er begge nævnt i den klage, som købmændene i Hjørring i 1719 indgav mod navngivne personer i Løkken for at krænke Hjørrings handelsrettigheder ved købmanskab, krohold og sejlads, en klage købmændene i øvrigt ikke fik noget ud af, fordi Løkken lå uden for Hjørrings beskyttelsesbælte. Ingen af de to boede i Løkken i 1715, hvor generalmajor Møsting købte de 15 huse i Løkken på en auktion, og hvor beboerne er nævnt i tingbogen. Så de må være flyttet til byen mellem 1715 og 1719. I klagen var foruden de to skudehandlere også nævnt 4 skippere. De har formentlig også drevet lidt skudehandel, men i mindre målestok.
Den nye bebyggelse ved Fureby havde en gunstig beliggenhed. Den blev placeret for enden af Lønstrup Klint. Nord for stedet var høje klinter, der gjorde det vanskeligt, at få varer op og ned fra stranden. Og det var farefuldt for skibene, hvis der kom stormvejr, mens de lå på stranden. Stedet havde formentlig været brugt som landingsplads af nordmændene i adskillige år, før der blev bygget huse. Norske skibe var de første til at sejle mellem Norge og den vendsysselske vestkyst. Senere blev sejladsen overtaget af danske skibe. Skudehandlen i 1700-tallet var sammenlignet med skudehandlen senere - i 1800-tallet - af beskeden omfang. Man havde små skuder, og som regel gik flere sammen om at finansiere skibene. Der var også få skudehandlere, men en del skippere, der også handlede, men i en mindre målestok. Antallet af skuder hjemmehørende i Løkken var beskedent gennem 1700-tallet - 4-5stykker. Men skudehandlen var stor nok til at give det lille samfund et levebrød. Nogle af skudehandlerne døde endog som velhavende mænd. Andre som insolvente. Det var et risikofyldt erhverv.
Skuderne blev kaldt sandskuder. De havde typisk en drægtighed (lastevne) på 4-5 commerce-læster. Commercelæster var et rummål (1 commercelæst = 4.6 kubikmeter) Den mest anvendte skibstypesiden-hen, sluppen, havde typiske en drægtighed på14-15 commercelæster. Kend-skabet til sandskudernes indretning er begrænset. Tolder i Thisted i midten af 1700-tallet, Kirketerp, syntes at de lignede den hollandske bådtype fløjte, der var fladbundede skibe. Ud fra den viden, der haves, var sandskuderne fladbundede både med køl og uden dæk. Det var små skibe. De opmålte sandskuder i Thisted havde i gennemsnit følgende mål: længde = 14m, største bredde = 4.5 m dybde 1.5 m. Bådtypen blev brugt helt op til 1850'erne. Jens Eilersgaard og Svend Thomsen Lund ser ud til at være de dominerende skudehandlere i Løkken indtil 1734, hvor Niels Mathiasen etablerede sig i byen. De var blandt dem, der i kirkebogen tituleredes signeur. Deres skifte findes i skifteprotokollen for Aalborghus - Aastrup - Børglum - Seilstrup Amter og Aalborg Stiftsamt, idet skiftejuridiktionen for selvejere tilkom amtmanden. For fæstere var det lensmanden, dvs ejeren af Rønnovsholm.
Det ser ud til, at flere af skipperne også forsøgte sig som skudehandlere. Nogle af dem havde skibsanparter, men de forblev fæstere. Grænsen mellem skudehandlere og skippere var i det hele taget flydende.
Christen Ibsen
Christen Ibsen var blandt de første beboere i Løkken og er nævnt tidligt. Han kom til Løkken i 1698, og var gift med Johanne Madsdatter. Han blev betitlet signeur, så han har været skipper eller skudehandler, formentlig det første, for der kendes ikke skibe, han skulle have ejet, heller ikke i skiftedokumenterne. Lidt har han dog handlet, for der er registreret tømmer i boopgørelsen efter hans død 1.10.1740. Han ejede et anseligt hus i Løkken med 3 stuer, kammer, køkken og kælder. I huset var et omfattende indbo, som er nøje opgjort og beskrevet i boopgørelsen. Ved siden af stuehuset var der et kornhus (lade eller pakhus). I dette fandtes en vogn og gamle bådrester. Han havde også enkelte kreaturer på ejendommen. Chr. Ibsen var fæster under Rønnovholms gods. Han og Johanne Madsdatter havde ikke levende børn, da han døde, og det blev derfor enken og hans 3 søskende, som arvede. En bror, Jens Ibsen, boede i Løkken, 1 bror, Mads Ibsen boede på Krogsggaard i Jetsmark Sogn, og søsteren Maren Ibsdatter var gift og boede i Aasendrup. En 3. bror, Niels Ibsen, var død inden Christen Ibsen. Han var flyttet til Norge. Værdierne i boet blev vurderet af skudehandler Niels Mathiasen og Jens Christensen (formentlig skipper Jens Christensen Blokhus).
Skipper Niels Jensen Bruun.
