Matr. nr. 9 (12-27/115)
Vejhuset er formentlig et af de ældste bevarede huse i Løkken. Der er lidt usikkerhed om den ældste historie, Men alt tyder på, at huset findes på det ældste kort over Løkken fra 1807, og at huset er ældre end dette år. Det er det ene af to huse i Løkken med udskud (udskuddet er mod nord) og et af de få hvor stråtaget er bevaret. Udskud vil sige, at muren er rykket ud og taget forlænget. Det brugte man da man byggede i bindingsværk med lerklinede vægge. Med udskud kom de bærende stolper til at stå inde i huset, beskyttet mod vind og vejr. Bindingsværket i den udrykkede væg, der ikke skulle bære vægten af taget, kunne man så lave spinklere, så det var nemmere og billigere at udskifte. I dag er der paptag over udskuddet, oprindeligt gik stråtaget helt ud. Bindingsværket og de lerklinede vægge er også erstattet af grundmur.
I gammel tid gik den nordlige af de to veje til stranden i Løkken forbi Vejhuset. Det har givet huset sit navn. Dengang var klitterne ikke så høje og klitrækken var smallere. Fra stuen i Johanne Grønbechs Hus (Løkken Museum i dag) kunne man se skibene på stranden, der hvor vejen gik ned. Med den udsatte placering havde huset flere gange vand i stuerne, når der var storm og højvande. Også sandflugten gav problemer.
De ældst kendte nedtegninger, der kan knyttes til huset, er i en brandforsikrinsprotokol fra 1819. Ejer var på det tidspunkt toldbtjent og krigsassesor Aagaard. Huset var efter den tids målestok et forholdsvis stort hus på 9 fag (13m). Han boede der kun kort tid. I 1823 ejes huset af Snedker Mogens Larsen, der var normand. Som så mange af Løkkens huse i den størrelse, blev huset, efter Mogens Larsen solgte det, opdelt i 2 boliger.Her boede i en årrække Jens Hansen Rakkeby og Søren Thomsen Stalden med ders familier. De var fiskere, men arbejdede også som daglejere og Søren Thomsen som tækkemand. Det kunne godt være et hårdt liv. Ved folketællingen i 1860 har Maren Andersdatter overtaget huset og bor der alene med sin datter. Hun gifter sig senere med Søren Peter Jensen.
Ejendommen bliver først indført i skøde- og panteregistret i 1896. Her omtales et ikke-tinglyst skøde fra 1854 som dokumentation for Maren Andersdatters og senere hendes mands ejendomret. Huset bliver på et tidspunkt afkortet til den nuværende længde, hvornår det sker vides ikke, men måske da bindingsværket bliver udskiftet med grundmur. Køber i 1896 er fisker Anders Chr. Jensen. Han ejer huset til sin død i 1917. Enken sælger huset til Johannes Nielsen, der var præst i Skæve. Han køber huset som sommerhus, som det har været benyttet til siden.
