Artikelindeks

Matr. nr. 76a (12-10/12-58)

På grunden matr. nr. 76 lå en af Løkkens store skudehandlergårde. Det første hus på grunden blev bygget i 1799 af Christen Christen Ingstrup. På det tidpunkt blev der bygget flere huse på det areal, der lå nord for Vrenstedvej og øst for torvet i Løkken. Inden, disse huse blev bygget, lå der her kun et enkelt hus, fisker Christen Berthelsens hus. På det første kort over Løkken fra 1807 kan ses, at antallet af huse nu er vokset til 4.

Vrenstedvej 7

Christen Christensens hus lå syd for skipper Jens Mogensen Bechs hus, der var bygget et par år tidligere, og helt op til grænsen mellem ejerlavet Løkken Ladeplads og ejerlavet Furreby By. Christen Christensen blev ikke boende i huset længe, han solgte det i 1802 til skudehandler Ole Juul, der drev skudehandel herfra under Englandskrigen 1807-14, hvor han var en af de store skudehandlere. Ole Juul får huset brandforsikret i 1803, derfor ved vi, at det var på 9 fag, af bindingsværk og havde stråtag. Efter krigen går det mindre godt for Ole Juul. Da han dør i 1817, betegnes han som forhenværende skudehandler og har åbenbart måttet opgive forretningen. Da var han kun 52.

Enken Kirstine Nielsdatter, der var datter af skudehandler Niels Jacobsen, overtager huset, men har svært ved at få det til at løbe rundt. I 1823 sælger hun de 2 østlige fag af huset til sømand Jens Svendsen, for at få kapital frigjort til at leve for, men hun ender som almisselem og må i 1836 sælge resten af huset til bødker Christian Brüchmann. Hun flytter til et hus i den nordlige del af Løkken, hvor hun dør i 1842. Ole Juuls Skudehandlerhus fungerer herefter i en periode som dobbelthus. I den vestlige del bor Christian Brüchmann indtil 1838 og efter ham Slagter Thøger Christian Kobber. I den østlige del bor Jens Svendsen indtil 1834, handelsmand Kjeld Sørensen fra 1834 til 1841 og efter ham bødker Christen Ottesen Munk. 

I 1845 bliver der så igen skudehandel i huset. To unge handelsbetjente, Søren Chr. Jensen og Niels Asp Geersen går i kompagniskab og køber i efteråret 1844 Christen Ottesen Munks del af huset og i foråret 1845 Thøger Christensen Kobbers del. De får hurtigt gang i forretningen. I 1848 køber de mere jord nord for deres grund af skudehandeler Nicolai Thomsen Jensen og bygger et 1-etages pakhus. Men i 1849 trækker Niels Asp Geertsen sig ud af kompagniskabet. Han køber Mogens Jensen Bechs gård og starter for sig selv. Hans halvpart overtages af Aalborg købmanden Søren Levinsen. Næste udvidelse er et nyt 3-etagers pakhus, som de bygger øst for deres ejendom på jord, de også købte af Nicolai Thomsen Jensen. Pakhuset stod færdigt i 1852. Samme år overtager Søren Levinsen Søren Chr. Jensen part og er herefter eneejer. 

Dagvognen foran det nye hus o. 1906

Han udvider i 1854 det store pakhus med en tilbygning, hvor der installeres en korntørringsovn. I 1859 sælger han imidlertid stuehuset med butiksbygning og det lille pakhus fra og beholder kun det store pakhus. Køber er Jens Peter Larsen, der først drev høkerhandel fra sit hjem i Vejby og senere fra Aagaard i Smidstrup. Han køber ikke det store pakhus af Levinsen, men bygger i stedet for sit eget pakhus syd for Vrenstedvej (Han blev kaldt Smørkræmmeren, og pakhuset, der stadig eksisterer, bærer stadig hans navn). Han var gift med Mette Nielsdatter (”Smørmette”). Jens Peter Larsen ser i tide, at de gyldne tider for skudehandlen i Løkken vil få en ende. I 1867 sælger han forretningen til Anders Chr. Andersen og flytter til København. Senere flytter han til Nørresundby. 