Han var også en af de tidlige beboere i Løkken. Han er nævnt som beboer i 1719 blandt de 11 beboere i Løkken, der blev indklaget for ulovlig næring af købmændene i Hjørring, men han kan godt være kommet tidligere til Løkken. Han var gift med Maren Jensdatter. Han døde i 1725 i en alder af 56 år, og var da fæster unnder Rønnovsholm. Af boopgørelsen fremgår, at han havde et anseligt indbo, herunder en del oplagret gods. I den mere luksuriøse ende var der sølvtøj for 30 rigsdalere. Som mange af skipperne ejede han part i en skude, i dette tilfælde 1/4 part i en sandskude. Den var ejet sammen med Jens Jensøn og Johanne Madsdatter. Værdien af hans part vurderedes i boopgørelsen til 60 rd. incl. andel af sejl og redskaber. Det fremgår, at han også ejede et større antal både, 4 både af 9 1/4 alens længde, 2 både af 3½ alens længde og 2 både af 3 alens længe. Bådene var formentlig til skibning, dvs. til at fragte gods til og fra skuderne, når de lå på reden. På pladsen omkring huset var oplagret træ og andre genstande til brug i skibsfarten, f.eks. stagestænger. I boopgørelsen indgår også Niels Jensen Bruuns andel af skudehandlervarer fra seneste tur til Norge, som ikke var solgt endnu. Varenes værdi vurderedes til 70 rigsdaler. I det hele taget tyder boopgørelsen på, at Niels Jensen Bruun mere var skudehandler end skipper. Værdierne i boet blev opgjort til 441 rd, 4 mark. Selv om gælden skulle trækket fra, blev der penge til deling mellem enken og børnene. Maren Jensdatter døde i 1746 som fæster under Rønnovsholm, så hun er enten blevet boende i huset, eller har fået en anden fæstebolig under Rønnovsholm.
Skipper Michel Christensen Blokhus
Michael Christensen Blokhus kom til Løkken i 1703 og blev i 1714 gift med Johanne Madsdatter. Det vides ikke med sikkerhed, om han var skipper, men han havde 1/4 part i en skude og var derfor sandsynligvis skipper på den skude, han havde part i. Som flere af de tidlige skippere kom han fra Blokhus, der var kommet tidligere i gang med skudehandlen end Løkken. Han var blandt de 11 beboere i Løkken, der i 1719 blev indklaget for ulovlig næring af købmændene i Hjørring. Han døde i 1725 som fæster under Rønnovsholm. Skudeparten (1/4), han havde, blev i boopgørelsen vurderet til 60 rd. Han havde desuden halvpart i 2 mindre både (formentlig joller eller fladbåde), vurderet til 10 rdl. I skuden var der usolgte varrer, hvor boets andel, efter enkens vurdering, havde en værdi på 45 rd. En del af lasten var tømmer (7 tylter hvar, 4 tylter halvborde, 4 tylter gran bord, 14 tylter egetræsstykker og 8 tylter diverse træ). Det fremgår af boopgørelsen, at Michel Christensen havde et omfattende indbo, og at der også var dyrehold på ejendommen, 2 køer, 7 får, 7 lam og 2 galte. Kvinder skulle den gang have værger i økonomiske sager. Enken Johanne Madsdatters værge var Jens Christensen Blokhus, mandens bror. Formuen blev opgjort til 260 rd til deling mellem enken og de 4 børn. Johanne Madsdatter fik halvdelen, 130 rdl, de to drenge, Klemmen og Christen 43 rdl hver, og de 2 piger, Anna og Maren 21 rdl hver. Reglerne dengang var, at døtre kun fik det halve af sønnerne. Johanne Madsdatter blev efterfølgende gift med skipper Niels Nielsen Stie.
Thomas Thomsen Vittrup
Thomas Thomsen Vittrup, som ifølge navnet stammede fra Vittrup, kom til Løkken i 1703. Han var blandt de 11 navngivne beboere i Løkken, der blev indklaget for ulovlig næring af købmændene i Hjørring i 1719. Han var ikke skipper, men det vides, at han i 1717 solgte for 30 sletdaler tømmer til Rubjerg Kirke, så han har handlet med Nordmændene. Han var fæster under Rønnovsholm og boede i et beskedent hus med 2 stuer, køkken og kælder. Værdierne i hans bo blev, da han døde i 1726, 56 år gammel, opgjort til 20 rd. Gælden var imidlertd større, så der blev ikke penge til arvingerne, enken Kirsten Klemmensdatter og 6 børn.
Skipper Erik Poulsøn Hoydahl
Erik Hoydahl var født i 1693 og blev ifølge kirkebogen for Skagen sogn begravet her den 27. januar 1733, 40 år gammel. Han blev begravet sammen med 3 andre, Christian Jensen Tiis, 64 år, Simon Nielsøn Vrensted 38 år og Clemend Pedersøn 31 år, alle fra Løkken. Det står ikke angivet i kirkebogen, hvordan de døde. Men skifteprotokollen oplyser, at de druknede, da de var på vej til Højen formentlig ved kæntring. Skibet, de sejlede i forliste ikke, men blev solgt på auktion i Løkken den 17. marts 1733 til skudehandler Svend Thomsen Lund. Erik Hoydahls havde 3/4 part i skibet, og hans andel indbragte 97 Rigsdaler og 3 skilling. Det er sandsynligt, at han selv var skipper på skibet, der i auktionsdokumenterne er betegnet som en skude, formentlig en af de sandskuder man sejlede med mellem Løkken og Norge. Det vides ikke, hvor Erik Hoydahl boede, men hans skude sejlede fra Løkken, og formentlig boede han i nærheden. Af de andre druknede findes boopgørelser for Christen Jensen Thise og Clemend Pedersen i skifteprotokollen for Rønnovsholm gods. Christen Jensen Thise er omtalt nedenfor. Clemend Pedersen var fattig matros, gift med Inger Pedersdatter, som han havde barn med. Værdierne i hans bo blev opgjort til kun ca. 5 rdl. Da gælden var på 19 rdl, blev der ingen arv til enken og datteren.
