Løkken Mølle, eller Lÿckens Veirmølle, som den kaldtes dengang, blev bygget i 1748-50. I begyndelsen kaldtes den Furreby Veirmølle og den nævnes første gang i kirkebogen i 1750. Da får den første møller Christen Sørensen en dreng døbt. Han nævnes også i kirkebogen som møller i 1748 og 1749, så det er sandsynligt at møllebyggeriet er begyndt på dette tidspunkt. Løkken mølle blev bygget til erstatning for Furreby Mølle, der samtidig blev frataget tilladelsen til at drive mølleri. Møllen var den første vindmølle i Furreby Sogn og det er nok ikke forkert at antage, at den kom til at ligge ved Løkken i stedet for ved vandmøllen i Furreby eller i landsbyen Furreby, hvor de fleste gårde lå, fordi Løkken by på dette tidspunkt var vokset til en anselig bebyggelse med en livlig skudehandel. Købmandsgårdene i Løkken og de øvrige beboere havde et stort og voksende behov for at få korn malet og har været større kunder hos møllen, end beboerne i Furreby. Derfor var det praktisk, at møllen lå tæt på dem.

Møllen blev placeret på Furreby landsbys jorder syd for Furreby bæk. Der var ikke bygninger før, der hvor møllen kom til at ligge. Eneste gård syd for bækken uden for Løkken by var Kringlen, senere omdøbt til Løkkensholm. Møllen fik ved matrikuleringen i forbindelse med udaskiftningen i 1807 matr. nr. 19. På matrikelkortet er iøvrigt tegnet en lille mølle for at vise møllens placering.

Den første Mølle, der blev rejst, var en stubmølle. Den hollandske mølle blev først almindelig i slutningen af 1700 tallet. Stubmøllerne er karakteristisk ved, at hele møllen drejes, når vingerne skal sættes op mod vinden. De blev bygget af træ, hvor stubben holdes af en korsformet fod, der hviler få en sokkel af grundmur eller kampesten. Møllen er på et eller andet tidspunkt blevet afløst af en hollandsk mølle, formentlig i slutningen i 1825 eller umiddelbart efter, hvor der kommer møllebyggere til sognet.

Den hollandske mølle adskiller sig fra stubmøllen ved, at det kun er den øverste del af Møllen, hatten, der drejes, når vingerne skal op i vinden. Det gjorde arbejdet lettere og betød at møllen kunne gøres større og drive flere kværne. Den hollandske mølle blev gennem tiderne teknologisk forbedret. Den blev gjort selvkrøjende, d.v.s. at hatten selv drejede op mod vinden. Det opnåede man ved at sætte en vindrose på hatten. En anden fornyelse var, at vingerne blev selvsvikkende, d.v.s. at man ikke længere behøvede manuelt at sætte sejl på vingerne. De blev forsynet med træklapper (jalousier), der automatisk åbnede og lukkede efter vindens styrke.

Mølledriften rykkede som nævnt formentlig fra Furreby Vandmølle over på Løkken Mølle, da den stod færdig. Betegnelsen Lÿckens Mølle og Furebÿe Mølle bruges da også i flæng om den nye ”Weirmølle” F.eks. hedder den Furebÿe Mølle på Videnskabernes Selskabs kort fra 1791. Det vides ikke hvornår møllefæstet overgår fra Bertel Lauridsen til Christen Sørensen, men en rimelig antagelse er, at det sker i forbindelse med ibrugtagningen af vindmøllen.

 

o. 1750 - 1760 Christen Sørensen
1760 - o. 1780 Hans Sørensen
o. 1780 - 1787 Niels Christensen
o. 1787 - 1810 Peder Mortensen
1810 - 1816 Christen Jacobsen
1816 - 1847 Thomas Bertelsen
1847 - 1864 Niels Christian Thomsen
1864 - 1868 Anders Thomsen Hjortnæs
1868 - 1874 Christen Thomsen Hjortnæs
1874 - 1881 Maren Christoffersen
1881 - 1942 Carl Christian Clemmensen

 Christen Sørensen var uden tvivlen en initiativrig mand, men blev ikke ligefrem tilsmilet af skæbnen. Hans første kone, Anne Marie Christensdatter, som han blev gift med i 1731, dør i 1748 i en alder af 31 år. Han gifter sig derefter i 1749 med Anna Nielsdatter, og de må i løbet af få år bære tre børn til graven, som dør som små. Året efter hans egen død, dør de 2 børn fra 1. ægteskab og bliver begravet i samme grav. Hans søn, der, senere overtager møllen, dør også forholdsvis ung, i en alder af 36 år.

