68 Skonnert Niels Hertzberg strandet paa Løkken Strand den 11.1.1882 (Vendsyssel Tidende 11, og 12.1.1882)

Strandinger. I Nat indstrandede ved Løkken Skonnert "Niels Hertzberg" Kapt. F.J. Petterson af København, paa Reise fra Hartlepool til Hjemstedet med Ladning af Kul og lidt Stykgods. Det lykkedes at Redde Kaptajnen, Styrmanden og Matros C. Johansson., hvorimod desværre, Olaf Rehnstrøm, Niels Petersson og Victor Johansson forulykkede.

Angaaende Strandingen ved Løkkes meddeles følgende: Skibet ligger inden for 3die Revle med Bredsiden til Land; hele Rigningen fandtes borte kun Bagmasten stod tilbage. Da Søen var meget høj, kunde der under de forhaandenværende Forhold ikke være Tale om nogen Bjergning. Fartøiet, der er 139 Tons drægtigt forlod afvigte Søndag Hartlepool for at gaa til hjemstedet Carlscrona, Da Captajnen i Forgaars vidle gaa Skagen ind vilde han have Landkending af  Norge, men Maatte, da Vinden blev stærk Sydvest, af Frygt for Norges Kyst, styre sydligere for at se Hirtshals Fyr, hvilket han havde beregnet skulle være Kl. 5-6 om Eftermiddagen. Stormen tog nu til, og de mærkede ca. Kl. 6, at Skibet skrabede; de gjorde da Forsøg paa at vende og at faa Skibet ud, men det var umuligt at faa Styt paa det. Kort efter stødte det 2.den Gang og formentlig endnu en Gang, inden det stod fast. Da Skibet kastede sig over paa Siden, maatte de kappe Foemasten og Rigningen, for at det ikke skulde splittes ad. Kort efter blev Kokken skyllet  over Bord, uden at det var muligt at komme ham til Hjælp. En Sø slog derefter en af Ungmændene om paa Dækket, formentlig saa voldsomt, at han er slaaet ihjel deraf. Han blev efter at have drevet noget om i Vandet paa Dækket skyllet over Bord. Kaptajnen, Styrmanden og en af Ungmændene vare surrede fast, men Matrosen havde lagt sig i Lukafet. Efter at de omtrent Kl. 1 Havde begyndt at raabe, saa de snart Folk med Lys paa Stranden, I Redningsbaaden, der kom derud ca. kl. 2, reddedes Kaptajnen, Styrmanden og en af Ungmændene, medens man forgjæves kaldte paa Matrosen. Skibet var assureret i et svensk Selskab, ligesom Ladningen, Kul og lidt Stykgods, saa vidt vides, ogsaa er assureret. Efter at de 3 Reddede vare komne i Land, vovede en Sømand i Løkken sig uforfærdet under stor Fare ud til Skibet for at søge efter den formodentlig endnu om Bord værende Matros, men han var ikke til at finde; omtrent hele Forlukafet var Bortskyllet - Kaptajnen har ønsket Øvrighedens Assistance ved Bjergningen. 

69 Stranding af  tysk kuf "Ehe" på Furreby Strand den 23.5.1883 (Vendsyssel Tidende 23. og 24.5.1882) 

Et fremmed Skib er strandet paa Furreby Strand. Nærmere imødeses.

 Den i Gaar ved Furreby anmeldte Stranding var Kuffen "Ehe" Kapt. Frirs af Leer, kommende fra Bremen, bestemt til Petersborg med Ladning af Pibeler. Kuffen kom ved Hjælp af Bjergerne fra Løkken atter flot i Aftes og fortsatte Reisen. 

70 Løkkensluppen "Sylphiden" inddrevet paa Pirruphvarre Strand den 19.11.1884 (Vendsyssel Tidende 21.11.1884)

Sluppen "Sylphiden " fra Løkken, er drevet i Land ved Grønhøj Strand. Kokken skulle være Skyllet over Bord.

Opfisket Lig. Fra Hvetbo Herred skrives til os: Som meddelt i Forgaars er Sluppen "Sylphiden", Skipper Fynbo af Løkken, der ved Grønhøj skulde medtage Ladning fra Kjøbmand Jens Nielsen, Brødslev, Tirsdag Nat inddrevet paa pirruphvarre Strand, hvor den henligger krænget. Liget af den ved Strandingen druknede Kok, Søn af Høker Jens Nielsen af Vrensted, er nu bjerget i Land af Blokhus Fiskere. 