Christen Jensen Thise
Christen Jensen Thise, eller Tiis som han kaldtes, var født i Thise 1673. Det er usikkert, om han var skipper, men han var med i den skude, der kæntrede ved Höyen 20. januar 1733, og hvor alle de ombordværende druknede. så han har sikkert været sømand. Han nævnes første gang i kirkebogen for Furreby Sogn i 1704, hvor han blev trolovet med Maren Christensdatter. De blev gift året efter. Hun døde i 1724 og han blev efterfølgende gift med Maren Thomasdatter. Christen Jensen Thise var blandt de 11 navngivne beboere i Løkken, som i 1719 blev indklaget for ulovlig næring af købmændene i Hjørring. Han døde som sagt ved Høyen i 1733 og blev begravet på kirkegården i Skagen. Han var fæster under Rønnovsholm og boede beskedent i et hus i Løkken med køkken og to stuer. Selvom listen over indbo fyldte flere sider i skifteprotokollen, var den samlede værdie i boet begrænset, 24 rigsdaler, og efter fradrag af gæld og udgifter til bobehandling blev der kun et forsvindende beløb til deling mellem arvingerne, enken og 2 døtre, samt et barn i vente. Som de fleste beboere i Løkken på det tidspunkt holdt han får - 5 får og en vædder.
Skipper Jens Christensen Blokhus
Jens Christensen Blokhus er første gang nævnt i kirkebogen for Furreby sogn i 1716, hvor han blev trolovet med Maren Olufsdatter. Han fik et langt liv som skipper i Løkken, blev gift 4 gange og fik 33 børn. Han døde i 1770.
Jens Christensen blev født i 1694 i Blokhus. Det var almindeligt at tilføje fødestedet til navnet for at skelne de mange ens for- og efternavne fra hinanden. Forældrene var formentlig Christen Michelsøn og Kirsten Laursdatter, der boede i Pirrupshvarre (Hvarren), men det er ikke helt sikkert. Jens Christensen og Maren Olufsdatter blev gift senere på året 1716. Han havde en bror Michel Christensen Blokhus, der var flyttet til Løkken allerede i 1703 og her var blevet gift i 1714. Michel og Jens Christensen var blandt de allerførste skippere til at bosætte sig i Løkken. Det var ikke tilfældigt, at de kom fra Blokhus, skudehandlen var her kommet tidligere i gang end i Løkken. De var blandt de 11 personer i Løkken, der i 1719 blev indklaget af købmændene i Hjørring for ulovlig næring ved købmandshandel, krohold og skibsfart, en klage som købmændene i øvrigt ikke fik noget ud af. Løkken lå uden for Hjørring købstads beskyttelsesbælte.
Der var stor aldersforskel mellem Jens Christensen og Maren Olufsdatter, han var 22 og hun 58. Det var helt almindelig, at enker tog sig en ung mand, efter de var blevet enker. Maren var fæster, og det var formentlig et vilkår i fæstekontrakten, at der skulle være en mand i huset. En aldersforskel på 36 år er nok lidt usædvanlig, men der kendes andre eksempler. Det vides ikke, hvem hun var enke efter, eller hvor hun kom fra før sin tid i Løkken, og dermed heller ikke, hvad Jens Christensen opnåede ved ægteskabet med hende. Hun har selvfølgelig haft et etableret hjem, og det kan godt i sig selv have været attraktivt. Hun kan også have haft lidt kapital. Jens Christensen blev skipper. Man kan se, at fadderne ved dåbene af de mange børn, han senere fik, er skudehandlere og skippere, et tegn på at han selv tilhørte denne socialgruppe. Han sejlede som skipper i mange år. Ægteskabet med Maren Olufsdatter blev ikke langt, hun døde i 1721, 63 år gammel. De fik ikke børn sammen, det hindrede hendes alder.
Jens Christensen var nu etableret som skipper og behøvede ikke at gifte sig til kapital. Han var også stadig ung, 27 år. Han tog sig da også en ung kone, Johanne Nielsdatter på 22. De blev gift året efter Marens død. Jens Christensen og Johanne Nielsdatter fik 16 børn sammen, 10 sønner og 6 døtre. Mange af dem var dog dødfødte eller døde som spæde, og de, der blev voksne, blev ikke gamle. Da han selv døde i 1770, var alle hans børn fra andet ægteskab døde. Johanne Nielsdatter døde i 1742 i en alder af 44, kort efter en dødfødsel. Hun var formentlig slidt op af de mange fødsler. Hans tredje kone hed Karen Jensdatter. De blev gift i 1743, også meget kort tid efter den forrige kones død. Med hende fik han 9 børn, 4 sønner og 5 døtre, hvoraf flere også døde, inden de nåede skelsår og alder.
Kun 3 sønner og 1 datter var i live i 1770. Den overlevende datter døde i 1773. De 3 tilbageværende sønners videre skæbne kendes ikke, De er ikke registreret som boende i Løkken ved folketællingen i 1787 og må da enten være døde eller flyttet fra sognet. Karen Jensdatter døde i 1759 43 år gammel.