Christen Sørensen dør i 1760 i en alder af 52 år. Enken Anna Nielsdatter gifter sig umiddelbart efter med Hans Sørensen, der formentlig er møllersvend . Børnene er mindreårige så hun har behov for at kunne sikre sig at blive på møllen og få en ny mand, der kan drive den videre. Hvor længe Hans Sørensen har ansvaret for møllens drift er lidt uklart. Christen Sørensens søn Niels overtager på et eller tidspunkt ansvaret, måske omkring 1780, hvor han er blevet gift med Johanne Jensdatter. Det er også muligt at Hans Sørensen og Niels Christensen deles om ansvaret i en periode. Hans Sørensen og Anna Nielsdatter bliver under alle omstændigheder boende på møllen på aftægt. Han dør i 1799 69 år gammel og hun i 1806 82 år gammel.

Niels Christensen bliver ikke gammel. Han dør i 1787  i en alder af 37 år. Hans enke, Johanne Jensdatter, vælger samme løsning som svigermoderen, at gifte sig med en ny mand, Peder Mortensen. Han er født i Lyngby og har sikkert arbejdet som møllersvendt, inden han giftede sig til Løkken Mølle. Møllen bliver takseret og brandforsikret i 1806. Peter Mortensen står som selvejer, men det bliver han først et par år senere. Bygningerne bestod af et stuehus mod nord på 12 fag, opført i bindingsværk med dels klinede dels murede vægge (soltørrede sten) og stråtag. Væggene var delvis beklædt med træ. Stuehuset var forsynet med en kvist på to fag i de samme materialer. Syd for stuehuset lå det søndre hus i bindingsværk med klinede vægge og stråtag. Væggene var delvis beklædt med træ. Møllen stod syd for bygningerne og var en stubmølle. Den var 2 lofter høj og stod på stub og fod af eg. Til resten af møllen var brugt ege- og fyrretømmer. Møllen var helt i træ og også taget var beklædt med træ. Beskrivelsen tyder på, at der kun var en kværn.

Peder Mortensen bliver velhavende af mølledriften for han køber al Rønnovholms fæstegods, herunder Løkken Mølle, da det sælges efter udskiftningen omkring 1800. Ejeren af Rønnovsholm Adam Moltke solgte det i 1806 til ejeren af Kjettrupgård Bartolin Sommer. Peder Mortensen køber det af Bartolin Sommer i 1808. I handlerne indgår 27 ejendomme i Furreby, Lykken Mølle og 14 ejendomme i Løkken. Peder Mortensen sælger straks en del af ejendommene videre, dels til fæsterne, dels til præsten i Børglum, Johan Chr. Albrechtsen og sognefod Jens Jensen i Løkken, der købte det for at sælge det videre. Peder Mortensen gav 7.475 rigsdaler i handlen med Bartolin Sommer. Umiddelbart i forlængelse af denne handel solgte han ejendomme for 5.330 rigsdaler. D.v.s. at hans udgift til de ejendomme, han havde tilbage (formentlig omkring halvdelen), kun var ca. 2.000 rigsdaler. En rigtig god handel. Han sælger de øvrige ejendomme de kommende år.

 Der er ikke en søn til at tage over efter Peder Motensen. Det bliver derfor den ældste datter fra Johanne Jensdatters 1. ægteskab, Kirsten Nielsdatter, der kommer til at føre slægtslinjen videre. Hun bliver gift med Christen Jacobsen. Ved brylluppet i 1809 er Jens Møller af Søndre Mølle forlover, så det er nok sandsynligt, at Christen Jacobsen er møllersvend derfra.  Peder Mortensen sælger Løkken Mølle til Christen Jacobsen i 1810. Selv flytter han sammen med Johanne Jensdatter til Mølgård, som han har skilt ud fra Møllen, og hvor der opføres nye bygninger. Det meste af Mølgård jorder syd for den senere Hjørringvej var dækket af en sø, Bredvandet, som formentlig blev afvandet i forbindelse med byggeriet. Bygningerne kom til at ligge, hvor søen lå. Mølgård brandforsikres den 17.12.1810. Suehuset var en statelig bygning på 15 fag i bindingsværk med dels klinede dels murede vægge og stråtag. Indrettet med 2 stuer og 4 kamre. Derudover bestod gården af en ladebygning på 8 fag i de samme materialer som stuehuset. Johanne Jensdatter dør i 1813 og Peder Mortensen vælger i 1815 at sælge Mølghaard til Peder Kristensen Larsen og flytter til Kronholm i Rubjerg sogn.

