Ifølge Hilbert Grønbech var teglværkert beliggende nord for Furreby Bæk, hvor vejen går gennem klitten ved Harald Fischers Villa (Strandbohus). Placeringen er vist på kortet. Den helt nøjagtige placering kendes ikke, for salg eller leje af jord til teglværket er ikke registreret i Skøde- og panteprotokollen. Ud fra kortet må konkluderes, at det har ligget enten på matr. nr. 26 Furreby Mølles grund, ejet af Thomas Nielsen, eller Jens Pedersens grund matr. nr. 27. Teglværket var ejet af skudehandler Søren Chr. Jensen og han har sikkert haft en uformel lejeaftale med ejeren af jorden. Der vides heller ikke noget om teglværksbygningerne. Teglværket blev ikke brandforsikret, derfor findes der ikke en beskrivelse af bygningerne i taksationsrapporterne. 

Teglværket var drift fra 1855 til 1868, dog afbrudt af pauser, formentlig på grund af brande. Teglværket brændte to gange. Der anvendtes tyske teglværksarbejdere fra Lippe-Detmold i Nordrhein-Westfalen,som kunne kunsten at brænde tegl. De var i Furreby i sommerhalvåret og rejste så hjem. Produktionstallene kendes fra gammel teglværksstatistik(personliste over tyske teglværksbrændere). Først er teglværksmesteren nævnt:

1855, H. Lange, Heidenoldendorf kom med 5 mand, der brændte 53.000 mursten
1856. S. Knie, Schoetmar kom med 4 mand og brændte 140.000 mursten
1857, Ad. Diekmann, Augustdorf havde 4 mand med og brændte 168.000 mursten
1858, Chr. Ostmann, Augustdorf havde 4 mand med og brændte 11.000 mursten
1861 Wilh. Ostmann, Augustdorf havde 3 mand med og brændte 46.000 mursten
1862, Wilh Ostmann, Augsdorf havde 4 mand med som brændte 42.000 mursten
1867, Wilh. Kraft, Lage kom med 4 mand og brændte 60.0000 mursten
1868, Cdr. Siekmann, Lage kom med 4 mand og brændte 70.000 mursten

Det var et hårdt arbejde at være teglværksarbejder. Den 9. juni 1857 kan man i Aalborg Stiftstidende og Adresseavis læse: "De Lippe-Detmoldske Teglværksarbejdere Adolph Redeker af Lage, middel af Høide, med sort Haar og Skjæg, samt August Eichmann af Ohrsen paa Lage, lille af Væxt rødhaaret med lidt Skjæg under Hagen, ere i Nat bortløbne fra deres Tjeneste her. Enhver advares derfor imod at give bemeldte Personer Tilhold, under Lovens Ansvar. Teglværket ved Furreby pr. Løkken, den 3. Juni 1857, August Dichmann, Teglværksmester."

Det er ikke tilfældigt, at Søren Chr. Jensen investerer i teglværksdrift i 1855. Det var den store byggeperiode i Løkken, og man var begyndt at bygge grundmurede huse med tegltag. i stedet forbindingsværkhuse med stråtag, som man havde bygget i ældre tid. Der var således gode afsætningsmuligheder lokalt. Søren Chr. Jensen kunne selv bruge en del af stenene. I perioden udbyggede han sin skudehandlergaard og byggede et nyt stort pakhus. Foruden Søren Chr. Jensens pakhus blev der bygget to store pakhuse mere. Til det største af dem, Levinsens pakhus,  blev der brugt 100.000 mursten og 10.000 tagsten,  det var mere end den årlige produktion på Furreby Teglværk.  

Brandene havde sikkert belastst økonomien og i 1869 var det slut.. Søren Chr. Jensen døde den 14. januar 1875. I skiftet efter ham blev teglværket kun værdisat til 200 kr. Det, der var tilbage af teglværket, blev solgt på auktion den 15. januar 1876. Auktionen annonceredes således i Vendsyssel Tidende: Efter Vedkommendes Begjæring afholdes Mandagen den 31te d.M. Formiddag Kl. 10, Auction i Furreby over Materialierne af det der nedbrudte Teglværk, fornemlig Tømmer, Fjæl, Mursten og Tag. Børglum Herredsfogedkontor i Hjørring, den 15de Januar 1876. A. E. Lind.

IMAGE Søndergade 40
Matr. nr. 8x Søndergade 40 1906 Matr. nr. 8x udstykkes fra matr. nr. 8d i 1888 men forbliver i Peder Mortensen Asp Geertsens eje indtil han i...
Read More...
Skudehandlere 1820-1845
Peder Mortensen Peder Mortensens karriere som skudehandler begyndte i 1820, hvor han køber en grund nord for Anders Bachs Gaard af...
Read More...
IMAGE Det store flynderfiskeri
Rødspætte som i Vendsyssel kaldes flynder Den 11. juni 1884 kan man i Vendsyssel Tidende under lokale nyheder fra Blokhus læse...
Read More...
IMAGE Løkken Badehotel
1. juli 1895 ankom de første gæster til det nyåbnede Løkken Badehotel. Det var enkefru Kromann fra Marstal med sine to...
Read More...
IMAGE Redningshusene
Løkkens første redningshus Matrikelkortet fra 1873 med senere ændringer Det første Redningshus i Løkken lå ifølge Peter Boye på indersiden af...
Read More...