Anders Chr. Andersen kom til Løkken fra Nr. Saltum, hvor han var gårdejer og høker. Han fik ikke succes som skudehandler. Tabet af skibe, og de dårligere konjunkturer for skudehandelen, efter jernbanen mellem Nørresundby og Hjørring åbnede i 1872, gjorde det af med hans opsparede kapital, og i 1888 opgiver han at drive købmandshandel og sælger stuehuset med butik og pakhuset syd for Vrenstedevej til Jens Svendsen Jensen. På matr. nr. 76, som han selv beholder bygger han nyt stuehus med stald og lade i nordenden. Han lever herefter af dagvognskørsel mellem Løkken og Hjørring, hvidtølsbrygning og det til gården hørende landbrug. I 1899 afhænder han også resten af ejendommem og dagvogskørslen til Søren Chr. Jensen Flensted. Anders Chr. Andersen dør imidlertid, inden endelig underskrift, og det bliver hans enke Ida Marie Madsen, der afslutter handlen. Ida Marie Madsen beholder selv grundstykket syd for Vrenstedvej, der udstykkes som matr. nr. 76 d. Hun flytter derover (Ingrid Ørums hus).

Søren Mølgaard malet af Lars Nielsen

Matr. nr. 76a med tilhørende jord syd for Løkken har herefter skiftende ejere, der også overtager dagvognskørslen. Denne bortfalder i 1913, da Løkkenbanen åbner. Ejer på det tidspunkt er Niels Jacobsen. Han bygger et lille husmandssted på jorden syd for Løkken og flytter hertil (matr. nr. 6c og 7g Aasendrup). Matr. nr. 76a sælger han til Søren Jensen Mølgaard, der indretter pensionat i bygningen. 

 


Mere om historien

Ole Juuls skudehandlerhus

Det første hus på grunden bygges af Christen Christensen. Han køber grunden i 1799 af Erick Vilbek til Rønnovsholm og Hæstrupgaard, der ejede det meste af den ubebyggede jord i Løkken på det tidspunkt. Beliggenheden af grunden er beskrevet i skødert, den lå umiddelbart syd for den grund, Jens Mogensen havde købt i 1797 og bygget hus på. Christen Christen sælger huset med grund til skudehandler Ole Juul i 1802. Denne får huset takseret og brandforsikret i 1803 (vis). Huset vendte øst-vest, var på 9 fag, 26 alen langt og med udskud. Det var opført af bindingsværk med murede vægge i sønder side og enderne og klinede vægge mod nord og stråtag. Det var indrettet til 2 stuer, 4 kamre, køkken og bryggers.

Ole Juul, hvis fulde navn var Ole Juul Nielsen Wrensted, var født i 1765 i Blokhus. I 1792 er han fadder ved dåben af søsteren Maren Nielsdatters søn i Furreby Kirke og står som skipper. Ved folketællingen i 1801 bor han i Løkken hos søsteren, der nu er blevet enke, manden skudehandler Anders Pedersen Haverslev var død i 1799. Hun driver skudehandelen videre, og Ole Juul har sikkert taget sig af forretningen. Han bliver senere, i 1801 gift med Kirstine Nielsdatter, datter af afdøde skudehandler Niels Jacobsen, og starter så egen forretning. Det går ham tilsyneladende godt. Skudehandlen har gode tider under Englandskrigen 1807-14. Han er en af de 4 skudehandlere, der i 1811 ”trakterer Folket med Spise og Drikke” på kongens fødselsdag, som der står i omtalen i Jyske Efteretninger. Men meget tyder på, at de gode tider får ende efter krigen. I 1817, da han dør, er han forhenværende skudehandler.