73 Stranding af skonnerten "Alpha" på Furreby Strand den 25.11.1888 (Vendsyssel Tidende 26.11.1888 og 2.5.1889)

Stranding. Natten til Søndag den 25de ds. inddrev paa Furreby Nordre Forstrand ca. ½ Mil fra Løkken den norske Skonnertbrig "Alpha" ladet med Trælast. Den fandtes forladt af Mandskabet. Skibet staar fast paa inderste Revle med Bredsiden mod Land. Bjergningen begyndte strax, da det paa Grund af det stormfulde Vejr med høj Søgang var Fare, at Skibet skulle blive sønderslaaet. Om ovennævnte Stranding erfarer vi endvidere: "Alpha" hører hjemme i Arendal, til hvilken By, der er kommen Telegram om, at Mandskabet har forladt Skibet ud for Peter Hesd. Det havde knuste Hytter og var lækt. Mandskabet fik sit Tøj med. Paa Løkken Strand er ilanddreven em stor Del Trælast.

Auction i Løkken. Tirsdagen den 7de Maj d.A. , Middag Kl. 12 lader Slagter Chr. Bæk bortsælge paa Løkken Forstrand Resten af Vraget fra "Alpha", hvoraf fremhæves Bjælker, Planker, 1 Mast, 25 Alen lang, Jernkættinger, Jernknæer, endvidere sælges 10 nye Vindueskarme, et Parti tørre Planker, af 6-8 Alens længde, 20 Stk. 10 Alens Træer, en Del Brædder af forskellig Dimensioner, saltet Kjød Flæsk, Sæde- og Foderkorn, 60 Tdr. Kartofler samt muligt to Byggepladser og 1 Parcel syd for samme. Kredit paa Korn til 1ste Oktober d.a. Paa andet Løsøre i 6 Uger. Børglum Herred, den 29. April 1889. Gulstad.

76 Dampskib "Anthon"s stranding på Rubjerg Strand den 2.1.1895 ((Vendsyssel Tidende 3.-7.1.1895)

 Strandet Damper - Vraget brænder - 4 Mand druknet 

I morges saa man fra Højderyggen ved Hjørring en sort Røgsøjle hæve sig over Klitrækkerne i Sydvest. Til Byen indløb strax efter Meddelelse om, at Damperen "Anthon" af Kiel, Kapt. Adolf Hermann af Bremen fra Hamborg til Stettin og Danzig, var indstrandet ud for Ulstrup. Skibet brændte. En Del af besætningen var reddet, men 4 Mand var druknede. Et Øjeblik efter var Meddeler paa Vei derud. Der var rolig Festemning over Snelandskabet. Den sorte Søjle saas ikke mere, og man spurgte undrende sig selv, hvordan denne Stranding havde været mulig. Ganske vist havde Veiret været barskt nok nogle Timer i Gaars Aftes, dog ikke saaledes, at man sendte deltagende Tanker ud til dem, der færdedes paa Søen. Efter en rask Køretur rullede Befordringen ind mellem de mange Slæder og Vogne, som Efterretningen om Ulykken havde samlet i Carl Smeds Gaard i Ulstrup. Tre fremmede Sømandsskikkelser stod og saa paa det brigede Liv. Inde i Carl Smeds lune Seng laa Kaptajnen, der var kommet i land mere Død end levende. Distriktslæge Juul var hos ham. Doktoren skulle ogsaa se til Styrmanden, der havde faaet Vand i Lungerne.

Løkken 2. Januar. Forulykket Skib. Nogle Fiskere fra Løkken fandt i Mandags ca. 1/4 Mil her ud for en Del af Rigningen af et Skib, heriblandt Master, Ræer, en Del Seil, Tovværk, Kjættinge og et Nødflag og saa vidt det kunde ses, havde der været signaleret. Skibet, der sandsynligvis er gaaet under i de sidste Storme, var efter erfarne Sømænds Mening en Brig eller Skonnertbrig. Der findes intet, som kan give nærmere Oplysning.

Ligene

Ude i Udhuset laa to nøgne Lig, em sortskægget midaldrende Mand, hvis Øjne laa dybt, dybt inde i Hovedet og et ungt skægløst Menneske, hvis løftede Hoved endnu i Døden saa helt frejdigt ud. Vi lagde atter seilet over dem.