Den 4. kone, Maren Jensdatter, blev han trolovet med allerede i december 1759, under et år efter hans tredje kone døde. De blev gift i 1760. Jens Christensen var nu 64 år, men stadig i stand til at få børn. Han fik 4 børn sammen med Maren Jensdatter, 2 sønner og 2 døtre. Den ene af pigerne døde som barn. De 3 overlevende var til gengæld livskraftige og klarede sig rigtig godt senere i livet. Ved folketællingen i 1787 boede Marens Jensdatter i et hus i Løkken sammen med 2 af børnene, Mette Jensdatter og den yngste søn Jens Jensen. Maren Jensdatter døde 14.7,1790 i en alder af 63. Mette Jensdatter og Jens Jensen boede stadig hjemme på det dette tidspunkt, den ældste søn, Christen Jensen sejlede med Jacob Thomasens fartøj.
Jens Christensen og Maren Jensdatters 2 sønner blev kendte personligheder i Løkken. Datteren Mette Jensdatter videre skæbne kendes ikke. Hun er ikke registreret ved folketællingen i 1801 og må da enten være død eller flyttet fra sognet. Fra 1781-1796 er der huller i kirkebogens registreringer af vielser og dødsfald. Det kan derfor ikke ses om Mette Jensdatter er blevet viet eller begravet i Furreby i denne periode.
Oplysningerne om Jens Christensens familieliv haves dels fra kirkebogen, dels fra skifteprotokollen for Rønnovsholm Gods, som han var fæster under ved sin død. Hans familieforhold var så usædvanlige, at man har noteret dem i kirkebogen ved hans død i 1770. Notatet i kirkebogen lyder således:
" Dom. 22 p. Trinit. (11.nov. 1770) blev Jens Christens. af Furebye jordet a. æt. 76. NB. Denne Mand var gift 4re Gange, med den første havde hand ingen Børn med den 2den havde hand 16 Børn, 10 Sønner og 6 døtre, med den tredie 9 Børn, 4 Sønner og 5 Døtre, med den 4de havde hand 4 Børn, 2 Sønner og 2 Døtre, herforuden 4re som døde uden frelse, altsaa Fader til 33 Børn med 3de Hustruer."
I skifteprotokollen (20.11.1770, fol 415b) er hans familieforhold også nævnt. Her fremgår det, at ingen af de 16 børn fra 2. ægteskab var levende i 1770, og kun 2 børnebørn. Af de 9 børn fra 3. ægteskab var 4 i live og af de 4 børn fra 4. ægteskab 3. Dvs. at der foruden enken var 7 arveberettiget børn og 2 børnebørn. Boets gæld var dog større end værdierne, og der blev derfor ingen arv til de efterladte.
Skiftet efter Maren Jensdatter findes også i skifteprotokollen for Rønnovsholms gods (13.8.1790, fol 125), hun var forblevet fæster. Værdierne i boet var ikke store og de 3 børn aftalte fordelingen og undgik derved en auktion.
Skudehandler Jens Jensen Eilersgaard.
Jens Jensen Eilersgaard var født i 1687 på Ejlersgaard i Vrensted, som han var opkaldt efter. Han blev i januar 1718 gift i Furreby Kirke med Else Andersdatter, der var steddatter til den anden tidlige skudehandler i Løkken: Svend Thomsen Lund, og det er formentlig i forbindelse med, at han stiftede familie, at han slog sig ned i Løkken. Det vides ikke, om han købte et af de eksisterende huse, eller om han selv byggede hus og fik fæstekontrakt med Møsting på Rønnovsholm, men huset blev senere udbygget til en skudehandlergård og frikøbt til selveje. Jens Eilersgaard og Else Andersdatter fik 12 børn, hvoraf 3 døde umiddelbart efter fødslen, og yderligere tre inden faderens død i 1744. Jens Ejlergaard nåede at drive skudehandel fra Løkken i 25 år, han døde den 7. april 1744 i en alder af 57 år, som enkemand, Else Andersdatter var død i 1742. Han var da en holden mand, der blev 2700 rigsdaler til deling mellem arvingerne, et stort beløb dengang.
Af skiftepapirerne fremgår, at Jens Ejlersgård ved sin død ejede en anseelig skudehandlergård i Løkken med rolling (stuehus), 3 pakhuse (vestre, mellemste og østre pakhus) og lade. Det har været en ganske stor forretning, han drev. I pakhusene var oplagret korn, tørfisk og tømmer. Han ejede også 5 gårde og et par jordløse huse i Sdr. Saltum, og 2 gårde i Lyngby Torp. Blandt indboet var 2 sølvkander til en samle værdi af 65 rdl (køerne, som han ejede, blev kun ansat til 3 rdl stykket). I boet indgik også skuden "Emanuel" på 4 læster, bygget i 1728, som netop var returneret efter en rejse til Norge med flæsk, huder og smør. Med sig havde skipperen en sum på 336 rdl for solgte varer. Boets ejendomme og andre værdier blev solgt på auktion , og pengene blev fordelt mellem de 6 børn, der var tilbage ud af en børneflok på i alt 12 - 3 drenge, Jens, Lars og Anders Jensen Eilersgaard og 3 piger, Anna, Mette og Else Jensen Eilersgaard. Drengene fik efter den tids arveregler det dobbelte i arv som pigerne.