Enken Kirstine Nielsdatter, får huset takseret i 1823 (vis). Huset er nu indrettet lidt anderledes, så en ombygning er sikkert grunden til omtaksationen. Senere på året i 1823 sælger hun de 2 østligste fag til sømand Jens Svendsen, der samtidigt køber et stykke grund af Johan Chr. Albrechtsen, så han får plads til at udvide sin del af huset til 5 fag. Både Kirstine Juuls tibageværende og Jens Svendsens udvidede del af husert bliver takseret i 1825 (vis). Det var almindeligt at sælge en del af huset for at skaffe penge til at leve for, og det har Kirstine Juul sikkert været tvunget til.

Jens Svendsen sælger i 1834 sin del (den østliger) af dobbelhuset til Kjeld Sørensen, der på det tidspunkt står som handelsmand. Senere er hans erhverv angivet som spillemand, og han er blevet blind. Han ender som almisselem. Kjeld Sørensen sælger i 1841 huset videre til bødker Christen Ottesen Munk. Kirstine Juul sælger i 1836 din del (den vestlige) af huset til Bødker Christian Brückmann. fra Furreby. Selv flytter hun til et hus i den nordlige del af Løkken, kan det ses af folketællingerne. Hun dør 1842. Christian Bruckmann får huset takseret i 1836 (vis), men beholder det kun i kort tid, i 1838 sælger han det til gæstgiver Thomas Vinther, der også hurtigt sælger det videre, i 1839 til slagter Thøger Christensen Kobber.

Jensen & Co

De næste ejere af begge hushalvdele er Søren Christian Jensen og Niels Asp Geertsen.De køber i september 1844 Christen Ottesen Munks del og i foråret 1845 Thøger Christensen Kobber del. Det er starten på deres karrierer som skudehandlere. De er på dette tidspunkt henholdsvis 25 og 24 år. De har formentlig måttet betale lidt mere end de priser, huse ellers blev handlet til, for at få fat i begge hushalvdele. Den pris, de betaler Thøger Kristensen Kobber, er i alt fald 65 % højere, end den pris han gav, da han 6 år tidligere købte huset. De får dobbelthuset omtakseret og forsikringsværdien sat op i 1845 (vis)  Det var på ialt 15 fag, af bindingsværk med dels klinede, dels murede vægge og stråtag. Vestre ende og halvdelen af nordre side var beklædt med brædder. Som dobbelthus var det indrettet med 2 gange, 2 stuer, 2 kamre, 2 køkkener med 2 skorstene og bryggers.

Niels Asp Gertsen og Søren Chr. Jensen havde lært hinanden at kende som handelsbetjente hos skudehandler Carl Klitgaard i Blokhus. Søren Chr. Jensen kom til Løkken i 1843 som handelsbetjent hos skudehandler Jens Christensen Jensen, Niels Asp Geertsen boede i Blokhus, da de købte første halvdel af huset i 1844. Der kommer åbenbart godt gang i forretningen. I 1848 bygger de et kombineret pakhus, lade og stald nord for stuehuset (vis) på jord, som de køber af skudehandler Nicolai Thomsen Jensen. Niels Asp Gertsen trækker sig imidlertid ud af partnerskabet i 1849. Han har åbenbart oparbejdet nok kapital til at starte for sig selv, og til det formål køber han den tidligere Mogens Jensens Bechs Gaard, der lå nord og vest for hans og Søren Chr. Jensens ejendom, af Nicolai Thomsen Jensen. Han gifter sig også med skudehandler Peder Mortensens datter Karen Marie. Hans halvpart overtages af Søren Levinsen.