Til Klitten

Paa Veien fortæller Sognefogden, Niels P. Jørgensen, Kajheden, at Skibet indstrandede i Aftes. Kl. 7 saa man de funklende Raketter fare op over den mørke Klitrand. Snart efter var maVed HaveUd over dette saa vi nu fra den stejle Klit, der her er livsfarlig at befærde. Dernede laa Damperen og svejede for de dovne Søer, der kun nu og da kunde naa til at spule Dækket. Det ser ud som om Ilden er slukket, men naar en Sø naar højt nok op, melder en Røgsøjle, at det endnu er dygtigt varmt nede i Skibet. Tæt uden for yderste Revle ligger Switzers Damper og venter. Rundt om Skuden færdes Lønstrupboerne, der har været i Arbejde siden i Aftes. Først slukkede de saa vidt gjørligt, kastede en Del Terpwntintønder ud, saa at Havet brændte paa en lang Strækning. Og siden har de haft travlt med ar redde Kaffe (af hvilket Skibet førte 400 Sække), Mandler, Ris, Kanel, Kork osv. Alt i Alt en kostbar Ladning. Staaende paa Klitkanten fik vi saa "Søforklaringen". Kl. 3 i Gaar Eftermiddags passerede "Anthon" Hanstholm. Kl. 7 strandede den i Tykning og paa Grund af Strømsætning. I stedet for at afvente Redningsbaaden - der ville have frelst alle - satte man den store Jolle ud og begyndte at springe i den. Da først Maskinmester og en Kok vare i den, stødte den i Søgangen Fangelinen over. Baaden drev  ind og kom lykkelig i Land . Fra Skibet vilde man saa ind og hente den store Jolle , der ved en lang Ende var hæftet til Damperen. Den kæntrede strax. 4 Mand gik til Bunds og Kaptajnen drev i Land paa en Aare. Ved et lykkeligt Tilfælde blev han funden af de to ilanddrevne Mænd. Han var stærk forkommen og frygter Koldbrand, men synes forløbigt at befinde sig nogenlunde. Nu traadte Redningsbaadene i Funktion hver fra sin Kant. Herom meddeles der os følgende: Baaden fra Løkken havde Medvind og kunde forholdsvis hurtigt naa Strandingsstedet ad Søvejen. Baaden fra Lønstrup maatte derimod tranporteres pr. Axe, og da den naaede Karl Klits Eiendom i Ulstrup, underrettedes dens Mandakab om, at nu var der intet mere at redde. Man opgav derfor at kjøre til Strandingsstedet og vendte tilbage. Løkkens Redningsbaad var saa heldig at bjerge de 7 Ombordværense. De blev indkvarteret hos Strandfogeden og Carl Smed i Ulstrup, og nød en omhyggelig Pleje. Inden man forlod Skibet var her opstaaet Ild i Kahytten. Ilden bredte sig, og snart var det store flydende Pakhus omspændt af Luer. Det brændte hele Natten og afgav et malerisk Skue. Endnu i Dag kunde Folk i Hjørring - to Mil fra Strandingsstedet - se Røgen af Skibsbranden. Vi gaar nu op til Carl Smed og giver os i Samtale med Mandskabet. Det fortæller, at "Anthon", der maaler 339 Registertons, forlod Hamborg Nytaarsdag, passerede Hamborg Kl. 7 i Gaar osv. Ilden om Bord var først opstaaet efter Strandingen. Da man vilde løbe ned efter sine Sager, jog Hede og Røg de Ulykkelige tilbage paa Dækket. Skibspapirer og alt brændte. Strax efter at man var kommen i Land, slog Flammerne op i Mastehøjde. De angive de druknedes Navne som følger: Matros Heinrich Wilhelm Kosimund, Pillau, Stuart Carl Schmalfeld, Bremerhaven, Baadsmand Albert, gift, Fyrbøder Ludvig Scharnow. De to første saa vi ved Ankomsten i Udhuset. Baadsmandens Lig blev lidt senere kørt ind med forslaaet Hoved og krampagtigt knyttede Hænder. De reddede er foruden Kaptajnen: Styrmand Steinerth, 1ste Makinist Baes, 1 Skibskok, 2den Maskinist Günther, Kiel, Fyrbøder Gustav Leisner, Hamborg, Fyrbøder Heinrich Libau, Matros Michel Eglius, Memel, Matros Albert, Hamborg, Letmatros Richard Liesem, BonnVor Beretning i Gaar, nedskrevet i Hastværket efter Kl. Halvfem, saa den kunde gaa trykt med 6-Toget sydpaa, er i al væsentlig korrekt. Vi give dog i Dag en noget udførligere Meddelelse om Ulykken. Ved vor Meddelers Nærværelse dernede er Sceneriet følgende: .... Damperen er heroppe fra (Klinten) lille og ubetydelig; den ligger og hopper og svajer på Revlen som en af drengenes Korkbaade, der er grundstødt i Lønstrup Bæk. Udenfor ligger Schwitzers Damper og venter. Ind imod Land driver den Jolle, med hvilken de 4 druknede Mænd og Kaptajnen kæntrede. Den holder endnu den lange Line, der fængsler den til det strandede Skib. Saaledes er Sceneriet. Læs med det for Øje følgende Udtog af Politiets MeddelelsStrandfogedens forklaring - Raketten melde Stranding - Redningsbaaden kommer - Ilanddrevne Lig