Det vides ikke hvem der overtog Jens Ejlergårds skudehandlergård i Løkken efter hans død. Planen har formentlig været, at skipper Thomas Aslaug Riber fra Norge, der var gift med den ældste datter Anne Ejlersgård, skulle overtage forretningen. Men han døde i 1745, kun 37 år gammel, inden skiftet efter Jens Ejlersgaard blev afsluttet. Det kan være en anden svigersøn, Jens Christensen Baare, der overtog skudehandlergården. Han blev i februar 1746 gift med en anden af Jens Ejlergaards døtre, Mette Ejlersgaard. Forinden - den 7.5.1745 - havde han fået skøde på den ejendom, han siden drev forretning fra. Jens Ejlersgaards skudehandlergård blev solgt på auktion den 5. juni 1744, og det kan god passe, at der efterfølgende udstedtes skøde den 7.5.1745. Ingen af de 3 sønner gik tilsyneladende i farens fodspor og blev skudehandlere, Den ældste af dem gik det ovenikøbet skidt. Han blev i 1757 holdt fra nadveren for vankundighed og uordentlighed, men lovede forbedring. På sine gamle dage i 1789 boede han i et fæstehus, som han måtte opgive at blive boende i på grund af fattigdom og skrøbelighed, og huset blev solgt til Christen Christensen Rubjerg (Torvet 1-3).
Skudehandler Svend Thomsen Lund.
Svend Thomsen Lund var født på gården "Lunden" i Dronninglund o. 1686. I januar 1719 blev han gift i Furreby Kirke med Mette Larsdatter, enke efter Andersen Andersen fra Løkken, der var død i 1714, og det var formentlig omkring det tidspunkt, han flyttede til Løkken. Svend Thomsen og Mette Larsdatter fik ikke børn, men Mette Larsdatter havde børn fra første ægteskab, bl.a. Else Andersdatter, der i 1718 var blevet gift med Jens Jensen Eilersgaard. Mette Larsdatter døde i 1739, 56 år gammel, og blev begravet på Furreby Kirkegaard den 2. december. Svend Thomsen Lund døde den 16 marts 1747 og blev også begravet i Furreby.
Svend Thomsen Lund var medejer af flere skibe. Allerede i 1719, da han flyttede til byen, nævnes han som medejer af en skude, der lå på stranden i Løkken. Han ejede 2/3 dele, resten ejedes af Søren Lauersen Kvorup, Hune. Han købte også en skude på auktion i 1733. Hvor længe han ejede den vides ikke. I 1740 købte han skuden "Emanuel" af Thomas Aslag Riiber. I boopgørelsen ved skiftet efter hans død indgik skuden "Haabet", som han ejede en fjerdedel af. De andre ejere var Søren Baare, Jens Baare og Søren Hauerslev. Hans del af "Haabet" var i boopgørelsen sat til 400 Rigsdaler, en meget høj vurdering, som kun kan forklares ved, at der også indgik afregning for indtjening ved sejladsen.
Svend Thomsen Lund nåede, i de 28 år han var skudehandler i Løkken, at opbygge en anseelig formue. Ved sin død i 1747 ejede han en skudehandlergård i Løkken. Gården er ikke beskrevet i skifteprotokollen og skøde- og panteprotokollen, men ved skiftet efter Erich Pedersen Schmidt, der overtog gården og døde kun 1½ år efter, er oplyst, at den bestod af en rolling (stuehus) og et kornhus (pakhus). Desuden ejede han to huse i Thise, Calum Nørgaard i Serritlev Sogn og Chringlen (senere omdøbt til Løkkensholm) i Furreby. Boet værdier blev opgjort til 7.872 Rd.og da gælden og udgifterne til bobehandling kun løb op i godt 300 Rd, blev der over 7.400 Rd til deling mellem arvingerne, der var han bror Niels Thomsen og søsteren Johanne Thomasdatter i Dronninglund. Broren fik i overensstemmelse med reglerne dengang 2/3 af beløbet og søsteren 1/3. Skudehandlergården blev dog via et gavebrev testementeret til søsterdatteren Ingeborg Christensdatter, som åbenbart betød noget særligt for ham. Og det var via ægteskab med hende, at Erich Pedersen Schmidt overtog gaarden.
Svend Thomsen Lund var ikke kun en hård forretningsmand, han gjorde også noget for de fattige. Han indstiftede et legat for fattige børn på Furreby Skole, der skulle gøre det lettere for dem, at følge undervisningen på skolen og skaffe de bøger, der skulle bruges i undervisningen. Legatet var på 200 Rigsdaler, og blev knyttet til Calum Nørgaard, som broren Niels Thomsen overtog, som en del af sin arv.
Den gård i Løkken, som Svend Thomsen Lund ejede og drev skudehandel fra i 30 år, fik han formentlig selv bygget. Gårdens placering kan stedfæstes gennem kæden af senere ejere. Den lå på Sdr. Strandvej (moderne vejnavn) nr. 16. Han havde skrevet testamente så hans niece, Ingeborg Christensdatter overtog gården. Hun giftede sig med skudehandler Erik Pedersen Scmidt, men han døde kun godt et år efter bryllupsdagen, og hun giftede sig efterfølgende med skudehandler Johan Friderich Mathiasen. han købte Kjettrupgaard i 1752, hvor de flyttede hen. Gården i Løkken blev i 1756 solgt til Christopher Wibe fra Kajholm i Rubjerg sogn. Han fik også en kort karriere som skudehandler i Løkken, han døde i 1759. Gården blev solgt på auktion til skudehandler Jens Nielsen Lycke, der formentlig blev kaldt Lycke, fordi han var den eneste af skudehandlerne, der var født i Løkken. Han var søn af skude-handler Niels Mathiasen, der ejede en af de andre skudehandlergårde (Mikkels Hus) fra 1734-1750.