Søren Levinsen var købmand i Aalborg og boede i Vesteraagade. Han var født i 1817 og blev i 1846 gift med Frederikke Rèe, søster til redaktør Bernhard Rée på Aalborg Stiftstidende. Han har sikkert købt sig ind i Løkken for at få del i handelen her i den periode, hvor skudehandelen blomstrede mest. Han ejer flere skuder i den periode, han driver forretning i Løkken. I Aalborg handler han bl.a. med kul, via firmaet Levinsen og Speyer. De er største kreditor, da Aalborg Glasværk går fallit i 1863, og køber værket for en slik. Levinsen bliver direktør på glasværket.

Næste udvidelse i Løkken er et nyt 3 etagers pakhus, der bygges på jord øst for ejendommen (matr. nr. 20t/20bh), som de også køber af Nicolai Thomsen Jensen. Pakhuset står færdigt i 1852 (vis). Samme år overtager Søren Levinsen Søren Chr. Jensens part og er herefter eneejer. Søren Chr. Jensen køber i stedet for Nicolai Thomsen Jensens Gaard syd for (matr. nr. 81), på auktionen efter Nicolai Thomsen Jensens fallit. Den fælles skudehandels værdier (den blev drevet under navnet Jensen & Co) blev gjort op i forbindelse med overdragelsen af Søren Chr. Jensens halvpart til Søren Levinsen. Af bygninger var der a) stuehuset, b) et grundmuret 1-etages pakhus nord for stuehuset, c) et nyt grundmuret og teglhængt 3-etagers pakhus beliggende øst for det lave pakhus d) en grundmuret bygning bygget til østre ende af Niels Thises enkes hus, med stråtag og indrettet til stald og pakhus og e) et stort bræddehus opført øst for stuehuset. Af skibe var der 1) skonnerten "Esperence" på 21½ kommercelæster 2) skonnerten "Caledonia" på 25½ kommercelæster 3) sluppen "Den gode Hensigt" på 16 kommercelæster og 4) 3 skibningsbåde, der lå på Løkken Strand. Hertil kom vare- og kornbeholdninger, besætning, ind- og udbo og tilgodehavender. Værdien af Søren Chr. Jensens halvpart blev opgjort til 15.200 Rigsbankdaler, hvoraf de 5.000 blev betalt kontant og resten afdraget med 1000 om året. Da Søren Levinsen købte Niels Asp Geertsens halvpart i 1849, var købsprisen 6.000 Rigsbankdaler, så det var en ret pæn værdiforøgelse, der var sket på de 3 år, forretningen blev drevet i kompaniskab.

Søren Levinsen, Smørkræmmeren og Sti-Anders

Søren Levinsen fortsætter med at udvide sin skudehandlergård i Løkken med en tilbygning til det store pakhus i 1854, hvor der installeres en korntørringsovn (vis). I 1859 lægger han imdlertid forretningen om. Han afhænder stuehuset og det lille pakhus mod nord med tilhørende grund til Jens Peter Larsen (I 96) og  beholder kun det store pakhus. Søren Levinsen bor ikke selv i Løkken, han har en købmandsgård i Vesterågade i Aalborg. Hvordan han får forretningerne passet i Løkken er lidt uklart. Det kan ikke ses, hvem der bor i stuehuset ved folketællingen i 1855, og der er ikke registreret en handelsbetjent i området. Ved folketællingen i 1860 ser der ud til at bo en forpagter i huset. Men da er det overtaget af Jens Peder Larsen, som ikke selv er flyttet ind endnu. Det store pakhus sælger Søren Levinsen til Anders Chr. Andersen i 1881, men det er til nedrivning.

Jens Peter Larsen var født i 1823. Som ung drev han lidt handel med smør fra sit hjem i Vejby. I 1850’erne købte han Nørgaard i Smidstrup, og her drev han høkerhandel og smørpakkeri, samtidigt med kan opkøbte svin og kreaturer til slagtning. I 1858 mageskiftede han Nørgaard med Aagaard i Smidstrup og forsatte ved siden af landbruget med den omfattende handel. I 1859 købte han en del af Søren Levinsens forretning i Løkken og flyttede efterfølgende hertil. Aagaard forpagtede han ud. Han købte ikke det store pakhus af Levinsen, men byggede i stedet for sit eget pakhus syd for Vrenstedvej (Han blev kaldt Smørkræmmeren, og pakhuset, der stadig eksisterer, bærer stadig hans navn). Han var gift med Mette Nielsdatter (”Smørmette”). Jens Peter Larsen ser i tide, at de gyldne tider for skudehandlen i Løkken vil få en ende. I 1867 sælger han forretningen til Anders Chr. Andersen og flytter til København. Senere flytter han til Nørresundby.