Under det i Gaar optagne Forhør er følgende oplyst: Strandfoged Rasmus Peter Christensen forklarer: Han og hans Kollega Strandfoged J. Willumsen, vare i Gaar indtil Kl. 7 Aften i Færd med at bjerge inddrevet Gods op til Oplagspladsen. De forlod Stranden ca. kl. 6½ og naaede Hjem til hans Bolig Kl. ca. 7. Da hans Kollega var kommen udenfor Christensens Gaard, saa han at der steg Raketter til Veirs paa Havet lige ud for et Punkt af Klitten, der kaldes Stennæsen (ca. 1½ Fjerdingvei syd for Rubjerg Knude). Willumsen meldte strax dette, hvorefter de løb ud i Klitterne. Paa det beskrevne Sted saa de Lanterne paa et Skib, der efter deres Skjøn laa paa midterste Revle. De gik nu syd ad Stranden til Strandfoged Mikkelsen i Lyngby. Til ham kom de efter et Kvarters Forløb, og fra denne Gaard, hvor Redningstelefonen er indlagt, telefonerede de til Løkken og til Lønstrup efter Redningsbaadene, hvorefter de gik nord paa Stranden, ud for det strandede Skib. De hørte ikke noget til Besætningen paa Skibet. De kunde ikke dengang skjønne om det var et Sejl- eller Dampskib. Christensen gik kort efter atter syd til Overkørslen ved Lyngby og Rubjerg Strand. Han ville nemlig hjælpe landverts ventede Redningsbaade ned paa Stranden, medens Strandfoged Willumsen og en Mand, der var tilkaldt, blev paa Stranden ud for Skibet. Ca 1½ Time mener han, at han ventede paa Redningsbaaden, da et par Vogne med Raketapparater kom kørende ad Stranden fra Løkken. Af det medfølgende Mandskab fik han at vide, at Redningsbaaden derfra var gaaet søverts og allerede befandt sig ved Skibet. Han løb da nordpå og mødte paa Stranden en Mand, der kom med Melding om, at Redningsbaaden var kommet ind med Mandskabet, men at Kaptajnen var druknet, hvorfor der hurtigst muligt maatte skaffes Vogn til hans Lig. Da han, efter at have besørget det fornødne i saa Henseende, kom ned paa Stranden, vare samtlige reddede Folk bragt af til Klitterne til Carl Smeds Gaard i Ulstrup. Kaptajnen var med. Han var nemlig blevet fundet flydende paa en Aare i Havstokken. En af Skibets Besætning, der var drevet druknet i Land, blev af Strandfoged Mikkelsen kjørt op og indlagt i samme Gaard. Senere paa Natten fandtes Liget af en anden af Besætningen, der var drevet op paa Stranden. Det var stærk snetykning, da Strandfogeden kørte fra Stranden og det holdte sig med Snebyger indtil Strandingen observeredes. Standkontrollør Iversen, Lønstrup kom til Strandingsstedet i Aftes ca. 2 Timer efter at Strandingen var observeret, og der blev ved ham sendt Bud til Lønstrup efter Bjergningsfolk og Fladbaad, idet der ikke i Rubjerg findes tilstrækkeligt Mandskab eller Baade. Først i Gaar Morges Kl. ca. 8 saa han Ild i Skibet, og saa snart det om Morgenen var sigtbart, begyndte Bjergningen under ledelse i Land af ham og hans Kollega og paa Skibet og i Baaden af Lønstrupfolk. Der blev i løbet af Dagen bjerget en Del Sække med Kaffe, Kasser nmed Kanel, Huder samt en Del af Mandskabets Tøj. Skibet stod i Morges, da det var synligt, med Stævnen vendt mod sydost paa midterste Revle, der var ca. 200 Favne fra Land. Vinden var, da Strandingen fandt Sted, SO med frisk Kuling. Havet var forholdsvis roligt, men der var dog nogen Braad. 

