Matr, nr.34 (46) (12-19/12-54)
Hotel Klitbakken hed indtil 1907 Gæstgivergaarden og er Løkkens gamle hotel/kro. Initiativet til at oprette en gæstgivergård blev taget af garver Thomas Winther. Han kom som ung garversvend til Løkken fra Hjørring i begyndelsen af 1830'erne. I 1835 blev han gift med Mette Mouritsdatter, der var enke og ejede et hus lidt nord for den plads, der senere blev til Torvet. Her indrettede han han kro og gæstgiveri. Det gik åbenbart godt, for i 1846 byggede han en tilbygning på 12 fag i forlængelse af det gamle hus mod øst. Men den udvidede krobygning viste sig også at være for lille, så I 1851 rev han det gamle hus ned, forlængede bygningen fra 1846 til 21 fag og ombyggede stedet til en egentlig gæstgivergaard. Bygningen blev opført i grundmur, som man var begyndt at anvende i stedet for bindingsværk på det tidspunkt. Der blev stadig anvendt stråtag, dog modereret med to rækker tagsten nederst mod tagskægget. Midt på mod nord bliv der bygget en tværfløj på 4 fag på (blev dengang kaldt en quist). Stuerne var med gipsede lofter og dørene var spejldøre med indstukne låse. Det var noget man kun brugte i finere huse, standarden skulle være i orden.
Gæstgivergaarden havde de første år hurtigt skiftende ejere. Thomas Winther solgte den i 1853. Han havde samtidigt med byggeriet af Gæstgivergaarden også bygget garveri på grunden mod syd, som han havde købt af Thomas Larsen. Her flyttede han hen. Køber af Gæstgivergaarden var bager Marinus Koktved Rasmussen. Han solgte den igen efter kun 3 år til farver Christian Severin Lund, der efter 6 år solgte ejendommen videre til bager Anders Peter Andersen i 1862. Med ham fik Gæstgivergaarden en solid ejer. Han ejede og drev den til sin død, og efter ham tog sønnen over. Familien ejede stedet til 1888. På trods af den korte tid, han ejede Gæstgivergaarden, foretog Marinus Koktved Rasmussen flere udvidelser. Han byggede et bageri vest for hovedbygningen, en gæstestald på den anden side af vejen ved siden af Asps gård (den beholdt han og ombyggede til bageri, da han solgte Gæstgivergaarden) og så forlængede han kvisten mod nord, så dert kunne indrettes billardstue. Christian Severin Lund ombyggede bageriet til gæstestald og udvidede denne bygning med lokum og hønsehus.
Gæstgivergården o. 1900, hvor den så lidt forfalden ud
Da Anders Peder Andersen overtog Gæstgivergaarden i 1862 var den indrettet med 3 gæstekamre, skænkestue, krostue, gæstestue, billiardstue, en køkkenafdeling med bl.a. en folkestue og en afdeling for gæstgiverfamilien. Skænkestuen lå til venstre, når man kom ind i gangen, til den anden side lå den finere beværtning for byens borgere og tilrejsende, som der ikke var så mange af dengang. I 1871 udvidede han yderligere mod nord. Den nordre kvist blev forlænget, så der kunne indrettes dansesal, og der blev bygget et nordre hus på 8 fag vinkleret på kvisten (dvs orienteret øst-vest). Her blev der indrettet gæstekammeer, rullestue, vinkammer, svinesti, hønsehus og kostald. Det er formentlig også i hans tid at overetagen blev udnyttet. Der blev bygget kvist (i moderne forstand) både mod syd og nord, og stråtaget erstattedes af tegl og skiffer. Bygningen fik det udseende, man kan se på de ældste fotos af Gæstgivergaarden. I 1888 solgte Anders Peder Andersens søn Andreas Andersen Gæstgivergaarden til Mourits Winther, der var Thomas Winthers plejesøn. Han var garver som plejefaren og havde arvet garveriet på nabogrunden.
Gæstgivergaarden 1905-06, hvor den er fin istandsat
Han drev Gæstgivergaarden via forpagter, men det har åbenbart knebet med at få det til at løbe rundt, for forpagterne skiftede hurtigt. Mourits Winther døde i 1894. Efter et par ejerskifter købte Carl Elias Christensen Gæstgivergaarden i 1900. Efterfølgende købte han også Badehotellet, og de to hoteller blev i en periode drevet sammen. Han var en dynamisk mand, der ikke alene arbejde på at udvikle og forbedre de to hoteller, men også gjorde en indsats for at forbedre forholdene i Løkken, så byen kunne fremtræde pænere over for badegæsterne. Han havde formentlg planer om en større udvidelse af Gæstgivergaarden, for han opkøber nabogrundene, bl.a. matr nr 34, nabogrunden mod nord. Det blev dog kun til en udvidelse med en parallelfløj nord for hovedbygningen. I 1907 solgte han Gæstgivergaarden til Christen Damsgaard, der var købmand i Børglum.