Anders Chr. Andersen kom til Løkken fra Nr. Saltum, hvor han var gårdejer og høker. Han fik ikke succes som skudehandler. Tabet af skibe, bl.a. skonnerten "Marie", der strandede ved Grenaa i 1876 og ikke var forsikret, og de dårligere konjunkturer for skudehandelen, efter jernbanen mellem Nørresundby og Hjørring åbnede i 1872, gjorde det af med hans opsparede kapital, og i 1888 opgiver han at drive købmandshandel. Han opdeler ejendommen i matr. nr. 76 a, og 76c. 76c, der omfatter det gamle stuehus og smørkræmmerens pakhus med grund, sælger A. C. Andersen i 1888 til Jens Svendsen Jensen, der samtidigt overtager købmandsforretningen. Anders Chr. Anders blev ifølge Hilbert Grønbech kaldt "Sti-Anders". Baggrunden for dette øgenavn kende sikke.

Matr. 76a beholder A.C. Andersen selv sammen med matr. nr. 20s og 20t Furreby, som han var blevet ejer af ved købet af Levinsens pakhus i 1881. Pakhuset river han ned i 1882  og materialerne bliver brugt til at bygge et nyt stuehus, der vender nord-syd og som stadig eksisterer (Vrenstedvej 7) og det hus, som hans enke flytter hen i, da hun sælger gården i 1899 (Ingrid Ørums hus). Der er lidt modstridende oplysninger om, hvornår det nye stuehus blev bygget.

I 2008 i forbindelse med en totalrenovering af huset belev fundet et brev under køkkengulvet, skrevet af Søren Jensen Mølgaard i 1943. "Dette gulv er lagt den 8. febr. 1943 af Sognefoged Søren Mølgaard. Ejendommen er opført i 1878 af Købmand A. C. Andersen, der kom hertil i 1857 fra Saltum ......Det forventes, at dette gulv kan ligge til år 2000 og en venlig hilsen til finderern"". Prognosen for gulvets levetid kom til at holde stik, og brevet giver en klar datering af huset. Problemet er blot, at det ikke harmonerer med et billede taget af Kirstine Lund, som kan dateres til 1887-90

 

_____________________________________________________

Billedet til venstre er taget af Kristine Lund. Til højre i billedet ud mod Den Skæve Linie ligger en bunke mursten. Huset, der her er ved at blive bygget tilhører Anders Chr. Jensen, der købte grunden den 16.12.1886. Det vides ikke hvornår han præcist byggede huset, men formentlig ret kort tid efter grundkøbet. Han bor der i alt fald ved folketællingen i 1890. Huset midt i billedet, der tilhører Michael Nielsen Grønbech, har fået en tilbygning mod øst (højre) det skete i 1887 ifølge Hilbert Grønbech (det er hans fødehjem). Tilbygningen er lidt højere end den gamle del af huset, og stråtaget ser nyt ud. Disse to forhold giver en datering til mellem 1887 og 1890. Metodistkirkens spir ses i baggrunden. Den blev opført i 1884. Løkken kirke er ikke opført endnu. Det blev den i 1898.