Skibet Strander - Man tumler med Baadene - Man opdager at Skibet brænder - En Styrtsø jager Baaden fra Skibet - Katastrofen - Kaptajnen drivet i Land 

Den 34aarige Kaptajn  Adolph Hermann forklarer: Dampskibets Navn er "Anthon", hjemmehørende i Kiel, 396 Registertons drægtigt. Det ejes af Firmaet Cartorh & Berger i Kiel, og er forsikret i Hamborg i en rhederiforsikring, uden at han hverken i saa Henseende eller med Hensyn til Forsikringssummens størrelse kan give nogen Oplysning. Efter at have indtaget en Ladning Stykgods i Hamborg, bestemt for Stettin og Danzig - afsejlede han herfra 1. ds. Kl. 7 Morgen med Lods ad Eider. Skibet var i alle Henseender vel Udhalet og forsynet med fornøden Proviant og Mandskab for Rejsen. Herefter fortsattes Rejsen uden at noget passerede, indtil han den 2den ds. Kl 3 Eftermiddag pejlede Hansholm Fyr i syd sydost, efter Gisning 2½ Mil. Vinden var sydsydost til sydost, skyet Luft. Der styredes herfra østnordøst fot Hirtshals, idet samme Kurs holdtes, indtil han omtrent Kl. 7 Efterm. kom paa Dækket og sagde, at Styrmanden, der havde Vagten, skulde bjerge Sejlene, idet Luften var Tyk af Sne. Det var hermed hensigten at mindske Farten og gjøre Skibet mere manøvredygtigt. Han gik saa til Kompasset og da han fandt, at der styredes østnordøst ½ øst og mente, at det var for østlig, befalede han Rorgjængeren - Matrosen Albert Klander - at lægge Roret haardt Styrbord. Gaske kort Tid efter stødte Skibet, der gik med fuld Kraft. Han gav Ordre til at stoppe Maskinen og at stille den til Bak med fuld Kraft, men Skibet vedblev at hugge og rulle stærkt. Han skimtede nu Land, da det i dette Øjeblik ikke var Snetykning. Han gav strax Ordre til at gjøre Baadene klare og vise Nødsignaler. Styrbordsbaaden blev sat i Vandet og halet om til Bagbord. I den befandt sig Baadsmanden . Derefter halede Styrmanden Bagbordsbaaden agter. Medens Baaden laa der kom 1ste Maskinmester og Kokken. De sprang med i Styrbordsbaaden med deres Tøj. Kort Tid efter brast Fanglinen paa Styrbordsbaaden og i samme Øjeblik sprang Baadsmanden fra denne over i Styrbordsbaaden, hvor Styrmanden Befandt sig, medens Styrbordsbaaden drev bort fra Skibet. Imidlertid gik 3 Mand af Besætningen om Bord i Bagbordsbaaden, og Kaptajnen fulgte efter dem, der ikke kunde ro. Det var nemlig hans Hensigt at faa fat i Styrbordsbaaden.

Forinden var Styrmanden atter gaaet op paa Dækket, og Kaptajnen roede Baaden et Slag ud fra Skibet, men kunde intet se til den anden Baad, hvorefter han atter roede ind til det strandede Fartøj, hvor de agtede at blive liggende for at afvente enten Redningsbaaden eller Dagens Frembrud. De laa saaledes vist en Time. Han saa ikke, om der var Ild i Skibet, men han syntes, at han lugtede Brand og spurgte Styrmanden paa Dækket, om der var ild i Skibet.

Svaret lød, at det brændte i Kahytten , men at Styrmanden og nogle af Folkene vare ifærd med at slukke. Han formoder at Ilden er opstaaet ved at en Lampe ved Skibets slingren er faldet ned og har tændt Ild i Kahytten. Efter at han og de 4 Mand havde ligget ved Skibet en Timestid kom en Styrtsø og slog dem alle ud af Baaden. Han , der var i let Tøj, svømmede nu, som han formodede, ind mod Land og fik imidlertid fat i en Aare, paa hvilken han flød ind mod Stranden. Da han kom i Nærheden af Land, saa han 2 Mænd gaa paa Stranden. Han var da fuldstændig afkræftet, men mente nok at have raabt paa dem, hvorefter de maa have trukket ham i Land. Han havde imidlertid tabt Bevidstheden og vaagnede først liggende i Seng i Gdejer. Carl Smeds Gaard. Han mener, at strandingen er foraarsaget ved stærk Strømsætningen i forbindelse med det usigtbare Vejr. Han nedlage derefter for Politimesteren over for Ejere, Assurandører og andre Vedkommende i Anledning af den skete Indstranding, som alene skyldtes ulykkelig Hændelse og ikke ved nogen Forseelse eller Forsømmelse fra hans eller Mandskabets Side, hvilken Protest af Politimesteren gentages. Han begjærede iøvrigt Øvrighedens Assistance til Bjergningen og antog den tyske Konsul, Jørgen H. Nielsen til kommissionær for dette Tilfælde. Han ved ikke, hvem der ejer Ladningen, som han formodes er forsikret. 

