Matr. nr. 43 (12-16/12-56/12-84)

Der ligger et hus på stedet på kortet fra1810. Det ejes af Abraham Jacobsen. Han var fisker og brandfoged og var i kraft heraf taksationsmand på mange af de taksationer til brandforsikring, der blev foretaget i Furreby sogn i denne periode. Huset bliver takseret i 1803 (B 50). Det var på 8 fag af bindingsværk med klinede vægge og stråtag, med 2 stuer, 1 kammer, køkken og bryggers og med en jern bilægger kakkelovn. Huset takseres til 200 rigsdaler.

Abraham Jacobsen sælger i 1839 en del af huset til Skomager Lars Peter Christensen Løth, der formentlig forlænger huset lidt. Denne får sin del af huset takseret og forsikret i 1848 (D 141). Det var på 4 Fag med udskud mod nord, af bindingsværk med mur af brændte sten og med stråtag, indrettet med 2 stuer, 3 kamre, gang, køkken og bryggers.
Abraham Jacobsen dør i 1840 i en alder af 84 år, og enken, Margrethe Pedersdatter, sælger i 1842 huset til skipper Thomas Larsen, der på det tidspunkt var helt ung – 21 år. Han får det takseret og forsikret i 1842 (E 230). Det var på 6 fag med udskud mod nord, af bindingsværk med klinede vægge og stråtag, og indrettet med 2 stuer, 1 kammer, gang, og køkken. Thomas Larsen flytter ikke straks ind i huset, Margrethe Pedersdatter bor der stadig ved FT 1845. Men han flyttede formentlig ind kort efter, hvor han blev gift. Margrethe Pedersdatter dør i 1850. Thomas Larsen køber i 1849 ejendommen senere matr. nr. 15 og sælger derfor i 1850 Abraham Jacobsens ejendom til Thomas Winther, der på dette tidspunkt også ejer senere matr. nr. 46.

Thomas Winter bygger i 1851 garveri og gæstestald på grunden (D 265). Det sker i forbindelse med, at han får gæstgiverbevilling og udbygger sit hus på senere matr. nr. 46 til gæstgivergård. Bygningen overføres senere forsikringsmæssigt til den garvergård, han bygger, og vender syd-nord. Alt tyder således på, at det var den senere garverifløj i garvergården, som vendte ud mod senere Nørregade, der er tale om. Bygningen var på 17 fag, med 1 stens grundmur mod øst og i begge ender og bindingsværk mod vest. Taget var stråtag med 2 rækker tagsten i tagskægget. I 1853 udvidede Thomas Winter med en tilbygning til garveriet mod vest, en lade på 7 Fag også grundmuret og med stråtag.

Thomas Winther sælger Gæstgivergaarden i 1853, og flytter formentlig til Abraham Jacobsens hus.
Garveribygningen med den tilbyggede lade mod vest beholder han. Han går straks i gang med at udbygge garveriet til en egentlig garvergård. Den takseres og forsikres i 1854 (G 9). Gården bestod af a) Rollingen (stuehus, hovedbygning) mod syd (ud mod det der senere bliver Torvet), b) Det Østre Hus med garveri ud mod senere Nørregade, c) Det Nordre Hus med heste- og kostald, d) Laden og e) et halvtag på søndre side af stalden til tørvehus og lokum. Rollingen, Det Østre Hus og Det Nordre Hus var bygget sammen i hjørnerne som en trelænget gård. Laden lå for sig selv formentlig på det, der senere bliver matr. nr. 43a.

Den tidligere garveribygning med den tilbyggede lade ombygges og indgår i Rolling og garveri. Det Nordre Hus var som den eneste af bygningerne ikke nyt eller næsten nyt. Det var formentlig Abraham Jacobsens hus, der var ombygget til stald. Allerede i 1856 erstattedes denne dog af en ny staldbygning (H 242).

Rollingen var på 12 fag (24 alen), grundmuret og med stråtag, der ligesom Gæstgivergården havde 2 rækker tagsten nederst mod tagskægget. Det var indrettet med storstue, gæstekammer, gang, dagligstue, sovekammer, spisekammer, saltkammer, køkken, bryggers, pigekammer og pultekammer. Af finesser var der gipsede lofter, skillerum opført af brændte sten og 6 spejldøre med indstukne låse. Det blev de finere huse forsynet med på dette tidspunkt.

Det Østre Hus, garveriet, var 10 fag (25 alen), havde grundmur mod øst og bindingsværk mod vest samt stråtag med 2 rækker tagsten. Her var der installeret en barkmølle, der blev drevet via en hestegang. Det Nordre Hus var 8 fag (16 alen), grundmuret og med stråtag. Her var der foruden stald og karlekamre også indrettet en pakbod. Laden var 11 fag (22 alen) og grundmuret og med tegltag, indrettet til vognhus, fåresti, lo og lade. Halvtaget var 5 fag (11 alen) af bindingsværk og med tegltag, indrettet til tørvehus og lokum.

Lars Peter Løths hus eksisterer stadig i 1854, da Thomas Winter bygger garvergård, og det må have været sammenbygget med nordre fløj. Faktisk takseredes huset i 1856 efter en renovering (H 177). Lars Peter Løth dør i 1857 og enken Ane Marie Jensdatter sælger samme år huset til Thomas Winter.

Thomas Winter dør i 1888 80 år gammel. På det tidspunkt har han overdraget garveriet til plejesønnen Mourits Winther, der imidlertid allerede i 1890 sælger ejendommen videre til Niels Andersen Nielsen, der var købmand og indretter butik formentlig ud mod senere Nørregade. Han sælger i 1900 ejendommen til Ferdinand Mendel Levin Nansen, der ved FT 1901 står som avlsbruger og sikkert har drevet landbrugsdelen af gården. Købmandsbutikken lejer han ud til Købmand Carl Hoffmann.

I 1901 sælger Ferdinand Nansen ejendommen til Ida Caroline Mathilde Segelcke. I en lille notits i Vendsyssel Tidende i anledning af handlen kan man læse, at Professor Segelcke (som må være Ida Caroline Mathildes mand) fra København har købt ejendommen for 4.500 kr, at avlsbygninger og jorder ikke medfølger, samt at der er købmandshandel og to beboelseslejligheder i den købte ejendom. Professoren agter – efter forlydende – at tage Sommerophold i Løkken, slutter omtalen. Det er formentlig det første eksempel på køb af ferielejlighed i Løkken. I forbindelse med handlen udstykke matr. nr. 43 i 43a (den vestlige del med laden) og 43 b med resten af bygningerne. Matr. nr. 43a sælges til Gæstgiver Carl Elias Christensen. Carl Hoffmann fortsætter med at leje sig med sin ind købmandshandel indtil han køber matr. nr. 76c. Han er flyttet dertil ved FT 1906.

I 1906 får Jens Andreas Andersen Damsgård bevilling som købmand på ejendommen, men han flytter allerede efter 4 måneder tilbage til Børglum, hvor han kom fra. I stedet for overtager lillebroderen, Holger Villiam Andersen Damsgaard forretningen. Han sidder til leje indtil han køber ejendommen i 1913 og driver købmandsbutik her indtil 1933. I 1933 sælger han til Discontobanken.

Den bygning, man ser ud mod Torvet, på de første billeder fra omkring 1900, er sandsynligvis den gamle hovedbygning i ombygget form. Den har fået kvist (i moderne forstand) og skiffertag. Garverbygningen ud mod Nørregade eksisterer endnu på et billede fra 1911, og forsvinder formentlig først, da grunden udstykkes i 43 b og 43c i 1914, og 43c sælges til Margrethe Søborg.