Problemet er så, at der helt til venstre i billedet ligger en bygning med gavlen mod Vrenstedvej (som går foran de forreste huse), og at dens placering ikke svarer til placeringen af det nye stuehus, som ses på matrikelkortet til højre, der er fra 1873 (det lange hus med den lidt kraftigere røde farve). Gavlen på det nye stuehus ligger ikke bag husene foran, som man også kan se i dag. Og det nye stuehus har ikke halvvalm, og har med stor sandsynlighed aldrig haft det. Placeringen af huset på billedet passer bedre med det hus, der lå der før, og som det nye stuehus delvis overlapper. Det var et træhus, og hvis man forstørrer Kirstine Lunds Billede kunne gavlen på huset godt se ud til at være af træ. Ud fra billedet, er det nye stuehus således tidligst opført i 1887, fordi træhuset nødvendigvis må være revet ned før, da det nye stuehus går ind over sokklen på det. Det er svært at tro, at Søren Mølgaard skulle huske forkert, men der skulle måske have stået 1888.

Dagvognen foran posthuset Søndergade 21

Efter at have afhændet købmandsforretnuingen levede Anders Chr. Andersen af dagvognskørsel mellem Løkken og Hjørring, hvidtølsbrygning og det til gården hørende landbrug. Han havde kontrakt med postvæsenet om dagvognskørslen. I 1896 afhænder han også dagvogskørslen sammen med matr. nr. 76a, 20s, 20t og de jordlodder, som han havde i Aasenrup (Øster Kalvehave, matr. nr.6c og 7g). Tilbage er kun en lille grund syd for Vrenstedevj (matr. nr. 76d). Men handlen må gå tilbage. I 1899 har han så fundet en anden til at indtræde i kontrakten, Søren Chr. Jensen Flensted, Anders Chr. Andersen dør imidlertid, inden endelig underskrift. Så det bliver hans enke Ida Marie Madsen, der må afslutte handlen. 

Søren Mølgaard

Ida Marie Madsen beholder selv grundstykket syd for Vrenstedvej, der udstykkes som matr. nr. 76 d. Hun flytter derover (Ingrid Ørums hus). Søren Chr. Flensted ejer kun ejendommen i kort tid. Han mageskifter den allerede i 1901 med en ejendom i København. Den anden part i mageskiftet er forhenværende kaptain A. M. Christensen. I handelen indgår vognmandsforretningen og ølbryggeriet, og handlen er betinget af, at A. M.Kristensen får postvæsenets godkendelse af, at han kan overtage kontrakten på dagvognskørsel. Den godkendelse får han. Det overtagede materiel er oplistet i kontrakten. Det giver et meget godt indtryk af, hvad der skulle til for at drive vognmandsforretning på det tidspunkt: 2 lukkede dagvogne, 2 charabancer, 1 landauer, 2 arbejdsfjedervogne, 2 arbejdsvogne, 2 kaner samt 6 heste. Forretningen omfattede åbenbart ikke kun dagvognskørsel, men også almindelig vognmandskørsel.

Dagvognen på ruten

Omplantningen fra Københavns stenbro til Løkkens blæst og sand har åbenbart ikke været så let, som A. M. Christensen havde forestillet sig. Han holder kun et år, så sælger han ejendomme og vognmandsforretning til kroholder Jens Nielsen på Løkkens Vejkro. Denne ejer det i 4 år, inden han i 1906 sælger det til ejeren af Mølgaard, sognefoged Søren Jensen Mølgård. Denne overtager også dagvognskørslen, men bliver selv boende på Mølgaard. I 1908 sælger han ejendommene og vognmandsforretningen til Niels Jacobsen. Dagvognskørslen falder bort, da Løkkenbanen åbner i 1913, Niels Jacobsen bygger så et lille husmandssted på jorden syd for Løkken (6c/7g, Aasendrup) og sælger bygningerne på Vrenstedvej tilbage til Søren Mølgaard. der flytter dertil og indretter pensionat. Mølgaard sælger han til Jens Svendsen. Ifølge Søren Mølgaards datter Olga Mølgård, drev Niels Jacobsen også bryggeri på ejendommen. Søren Mølgaard dør i 1946.