Hans Skibsmandskab 

bestod af Styrmanden Steinert samt 12 Mand. Paa Skibet fandtes ingen Syge. Samtlige Skibspapirer og Journaler ere gaaede tabt. 

I Gaar bjergedes

følgende Dele af Ladningen: 88 Sække Kaffe , 4 Sække Mandler, 1 Sæk Kløver, 123 Kasser Kanel, 30 Spande og 69 Fade Fedt, 16 Tdr. Terpentin, 50 Bøffelhuder, en Del Sejl, 2 Skibsjoller og en Del Inventarium. Saa godt som alt det bjergede indkom i ubeskadet Stand. 

Ligsyn

Der foretages i Gaar af den tilstedeværende Politifuldmægtig i Forbindelse med Distriktslægen. Ligesom over de 3 i land drevne Lig af Besætningen, der paavises af Styrmanden og af ham erklæres identiske med: Matros Wilhelm Kosimund af Alt Pillau ca. 49 Aar gl. Familieforsørger, Stewart Wilhelm Schmalfeld af Bremerhafen, ca. 18 Aar gl. og Baadsmand Albert Gørtz af Danzig ca. 30 Aar gl. Familieforsørger. Den 4de druknede: Fyrbøder Ludvig Poche, ca. 26 Aar gl. var endnu ikke drevet i Land. ....... Paa Stranden neden for Klitbakken myldrer ved Middagstid Bjergernes mørke Skikkelser, medens et andet Hold af dem pludselig dukker frem i en Baad, der stødes fra den endnu brandhede og røgende Skibsside ude paa Revlen. Man bringer Kaffe, Mandler og andet Julegodt i Land. Stundom gaar en Sæk itu, og Herlighederne flyde ud, men der er nu ikke Tid at tænke paa Smaating. Vognene have travlt med at Kjøre det op. Oppe hos Carl Smed ligger der allerede for 4000 Kr kaffe paa den ene Side af Udhusets Bræddeskillerum. Ovre paa den anden side af dette Skillerum ligger der noget under et groft, stift Sejl. Det er de to ilanddrevne Lig, som nu ere afklædte, for at det legale "Syn" kunde finde Sted. Taler man med deres reddede Kammerater, kommer der Alvor i disses Øjne, der ellers kan blinke skælmsk nok ved de Overraskelser, som de forskjellige arter Vendelbotysk byder dem. Men Dødens Højtid, der hviler over dem raske og kjække. En Letmatros nikker hen mod den ene, idet han stilfærdigt siger: "Han sendte hver Maaned Penge hjem til sin Moder" - Der laa i disse faa Ord et Vidnesbyrd for den afdøde, som vansklig overhørtes. Ellers er det forbavsende, saa hurtigt Folk frigør sig ved den Uhygge, der er over Lig. Med blødende Hoved, sammenbidt Mund og stive Arme blev Baadsmandens Lig bragt ind, medens vi var der. Stigen hvorpaa han førtes ind til sine Kammerater, blev ført saa hurtigt forbi en Mand, der stod med Ryggen til, at den Dødes Haand gav ham et ret kraftigt Puf i Ryggen. Men han vendte Hovedet og saa ned paa den Afsjælede, som om han vilde sige: "Naa, det er bare dig".

Ifølge telefonisk Meddelelse i Dag fra Løkken ligger Skibet endn som i Gaar. Der er endnu Ild nede i Lasten, og Flammerne stod i Aftes "ovenud" af Skibet. Nu Røger det kun. Lønstrupperne fortsætter ufortrødent deres Bjergningsarbejde. Der er kommen en del Terpentin og noget Svinefedt i Land. Scwitzers Damper holder sig tæt udenfor for eventuelt at slutte Akkord. Styrmanden var i Dag med Bjergernes Baad ude ved Skibet, og Kaptajnen befinder sig vel. Han er oppe og glad ved Carl Smeds og hans Hustrus gode jyske Gæstfrihed. Assurandørernes Agent ankom i Morges fra Hamborg og tog i Dag fra Hjørring derud sammen med Konsul Jørgen H. Nielsen. Det fjerde Lig er inddrevet ved Lønstrup.