Christen Damsgaard moderniserede den gamle hovedbygning og omdøbte Gæstgivergaarden til Hotel Klitbakken. Men han havde åbenbart investeret over evne, for han gik konkurs efter kun en sæson. Konkursboet blev overtaget af P. C. Damgaard, der ejede og drev den frem til 1919. Hotellet handledes derefter et par gange, men købtes i 1920 af Otto Christian Hedegaard, der drev det som afholdshotel frem til 1931. Han solgte til Margrethe Søborg, der dog hurtigt solgte videre til Christian Christiansen. Han foretog en større ombygning af hotellet i 1933. Hovedbygningen blev kortet af ud mod Nørregade, i forbindelse med at denne rettedes ud og asfalteredes. Og så byggedes der ny facadebygning ud mod Nørregade. Christian Christiansen solgte i 1937 hotellet til Christian Tverstrup Sørensen, der ejecde det til 1945. Efter et par ejerskifte købte Kathrine Lundstrøm det i 1949. Hotel Klitbakken ombyggedes i nyere tid flere gange, men den gamle hovedbygning er stadig kernen i bygningskomplekset, og noget af den gamle facade kan stadig ses, når man ser hotellet fra syd.
Mere om historien
Matr. nr 46 før sammenlægningen med matr. nr. 34
Det første hus på grunden bliver bygget i 1798. Bygherre var skudehandler Jens Nielsens enke Anne Larsdatter. Hun købte grunden nogle få dage efter hun havde solgt den skudehandlergård, hun havde arvet efter sin mand, til Peder Mathiasen. Gårdens lå, hvor "Havs" ligger i dag, med stuehuset mod nord og pakhuset mod syd ud mod nuværense Sdr. Strandvej. Sælger af den grund, hun købte, var Erich Wiesbech, ejer af Sejlstrup, Hæstrupgaard og Rønnovsholm. Grunden var ubebygget, inden hun byggede på den. Ved folketællingern i 1801 boede Anne Larsdatter i huset sammen med en søn og datteren Severine Jensdatter. Datteren blev i 1803 gift med snedker Anders Iversen, og han køber i januar 1804 huset af svigermoren. Denne døde kort efter, i maj 1804.
Anders Iversen fik huset brandforsikret, da han var blevet ejer af det. Det takseredes i juli 1804 (vis). Huset vendte øst-vest, var på 9 fag og opført af bindingsværk, med udskud mod nord og på en del af søndre side, klinede vægge og stråtag. Det var indrettet til 2 stuer 2 kamre, køkken og bryggers. Anders Iversen og Severine Jensdatter bliver ikke boende længe i Løkken, de solgte huset til Johan Albrechsen i 1805. Han var præst i Børglum og købte og solgte i større stil ejendomme og grunde i Løkken. Han ejede huset indtil 1809, hvor han solgte det til Peder Nielsen Smed. Peder Nielsen Smed boede ikke i Løkken i 1787, hvor der var folketælling, men han må flyttet dertil kort efter. For han får et barn døbt i Furreby Kirke i 1788. Ved folketællingen i 1801 bor han sammen med konen Maren Larsdatter (senere også kaldet Maren Christensdatter) og 4 børn i et hus, som de selv ejer. Huset må være det, de boede i, før han købte huset af Albrechtsen,. Hvor det lå vides ikke men det må have ligget i samme område af byen, kan man se ud fra naboerne ved folketællingen. Peder Nielsen Smed var strandfoged og formentlig fisker. Hans erhverv ud over strandfoged er ikke oplyst i folketællingen i 1801.
Hotel Klitbakken efter ombygningen
Han er ikke nævnt som smed i kirkebogen eller pante- og skødeprotokollen, så det er sikkert et navn, han har arvet fra faren. i 1808 køber han Willum Mathiasens jord syd for Furreby Bæk. Det sælger han i 1815 til sønnen Lars Pedersen Smed, som bygger husmandsstedet Lille Mølgaard på jorden. Maren Larsdatter dør i 1814 og Peder NIelsen smed i 1827. Ejendommen i Løkken sælges i 1828 på auktion i Nørresundby til prokurator Rørbye i Frederikshavn (maleren Martinus Rørbyes bror). Han ejer den til 1832, hvor han sælger den til Mette Mouritsdatter.