Christen Jacobsen dør allerede i 1816 40 år gammel. Der står i kirkebogen, at han dør efter 1 dags sygdom, så det er sket pludseligt. Kirsten Nielsdatter gifter sig senere i 1816 med en møllersvend, Thomas Bertelsen, der er født i Hallund sogn og kommer fra Børglum Kloster Mølle. Han får til gengæld en lang periode som møller i Løkken. Han dør først i 1852, 72 år gammel. Kirsten Nielsdatter lever helt til 1866, hvor hun dør 83 år gammel. I 1847 overdrager de møllen til sønnen Niels Christian Bertelsen og går på aftægt. Christen Jacobsen og Kirsten Nielsdatters søn, der eller var selvskreven til ovetage møllen døde i 1831, kun 22 år gammel.

Thomas Bertelsens tid ser ud til at være en periode med udvikling og stor aktivitet på Løkken Mølle. I 1826 suppleres stubmøllen med en hollandsk mølle, der brandforsikres den 22.8.1826. Byggeriet har sat sig spor i kirkebogen.  I 1825 er Johannes Nielsen Møller registreret i kirkebogen, som ankommet til sognet fra Rubjerg. Han skal arbejde ved møllebygningen ved Løkken mølle, som der står angivet. Morten Christensen, der er møllebygger fra Nibe, bliver i 1826 gift i Furreby Kirke med Thomas Bertelsen som forlover, og i april 1828 flytter møllebyggeren Peder Jensen med hustru fra Kjærsgaard Mølle til sognet. At der er stor aktivitet på møllen ses også af folkeholdet. I de 3 folketællinger i 1834, 1840 og 1845 er der på møllen registreret 3 møllekarle -eller betjente ved møllen, som de også kaldes - foruden en karl og en pige til gaarddriften og husførelsen. Hvornår stubmøllen pilles ned vides ikke, men den bliver opretholdt et godt stykke tid. På Mansas kort fra 1846 er vist 2 møller, ved Løkken Mølle, Stubmøllen og den hollandske mølle, stubmøllen eksisterer således stadig i den periode.

En datter fra Løkkens Mølle, Inger Marie Thomasdatter blev i 1849 gift med skudehandler Søren Chr. Jensen. Sønnen Niels Christian Thomsen, der overtager møllen i 1847, vælger i 1861 at sælge til Anders Thomsen Hjortnæs, og flytter til Jetsmark Sogn, hvor han køber et husmandssted i Mumgaard Enge. Hvorfor han vælger at sælge møllen, som har tilhørt familien i flere generationer, står hen i det uvisse. Det kan være økonomiske problemer, men det vides ikke. I alt fald bliver datteren Kirstine efter flytningen sat i pleje hos fasteren i Søren Chr. Jensens købmandsgaard.

Kirstine Bertelsen bliver senere gift med Carl Frederik Lund, der åbnede en munufakturhandel i Løkken. Ved folketællingen i 1880 er Niels Chr. Thomsen flyttet hen til datteren. Han blev alene i 1873, da hans kone Jensine Torkildsdatter døde. Manufakturhandelen gik ikke så godt, og efter flere konkursbegæringer valgte Carl Lund i 1881 at rejse til Amerika, uden Kirstine og børnene. Det var formentlig meningen, at de senere skulle følge efter. Men han døde, inden de nåede det. Kirstine Lund blev senere uddannet som fotograf og flyttede i 1884 til Hjørring og åbnede et atelier. Niels Christian Bertelsen dør i 1884.

Anders Thomsen, der også blev kaldt Hjortnæs, så hans slægt stammer nok fra Hjortnæs i Børglum sogn, overtog Møllen i 1861, men fik kun en kort tid som møller. Han døde i 1867 42 aar gammel og blev begravet i Vrensted. Det er i hans tid - i 1865 - Meir Aron Goldschmidt besøger Løkken og beretter følgende om et besøg paa Løkken Mølle:

”Gik straks med Kromanden til Møllen, hvor han havde et ærinde; det lod næsten til, at han ikke gjerne vilde have mig med; men han var dog ikke uhøflig. Møllen ligger lige uden for Byen og synes ikke at høre til Løkkens Kommune og være underkastet dens brolægningsvæsen; den staar paa fast, grøn Jord. Vi gik først ind i Vaaningshuset noget fra Møllen, og af min Værts Miner og dæmpede Stemme antog jeg, at han bad Mølleren om et laan af Korn eller Mel.Mølleren sagde endelig ja, og saa gik vi rask over i Møllen. Den er fra Fod til Top beklædt med Lyng, og det ser ud, som om den havde en laaden Pels paa. Kromanden henvendte sig til Møllersvenden, og efter nogen Tale bleve, de enige om, at han kunde have det i et lille Træbæger. Var Laanet ikke større, saa kunde det ikke være udelikat af mig at spørge om, hvad det var, og jeg erfarede nu, at det var Møllefedt. – ”Møllefedt! Hvad er det?” spurgte jeg – ”Det er en Blanding af Hestefedt og Olie, som vi bruge til at smøre Axelerne med.” – ”Men hvad skalDe bruge det Fedt til?” spurgte jeg min Vært. – ”Det er til min syge Dreng; Doktoren sige, han har Gigtfeber; men nu har han kureret paa ham i sex Uger, og det har ikke hjulpet.” –” Naa, har Doktoren saa foreskrevet Møllefedt?”- ”Nej jeg var i Formiddags hos den Kloge Kone i Han-Herred, og hun sagde, at jeg skulle gnide hans Ryg med Møllefedt, men fra Kværnene, ikke fra Axlerne.” – ”Men det synes mig, at de kjøbte Medicin hos Apothekeren i Saltum.” – ”Ja , det forordnede hun ogsaa.” – ”Hvor kan nu en Mand som DE, der ser ud til at staa over de Udannede, tro paa den dumme Kjælling i HanHerred?” – ”Ja, naar Doktoren ikke kan hjælpe, hvad skal jeg saa gjøre?” – ”Hvad maatte De betale hende?” – ”Hun tager intet, ikke Andet end, hvad man selv vil give hende.” – ”Hvad gav De hende?” – ”to rigsdaler.”

De hollandske vindmøller blev opført i forskellige materialer, bl.a. afhængig af, hvor i landet de blev bygget. De fleste fik et skelet af træ, der kunne være beklædt med forskellige materialer: rør, strå, lyng træspåner og i de senre år tagpap, skiffer eller pandeplader. Det fremgår af Goldschmidts beretning, at Løkken Mølle var beklædt med Lyng. 

Anders Thomsens arving sælger i 1868 ejendommen til Christen Thomsen Hjortnæs, formodentlig en bror. Han sælger den i 1874 til Maren Christoffersen, der var enke efter Simon Christensen Hjortnæs og altså formentlig også familie.

Maren Christoffersen driver selv møllen indtil hun i 1881, sælger ejendommen til sin svigersøn Carl Chr. Clemmensen og går på aftægt. Ejendommen består på dette tidspunkt af matr. nr. 19, 2, 25, 31 og 41 af Furreby. Salgssummen var 16.300 kr plus et årligt aftægtsbeløb på 1.000 kr

Carl Chr. Clemmensen bliver den sidste møller på Løkken Mølle. Han havde en stor familie – 7 børn. I hans tid fik møllerne stigende konkurrence af de store dampmøller i byerne, hvor valser afløste de gamle stenkværne, der havde holdt sig stort set uændrede siden middelalderen, og af de eldrevne kværne, der blev installeret på gårdene. Mølledriften blev indstillet i 1920’erne. Carl Christian Clemmensen døde i 1932, 82 år gammel. Enken Louise Clemmensen solgte i 1942 ejendommen. Den blev i en periode brugt til minkfarme, og senere i 1960’erne og 1970’erne udstykket til parcelhuse. 

IMAGE Damgårdsvej 12
Matr. nr. 119c Damgaardsvej 12 omkr. 1900. Huset med gavlen mod Grunden var oprindelig en del af Anders Bachs skudehandlergård, som efter hans...
Read More...
Skudehandlere 1820-1845
Peder Mortensen Peder Mortensens karriere som skudehandler begyndte i 1820, hvor han køber en grund nord for Anders Bachs Gaard af...
Read More...
IMAGE Det store flynderfiskeri
Rødspætte som i Vendsyssel kaldes flynder Den 11. juni 1884 kan man i Vendsyssel Tidende under lokale nyheder fra Blokhus læse...
Read More...
IMAGE Løkken Badehotel
1. juli 1895 ankom de første gæster til det nyåbnede Løkken Badehotel. Det var enkefru Kromann fra Marstal med sine to...
Read More...
IMAGE Redningsbådene i Løkken
Den første redningsbåd Den første redningsbåd ankom til Løkken i 1850 2 år før Redningsvæsenet officielt blev oprettet. Det var en af de...
Read More...