Den strandede Damper

Fra Lønstrup meddeles: "Anthon" staar i Dag som i Gaar. Den lave Vandstand tillader daarligt et Bjergningsforsøg , men Switzer har iøvrigt nu i Aftes sluttet Akkord om hele Bjergningsarbejdet. I dag er der foruden den første Baad endnu en Fladbaad med 24 Mand. Nu er der altsaa i det hele beskæftiget 50 Mand fra Lønstrup med Ilandbjergningen. Ved Politimesterens Nærværende i Gaar ved den strandede Damper, var Skibets Stilling ganske den samme som i Forgaars; Kun var der mindre Vand i Lasten som følge af den lave Vandstand. Ilden brændte endnu i Kulrummet, hvorimod Ilden i Kahytten var slukket. Vinden var nordøst med stiv Kuling og Søen noget højere end i Forgaars. Kaptajnen oplyste, at han havde sluttet akkord om Bjergningen med Switzers Bjergningsentreprise. Som følge heraf Øvrighedens Assistance med Hensyn til Bjergning. Fra Løkken meddeles: Kaptajnen har nu sluttet Akkord med Switzer, og to Fladbaade er iøvrigt beskæftigede med at bringe Ladningen over paa Bjergningsdamperen, et Arbejde der i det udmærkede Vejr gaar hurtigt fra Haanden. Endnu er der Ild i Skibet, men der pumpes stadigt af fire Mand. Foruden Styrken fra Lønstrup deltager ti Mand fra Rubjerg i Bjergningsarbejdet. Liget af de tre paa Rubjerg Strand i Land drevne jordes i Morgen Søndag paa Rubjerg Kirkegaard.

De druknede Sømænd jordes

Da Gudstjenesten i Gaar var sluttet i den lille kalkede Klitkirke, begav den forsamlede Menighed, ca. 60 Mennesker, sig til et Skur, hvor der stod 3 sorte Kister, hver med en enlig Krans, for hvilken Konsulatet havde draget Omsorg. De gjemte tre af de ved Damperen "Anthon"s Stranding druknede Mænd: Matros Wilhelm Kosimund af Alt Pillau, Stewart Wilhelm Schmalfeld af Bremerhafen og Baadsmand Albert Gørtz af Danzig. De skulle have deres sidste Ankerplads her mellem Sandhøjene, hvorfra man ser ud til den store urolige Vandvej, ad hvilken de kom. Til Stede var i Anledning af Begravelsen Kaptajn Hermann, repræsentanten for Konsulatet, Hr. Chr. H. Nielsen jun., Sognefoged Niels P. Jørgensen, Kajheden og Strandfogeden. Bjergerne vare i travl og havde Virksomhed ved stranden. Det var derfor ældre Mænd, der bar Kisterne til Graven. Forsamlingen afsang ved Graven "Lyksalig, lyksalig hver Sjæl, som har Fred, dog ingen kjender Dagen, før Solen gaar ned". Den smukke Vinterdags alvorlige Højtid og Stedets gribende Vemod gav Ingemanns dejlige Salme dobbelt Magt. Saa talte Pastor Sonne kort og kjønt. Han sammenlignede Livet med en Rejse ved hvilken vi alle skulde lande paa den samme Kyst, hvortil disse Fremmede nu var naaede. De vare os ukjendte, men vi vide, at de ere opdragede i den samme Tro som vi og alsaa forhaabentlig gaa ind i den samme salighedens Havn, mod hvilken vi stævne. Efter afsyngelsen af endnu en Salme sluttede Jordefærden. 