Mette Mouritsdatter var nogle måneder tidligere blevet enke efter Christen Jensen Holmen, der havde ejet husmandsstedet Lykkenskjær. Hun var kun 42, da han døde, han var 79. De havde to børn, og Mette Mouritsdatter ernærer sig som så mange andre enker som væverske. I 1835 gifter hun sig igen - med Thomas Pedersen Winther, der var 18 år yngre end hende, og han bliver i kraft af giftemålet ejer af huset (hans adkomst tinglæses den 5.10.1837). Thomas Winter var sadelmager, født i Hjørring i 1809 og flyttet til Løkken i begyndelsen af 1830’erne. Ved folketællingen i 1834 bor han hos Johanne Jacobsen og Helene Juul (senere madam Glistrup, Johanne Jacobsen var hendes moster) i det hus, hvor senere ”Figaro” blev indrettet. Efter at være blevet husejer søger og får Thomas Winther bevilling som gæstgiver. Hvornår han får bevillingen vides ikke, men da han i december 1837 køber 3 fag af Abraham Jacobsens hus, står han i skødeprotokollen som gæstgiver, og er altså på dette tidspunkt begyndt i praksis. Om de selv flytter til Abraham Jacobserns hus og indretter hele deres oprindelige hus til gæstgiveri, eller om de kun indretter en del af det til gæstgiveri suppleret med gæsteværelser i Abraham Jacobsens hus er uklart. Men uanset disse uklarheder liger det fast, at Gæstgivergaardens starter mellem 1835 og 1837, og den først indrettes i det gamle hus på grunden.
Det går åbengart godt med gæstgiveriet for i 1846 bygger Thomas Winther et nyt hus (rolling) i forlængelse af det gamle.(vis) (rolling kommer af rålænge og bruges i betydningen hovedbygning). Det var på 12 fag og havde kvist (dengang en tværlænge vinkelret på hovedbygningen) mod nord og syd på 4 fag. Af det gamle hus bevares 7 fag med kvist på 2 fag mod syd. Det lå mod vest. Den nye del var grundmuret og havde stråtag med 2 rader tagsten forneden mod tagskægget, den gamle del havde blandingsmur og tegltag. I den nye del var indrettet 3 stuer, 3 kamre, sovekammer og spisekammer, i den gamle del køkken, bryggers, mælkekammer, tørvehus, kostald, lade og brændehus.
Huset bliver i 1851 udbygget til en egentlig gæstgivergård (vis). Hovedbygningen (rollingen) bliver forlænget til 21 fag, den søndre kvist og tilbygningen i vest fjernet, men den nordre kvist bibeholdt. Indretningen er beskrevet således: ”indrettet til Gjeste og Beboelseslejlighed med 2 Gjeste Værelser samt 2 de Gjestekamre, Gang, Skjenkestue, Sovekammer, Spisekammer, Kjøkken med Komfur og Skorsten, Mælkstue, Saltkammer, Møbelstue, Gang og Bryggers.”Der bliver desuden bygget et garveri på 17 fag (grundmur og stråtag) og et vogn- og tørvehus på 6 fag (grundmur og tegltag). Thomas Winther har på dette tidspunkt købt også Thomas Larsens del af Abraham Jacobsens hus og garveribygningen bliver bygget på den grund han har erhvervet i forbindelse med dette hus. I 1853 udvider Thomas Winter gården med endnu en tilbygning til garveriet mod vest, en lade på 7 fag, også med grundmur og stråtag (vis). Senere i 1853 sælger han Gæstgivergården til Marinus Koksbøl Rasmussen. Garveriet og laden beholder han, de overføres til forsikringen for den garvergård han bygger. Marinus Koktved Rasmussen var bager. Han havde i 1848 købt et bageri lige over for Gæstgivergaarden, senere matr. nr. 48. Det solgte han, da han købte Gæstgivergaarden. Det første, han gjorde, var at bygge et nyt bageri i tilknytning til Gæstgivergaarden. Det lå formentlig umiddelbart vest for. Desuden bygger han en vogn- og staldbygning på 12 fag til gæstestald, vognremise og fadebur (vis). Den lå på senere matr. nr 54 ved siden af Asps Gaard. Begge disse bygninger var grundmurede og med tegltag. I 1854 udvider han endvidere Gæstgivergaarden med en billardstue, bygget til den nordre kvist (vis). Han har åbenbart satset på det bedre borgerskab.