Jens Nilsen drev skudehandel fra Svend Thomsens Gaard de næste 40 år. Hans dødsdag kendes ikke, fordi dele af kirkebogen ikke er bevaret, men det var omkring 1790. Jens Nielsen Lyckes enke, Mette Larsdatter, solgte gården til Peder Mathiasen, der overlod den til sønnen Peter Mathiasen. Hvad, der skete med ejendommen herefter, er lidt uklart. Peter Mathiasen købte i 1810 Kringlen (Løkkensholm)og flyttede dertik. Gården på Sdr. Strandvej blev delt op i flere dele og solgt stykvis. Den seneste ejer af en del af de gamle bygninger var skibstømrer Morten Christensen Hoffmann. Han dør i 1853 og hans enke, Inger Lophauge i 1867. Efterfølgende bliver bygningen revet ned og i 1914 bygges Løkkens 3. redningshus på stedet.
Skipper Thomas Aslag Riiber
Thomas Aslag Riiber var norsk skipper. Han havde sejlet meget på Danmark, for i 1740 blev han gift med Jens Ejlergaards ældste datter Anna. I kirkebogen og i skifteprotokollen er oplyst, at han var skipper fra Arendal. De blev viet uden forudgående trolovelse efter kongelig tilladelse, formentlig på grund af hendes alder. Han var ejer af skuden Emanuel på 6 læster, som han solgte til skudehandler Svend Thomasen Lund i 1740, formentlig fordi han skulle ind i Jens Ejlersgaards forretning og overtage den på sigt. Han ejede også en part på 1/4 af skuden "St. Anna" på 5 læster. Den solgte han i 1742 til forpagteren på Hjermitslevgaard Thomas Thomasen og Thomas Mathiasen fra Trudslev. Thomas Riiber nåede imidlertid ikke rigtig at få gang i skudehandlerforretningen og ikke at overtage svigerfaderens skudehandlergaard. Han døde i 1745 i en alder af kun 37 år. Han og Anne Jensdatter nåede at få 2 børn, drengen Thomas Thomsen og pigen Else Thomasdatter, der først blev født efter farens død. I boopgørelsen kan man se at han var fæster under Rønnovshom. Huset, de boede i havde stue, kammer, køkken, bryggers og loft. De havde et omfattende indbo, som nøje er beskrevet i boopgørelsen. Værdierne i hjemmet blev opgjort til 34 rigsdaler. Skiftet efter Anne Jensdatters far, Jens Ejlersgård, var imidlertid ikke afsluttet, da skiftebehandlingen efter Thomas Riiber blev indledt. Den videre behandling blev derfor udsat, Man skulle have Anne Jensdatters arvepart med i boopgørelsen. Arveparten var på 295 rigsdaler og det betød, at værdierne i Thomas Riibers bo kom op på 319 rigsdaler. Men da gælden var på 631 rigsdaler blev der ingen penge til arvingerne. Kreditorerne fik 50% af deres tilgodehavende.
Skudehandler Erich Pedersen Smidt
Erich Pedersen Smidt blev den 4. august 1747 gift med Ingeborg Christensdatter, der var skudehandler Svend Thomsen Lunds niece og havde arvet dennes skudehandlergård i Løkken efter hans død tidligere i 1747. Erich Pedersen Smidt blev ejer af gården, der bestod af rolling (stuehus) og kornhus (pakhus), via giftemålet. I stuehuset var der 4 stuer og et kammer. Det vides ikke, hvor han kom fra og om han drev skudehandel, inden han flyttede til Løkken. Måske var han skipper. Ægteskabet varede kun godt og vel et år, Erich Pedersen Smidt døde den 14 december 1748. Men de nåede i den tid at få 2 børn, datteren Dorthe Marie 1 år og sønnen Erich, der blev født efter farens død. I boopgørelsen efter hans død, blev gården i Løkken vurderet til 160 rigsdaler. Han ejede også en skude, som blev vurderet til 170 rigsdaler, den skulle repareres. Resultatet af boopgørelsen var, at der var 700 rigsdaler til deling mellem arvingerne, Ingeborg Christensdatter og de to børn - med halvdelen til hver. Ingeborg Christensdatter indgik imidlertid aftale om at lade børnene få en lidt større arveandel, og undgik derved auktion. Børnene fik 400 rigsdaler til deling og hun 300 rigsdaler. Børnenes del blev efter praksis delt med 266 rigsdaler til Eric Erichsen og 133 rigsdaler til Dorthe Marie Erichsdatter. Ingeborg Christensdatter giftede sig senere, i 1750, med skudehandler Johan Frederich Mathiasen.