77 Damperen "Deerhound of London", der selv kom flot paa Lyngby Strand (Vendsyssel Tidende 28.9.1895)

Løkken den 27 Sept. - En Stranding

I Eftermiddags, da klokken var henved 4, hvilede en tæt Taage over Havet, og da Taagen lettede lidt (Kl. ca. 6) lød over hele Byen, at en Damper var grundstødt lige ud for Lybgby Kirke. I Begyndelsen villke jeg ikke rigtig tro det, da det jo var Magsvejr. Men med Kikkerten i Haand gik jeg dog op paa Klitbakken og jo - ganske rigtigt, der stod en Damper fast paa det betegnede Sted, og saa vidt man kunde se i Kikkerten, saa det ud til, at det var et af "Det forenede Dampskibsselskab"s Skibe, men det viste sig at være helt fejlagtigt. En bemandet Fladbaad her fra Byen, var allerede sejlet til Strandingsstedet, og jeg skyndte mig hurtigst muligt Hjem for til fods at naa Lyngby inden Aften. Solen var lige dalet, da jeg naaede dertil, og Vejret var endnu smukt, dog Søen havde rejst sig lidt; men der laa det store Skib saa roligt inden for 3die Revle, som om der var Fred og ingen Fare, og det saa ud som en Damper, der lige havde faaet Damp op og vilde til at lette, kun Skade, at den ikke magter det, thi den sad godt fast i Sandet. Der var samlet en Del Mennesker udfor Lyngby, men der vidste man ingen Besked, og jeg maatte da selv ud til Skibet for at faa rigtig Underretning. Snart blev en Pram sat i Vandet, og jeg blev placeret mellem tre raske Søfolk, der hurtigt satte over til Skibet, vel vippede Prammen godt, men jeg lod mig ikke afskrække. Det første jeg lagde Mærke til var Skibets Navn:

"Deerhound of London"

Fladbaaden fra Løkken laa op til Skibet, men da dens Besætning var gaaet op paa dette, fik jeg Lyst til det samme, og da en Tovende blev kastet ud til os, entrede jeg op paa Dækket. Her fandt jeg Løkkens Fiskere i Færd med at akkordere med Kaptajnen, der lovede dem 30 Lst for at Losse 100 Tons Kul over Bord og 100 Lst, hvis de kunde bringe Skibet flot. Nu raadslog Fiskerne indbyrdes, og jeg henvendte mig da til Kaptajnen, som hed Schmidt, og fik at vide, at Damperen var lastet med 500 Tons kul og agtede sig til Gøteborg. Skibet, der maalte 330 Register-Tons, var helt smukt at se til, og Kaptajnens Kahyt var særlig komfortabel indrettet. Endnu ved Aftenstid var ingen Akkord sluttet, og da Klokken var 8½, kom Fladbaaden i Land, thi man syntes ikke om, at afslutte nogen Akkord, før Bjergningsdamperen var ankommen, og man troede nok, den vilde komme ved Midnatstid, da den allerede Kl. 5 om Eftermiddagen var bleven telefoneret efter den.

Imidlertid blev Bjergerne enige om, at det var bedst, at Lyngby Fiskere fik fat i Fladbaaden fra Furreby, da Fiskerne der ikke var med i Bjergelauget, og da Bjergerne fra Lyngby ikke selv havde nogen Baad, hvorfor der saa strax blev sendt Bud efter Baaden. Bjergerne fra Løkken vare ikke rigtig enige om, hvorvidt de skulde tage Hjem en Tur eller tage mod Kaptajnens Tilbud, men det sidste var de ikke tilbøjelige til, da de var temmelig sikre paa, at Skibet nok blev, hvor det var. Da Klokken var ca 93/4 begyndte de imidlertid at ane Uraad, thi Damperen begyndte at dreje sig og inden ret længe vendte den sin røde Lanterne til og satte ud i Havet, den var bragt flot ved egen Hjælp. Grunden hertil var, at det var i Flodtiden, og Havet var voxet ca. 2 Fod, hvilket var tilstrækkeligt til at bringe Skibet flot. Fiskerne saa noget langt efter det, men det hjalp ikke. Skibet fortsatte, og Kaptajnen kunde have god Grund til at være vel fornøjet, men Fiskerne havde Grund til at sige til hinanden disse velbekjendte Ord: "Saa du Røgen Pedersen", Der blev nu sendt Ilbud til Løkken for at vende Redningsbaaden og Fladbaaden, men Redningsbaaden kom omtrent til Lyngby, hvorimod Fladbaaden blev vendt, da den lige var ved at sætte fra Land. Man havde forlangt Redningsbaaden fra Løkken, da Havet var voxet en Del, og da man ikke vidste, om Vind muligvis kunde rejse sig til Natten.

Anledningen til at Damperen grundstødte antages at være Taagen, saavel som Fejl Bestik. Styrmanden stod ved Roret, da Damperen stødte Kl. ca. 4½. Det var forresten mærkværdigt at Kaptajnen ikke anede, at han var saa nær under Land, thi Skibet var kommen inden om Fiskerene, men han vilde formentlig høre Sirenen ved Hirtshals for derefter at sætte Kurs.

Motto

Mon det ikke vilde være bedst for Fiskerne, at være fri for deres Overenskomst med Switzers Bjergningsselskab? Det har i det mindste flere Gange vist sig, at kunde være heldigt.