Men så sælger han stedet til farver Christian Severin Lund i 1856. Han var tilsyneladende en mand med store og hurtigt skiftende planer. Stalden ved siden af Asps Gaard beholder han og ombygger til et beboelseshus med bageri (vis). Han køber desuden Maren Blæs’ hus på senere matr. nr. 59 og jord syd for Vrenstedvej af skudehandler Nicolai Thomsens fallitbo. Men disse ejendomme ejer han også kun i kortere tid. Han sælger det hele til Conrad Christensen i 1859 og flytter til Sæby.
Christian Severin Lund var farver og flytter til Løkken i 1853, hvor han køber Martinus Koktved Rasmussens bageri, da denne køber Gæstgivergaarden. Han var den første farver i Løkken, der på det tidspunkt havde mange spindere og vævere.
Men det var åbenbart alligevel svært at få et farveri til at løbe rundt, for han vælger allerede i 1856 at købe Gæstgivergården, da den bliver til salg, og blive gæstgiver. Han bygger Gæstgivergaardens bageri om til gæstestald og tilføjer et lille hus med lokum og hønsehus (vis), men behøver eller ikke at sætte penge i bygningerne. Hovedbygningen er stadig ny og af god standared.
Den 25. februar 1861 bliver Gæstgivergaarden ramt af en mindre brand, der dog kun beskadiger taget, loftet og en skorsten i den nordre kvist (vis). Om det er manglende tilstømning af gæster ude fra, eller det er forretningsmuligherderne i det hele taget, der har skuffet ham, vides ikke, men Christian Severin Lund vælger i 1862 at sælge ejendommen til Anders Peder Andersen, der også var bager. Christian Severin Lund flytter til Nørresundby og genoptog bestillingen som farver. Den nye ejer og vært, Anders Peter Andersen var bager som Martinus Koktved Rasmussen. Med ham fik Gæstgivergaarden en solid ejer, der fik driften ind i god gænge. Han ejer Gæstgivergaarden til sin død, og efter ham overtager sønnen Andreas Frederik Andersen, forretningen. Gæstgivergaarden var i familiens eje indtil 1888.
Gæstgivergården da den er blevet til Hotel Klitbakken 1912
Gæstgivergaarden var, da Anders Peter Andersen overtog den i 1862, indrettet med 3 gæstekamre, skænkestue, krostue, gæstestue, billardstue, en køkkenafdeling med bl.a. en folkestue, og en afdeling for gæstgiverfamilien. Skænkestuen lå til venstre, når man kom ind i gangen, til den anden side lå den finere beværtning for byens borgere og tilrejsende, som der ikke var så mange af dengang. I 1871 forlænger han den nordre kvist med 2 fag, så der kan indrettes dansesal. Samtidigt udvides med en nordre fløj bygget til den nordre kvist mod vest. Her indrettes yderligere et gæstekammer, rullestue, vinkammer, kostald, svinesti og hønsehus (vis). Gæstgivergården får ved matrikuleringen i 1871 matr. nr. 46.
Anders Peder Andersen dør i 1883 og sønnen Andreas Frederik Christian Andersen overtager stedet. Han sælger i 1888 Gæstgivergaarden til Mouritz Peter Jensen Winther, der var garver og havde arvet Thomas Winthers garvergård på nabogrunden. Han var Thomas Winthers plejesøn og køber omkring samme tid også Figaro. Mouritz Winther driver Gæstgivergaarden ved forpagter, men økonomien har åbenbart været anstrengt, for forpagterne hold kun to år. Mourits Winther dør i 1894.
Gæstgivergården ombygges på et tidspunkt mellem 1871 og 1894 og får udnyttet tagetage. Der byggedes kvist (i moderne forstand) både mod syd og nord, og stråtaget erstattedes af tegl og skiffer. Bygningen får det udseende, som man kan se på de ældste fotos af Gæstgivergaarden. Hvornår det sker vides ikke, brandtaksationerne fra den tid er ikke tilgængelige, men det er sandsynligt, at det var i Anders P. Andersens tid.
I 1896 købes Gæstgivergaarden af Georg Olsen. Det sker efter fogeden har gjort udlæg i ejendommen, så der har været økonomiske problemer hos arvingerne efter Mouritz Winther. Georg Olsen var vært på Badehotellet, der var åbnet året før, og han driver de 2 hoteller sammen.
Georg Olesen sælger Gæstgivergaarden til Anders Vogelius i 1898, der sælger den videre til Carl Elias Christensen allerede i 1900. Carl Elias Christensen var en dynamisk mand, der indså, at udviklingsmulighederne for hoteldrift i Løkken lå i at få badegæster til byen. Han arbejder på at gøre selve byen mere indbydende og forpagter også Badehotellet, som han køber i 1904.