Skudehandler Jens Christensen Baare
Jens Christensen Baare var født på gården "Baaren" i Ingstrup i 1709. Det vides ikke, hvornår han er flyttet til Løkken. Han nævnes først i kirkebogen, da han blev trolovet med skudehandler Jens Ejlergaards næstældste datter Mette Jensdatter i september 1745. De blev gift i 1746. Han betitles styrmand i skifteprotokollen i skiftet efter Jens Ejlersgaard, der døde i 1744, og har altså forud for giftermålet sejlet i skudefarten fra Løkken. Jens Baare havde tilsyneladende skudehandler-ambitioner. Den 7.5.1845 købte han en ejendom i Løkken med 2 bygninger, et rollinghus (stuehus) og en lade. Oplysningen stammer fra tinglæsningen af et lån, som han efterfølgende optag hos Jens Bertelsen, forpagteren af Hammelmose. Aaret efter i 1746 købte han også trediepart i skuden "St. Anna" af forpagter Thomas Thomasen på Hjermitsevgård. Anparten havde tidligere tilhørt skipper Thomas Riiber. Prisen var 133 rigsdaler. Heruover ejede han sammen med skudehandler Svend Thomsen Lund, broren Søren Baare og Skudehandler Søren Hauerslev skuden "Haabet". Også den havde tidligere tilhørt skipper Thomas Riiber. Drømmen var åbenbart at drive skudehandel i stor stil á la svigerfaderen, men det lykkes ikke rigtig for ham. Han døde i 1749, kun 40 år gammel. Værdierne i boet blev opgjort til 979 rd, en pæn sum. Men det hjalp ikke så meget, når gælden var på 2723 rd. Man kan se i boopgørelsen, at han har været involveret i mange økonomiske transaktioner. Både listen over debitorer og kreditorer var lange. Der blev ikke penge til Mette Jensdatter og datteren Else, deres eneste barn. Mette Jensdatter giftede sig efterfølgende med skudehandler Mads Buch.
Skudehandler Lars Jensen Rytter
Han var døbt Laurids, men blev kaldt Laurs eller Lars Rytter. Han var født i 1680, og var en af dem, der kom tidligt til Løkken, formentlig på adressen Søndergade 12. Han var nævnt blandt beboerne i 1715. Lars Rytter blev begravet i 1740 i en alder af 60 år. Han boede, da han døde, i et fæstehus under Rønnovsholm i Løkken. Dette hus med grund blev efterfølgende solgt til Jens Christensen Trudslev, og det er i skødet fra denne handel, det er nævnt, at Lars Rytter forud havde boet der. Det fremgår også af skødet, at der til huset hørte et pakhus (pakbod). Lars Rytter har derfor uden tvivl drevet skudehandel. Han ejede 1/3 af galeasen Ingeborg Marie, som efter hans død blev solgt til Niels Sørensen. Han stod fadder adskillige gange, første gang i 1721, og var forlover en enkelt gang. Det er usikkert, om han var gift, men i givet fald med Maren Jensdatter.
Skipper Hans Peter Klitz
Hans Peter Klitz var rytter i major Claudis kompagni i Vrensted i 1689. I 1706 var han forlover ved søsteren Reginas bryllup med Jens Nielsen i Furreby. Han boede på det tidspunkt i Pirrupsvare, som han formentlig stammede fra. I 1719 købte han en "sandbanke" i Løkken af Vrensted præsten Ejler Chr. Dyssel og byggede hus her. Han ernærede sig som skipper og var blandt de 11 beboere i Løkken, der indklagedes for ulovlig næring af købmændene i Hjørring i 1719. Han forblev ugift. I 1734 solgte han sit hus til Chr. Mathiasen, ejer af Sdr. Risager i Jetsmark sogn. Denne solgte umiddelbart ejendommen videre til broren Niels Mathiasen, der blev skudehandler i Løkken. Hans Klits flyttede ind hos sin søster Regine i Løkken, han døde i 1741 og blev begravet på Furreby Kirkegård. Arving var Maren Hansdatter Klitz, formentlig en broderdatter.
Skipper Hans Christoffer Klitz.
Givetvis i familie til Hans Peter Klitz, måske en bror. Han var skibsfører (skipper) i Arendal og sejlede formentlig på Løkken. Gift med Karen Poulsdatter fra Thisted. Hans Christoffer Klits blev begravet på Furreby Kirkegaard i 1741.
Skipper Niels Nielsen Stie
Niels Nielsen Stie blev gift med Michel Christensen Blokhus' enke Johanne Madsdatter i 1725. Hun var formentlig blevet boende i det fæstehus, hendes 1. mand havde, og der er fulgt bolig og måske også arbejde med, når man giftede sig med hende. Det er usikkert om Niels Stie var skipper, men Jens Ejlersgaard og Svend Thomsen Lund var forlovere ved brylluppet, så det har han formentlig været og arbejdet for en af dem. Johanne Madsdatter havde 4 børn af første ægteskab. Hun og Niels Stie havde ikke børn sammen. Han døde i 1745, og da var boet insolvent. Johanne Madsdatter døde i 1745, og her blev der heller ikke nogeen arv til arvingerne.
Skudehandler Niels Mathiasen Wrensted
Skipper Hans Peter Klitz solgte i 1734 sit hus i Løkken til Christen Mathiasen, ejer af gården Sdr. Risager i Jetsmark sogn. Denne solgte med det samme huset videre til broren Niels Mathiasen (skøde af 29.5.1734). Niels Mathiasen var 37, da han flyttede til Løkken. Hvor han kom fra, og hvad han havde beskæftiget sig med før, vides ikke, men det er tænkeligt, at han har sejlet, måske som skipper fra Blokhus. Huset, han købte, blev i hans tid udbygget til en egentlig skudehandler-gaard, bestående af 14 fags Rollingshus (stuehus) og 8 fags lade/fæhus. Huset blev i skiftet efter hans død værdisat til 120 rdl. Niels Mathiasen blev gift med Kirstine Jensdatter. De blev ikke viet i Furreby kirke, så datoen kendes ikke, men det var før 1740, hvor de fik deres ældste barn døbt. De fik to børn: Inger, der blev gift med skudehandler Ole Hansen Flørnæs, og Jens, der selv blev skudehandler. Niels Mathiasen døde i 1750, 56 år gammel. Han døde hastigt på sin rejse, står der i kirkebogen, sikkert af et hjerteslag. Han fremstår som en af de større skudehandlere, men der er ikke nævnt et skib i hans skifte. Han var selvejer, så skiftet efter hans død blev forrettet under amtet (Aalborghus med flere amter). Der blev en sum på 537 rdl til arvingerne. Kirsten Jensdatter betalte børnene deres andel og overtog skudehandlergården. Lausværge for Kirstine Jensdatter under bobehandlingen var skudehandler Søren Baare og for børnene Jens Fredrich Matthiassen.
Skudehandlergårdens efterfølgende historie kendes fra skøde- og panteprotokollerne, skifteprotokoller m.v. Kirstine Jensdatter giftede sig i 1751 2. gang med skudehandler Jens Olufsen (se afsnittet om ham), der via giftemålet blev ejer af skudehandlergården. Men også ham overlevede hun. Han døde i 1768, og da de ikke havde børn samme tilfaldt gården hende. I 1772 giftede Kirstine Jensdatter sig 3. gang, med skudehandler Niels Jacobsen (se særligt afsnit om ham), der var 30 år yngre end hende. De fik kun 3 år sammen. Hun døde i 1775, 67 år gammel, efter et broget liv må man sige. Efter Kirstine Jensdatters død giftede Niels Jacobsen sig igen, med Karen Simonsdatter. Niels Jacobsen døde i 1787, og da var boet insolvent, og der blev ingen arv til enken og børnene. Karen Simonsdatter fik en favorabel aftale med skifteretten om at købe gården til vurderingsprisen 60 Rdl., og blev boende på stedet med sine 3 børn og sin gamle mor. Gården bestod af et stuehus på 14 fag og et udhus på 10 fag. På trods efter den manglende arv efter manden, klarer hun sig tilsyneladende godt økonomisk. Da hun får gården brandforsikret i 1804, er stuehuset blevet udvidet til 18 fag og udhuset til 13 fag, og der er kommet et tørvehus på 5 fag til. Hele gården vurderes nu til 840 Rdl. Karen Simonsdatter sælger i 1820 9 fag af stuehuset til skoleholder i Furreby Jens Baltzersen og udhuset til forvalter Würtz på Børglum Kloster. Hun døde i 1828 80 år gammel. Efter forskellige ejere blev stuehusets vestlige halvdel i 1880 solgt til skibstømrer og fisker Mikkel Christensen. Han var far til fiskeeksportør Mikkelsen Vendsyssel, der overtog huset i 1903. Han fik foretaget en total rennovering af huset og opkaldte det efter sin far. Der er Mikkelsen Vendsyssels skyld, at huset er bevaret i så god stand.
Mikkels Hus, Løkkens ældste hus. set forfra og bagfra. Først opført som et mindre hus af skipper Hans Klitz omkring 1717, dvs. ca. 35 år efter at de to først huse blev bygget på Furreby Løkke. Huset blev omkring 1750 udvidet til en skudehandlergård. I 1820 opdelt i flere ejendomme og solgt til forskellige ejere. Den bevarede ddet har fået navnet Mikkels Hus efter Mikkel Christensen, som ejede huset sidst i 1800-tallet. Huset er det eneste fredede hus i Løkken og et af de få, hvor stråtaget er bevaret. Det er også et af de få med bindingsværk og udskud (på bagsiden), som næsten alle gårde og huse havde i Løkken i gammel tid.
Skudehandler Hans Wenneberg
Hans Jensen Wenneberg er nævnt første gang i kirkebogen for Furreby sogn i 1741, hvor han var fadder ved en dåb, men ifølge Skjødsholm boede han i byen allerede i 1737. Han er formentlig født mellem 1710 og 1719 i Venneberg sogn, må vi gå ud fra. Men kirkbogen her er ikke bevaret længere tilbage end 1719, så det kan ikke verificeres. Han blev gift med Maren Pedersdatter, men det foregik ikke i Furreby Kirke, så datoen kendes ikke. De fik deres første barn, sønnen Jens døbt i Furreby Kirke i 1743. Hans Wenneberg var formentlig skudehandler, han tituleredes segneur i kirkebogen. Men ikke en af de store, han var fæster, da han døde i 1769, og boet var insolvent. Han og Maren Pedersdatter fik 4 børn, drengene Jens og Christen, der begge var købmandskarle i Arendal, og datteren Maren, der blev gift med Mickel Thura. . Hun døde i 1762, og han gifttede sig umiddelbart efter med Karen Larsdatter. De fik 3 børn sammen, sønnen Søren og døtrene Maren og Else. Hans Wenneberg døde i 1769, og skiftede efter ham findes i skifteprotokollen for Rønnovsholm Gods, som han var fæster under. Han ejede ikke skib, eller en del af et skib ved sin død, men halvparten af en fladbåd på stranden. Gælden i boet var mere end dobbelt så stor som værdierne, så der blev ikke penge til arvinger-ne. Laugsværge for enken Maren Pedersdatter ved skiftet var Christen Torp, Furrebye.