Nørregade med hotel Klitbakken 1911
Nabogrundene til Gæstgivergaarden opkøbes, matr. nr. 43a i 1901. Laden herpå rives ned, formentlig for at få plads omkring gæstestalden. Matr. nr. 45 i 1902, hvor huset bruges som bolig for staldforpagteren og matr. nr. 34 i 1906. Her bygger han en ny hotelfløj parallelt med hovedbygningen. Han sælger Gæstgivergaarden til Christen Damsgaard i 1907. Christen Damsgård moderniserer den gamle hovedbygning og omdøber Gæstgivergaarden til Hotel Klitbakken. Han kom fra Børglum, hvor han var købmand. Måske har han været for optimistisk i sine vurderinger eller er blevet besnakket, i alt fald har han investeret over evne. Han bliver erklæret konkurs efter kun en sæson og flytter tilbage til Børglum for at blive Købmand igen.
Konkursboet overtages i 1908 af Peter Christian Haugaard. Han var født i Saltum som gårdejersøn, døbt Christensen, men skiftede i 1905 navn til Haugaard. Inden han købte Hotel Klitbakken var han gårdmand i i Holtet i Tolstrup sogn. Han havde en stor familie med 9 børn. P. C Haugaard overtog Klitbakken som nyistandsat. Det var i en vanskelig periode, hvor afholdsbevægelsen kæmpede hårdt for at få lukket alle værtshuse og stoppet udskænkning af stærke drikke. P. C. Haugard måtte slås for sin bevilling, men han får den, og det lykkedes ham faktisk at få en fornuftig forretning ud af Gæstgivergaarden. Han ejer og driver den frem til 1919.
Hotellet handles derefter et par gange, men købes i 1920 af Otto Christian Hedegaard, der driver det som afholdshotel frem til 1931. Den gamle gæstgivergårdbygning kan stadig spores i Klitbakkens hovedbygning i dag. Lars Peter Thomsen får et hus på grunden vurderet i 1825 (vis). Han var hjulmand og født i Løkken i 1794. Forældrene var fisker Thomas Larsen og Anna Pedersdatter. Det er sandsynligt, at Lars Peter Thomsen har overtaget huset efter sine forældre. Hans mor blev tidligt enke, hun var 20 år yngre end faren, og han er så blevet boende hos hende også efter han bliver gift.
Gæstgivergaarden o. 1960
Der har formentlig heller ikke været udformet et skøde. Det fremgår i alt fald ved skiftet efter hans død, at han ikke havde tinglæst adkomst til huset. Moren dør i 1827. Huset kan godt være mange år gammelt da Lars Peter Thomsen overtager det. Hans far var 72 ved folketællingen i 1801, og har da sikkert boet i huset i mange år. Huset er vist på det første kort over Løkken fra 1807. Huset han får forsikret i 1825 var 8 fag og med blandingsmur (bindingsværk med murede vægge mod syd og med klinede vægge mod nord og i vestre ende). Huset udvides i 1836 til 11 fag (vis). Det var indrettet med 2 stuer, 2 kamre, køkken og værksted.
Lars Peter Thomsen bliver gift omkring 1820 (den ældste søn Thomas Larsen er født i 1821) med Anne Jensdatter. Vielsen er ikke registreret i kirkebogen for Furreby Sogn, så den er sket et andet sted. Ægteskabet ender ikke lykkeligt, Anna Jensdatter hænger sig i 1842. Han gifter sig 2. gang med Ane Margrethe Christensdatter. Han dør i 1851. Ane Margrethe Christensdatter gifter sig efterfølgende med Anders Andersen, der var født i Vennebjerg og var husmand i Nørlev indtil 1852, hvor hans kone døde. Han var arbejdsmand i Løkken og blev ifølge Peter Boye kaldt ”Drilling Anders” og bryggede øl til salg. Når der var marked, var der offentlig udskænkning af øl og halve og hele pægle brændevin. Det var især landmændene der kom her, fiskerne gik andre steder. Han blev også kaldt ”Gæstgiver bagved” fordi huset lå bag ved Gæstgivergården. Huset ombygges og fornys i 1854 (vis).
Anders Andersen døde i 1882 og Ane Margrethe Christensdatter solgte huset til Thomas Larsen. Hun døde selv i 1889, 84 år gammel. Han solgte i 1906 ejendommen til gæstgiver Carl Elias Christensen, hvorefter den integreredes i Gæstgivergården. Ejendommen fik ved matrikuleringen i 1871 matr. nr 34. Hvornår huset på grunden blev revet ned er lidt usikkert, men formentlig kort tid efter Carl Elias Christensen købte det.
