Matr. nr. 59b

Grunden bliver udstykket fra matr. nr. 59 i 1912, hvor Chr. Kragelund sælger den til Ole Hessellund, der bygger barbersalon og lejligheder på grunden, en høj markant bygning, der rager op over alle andre bygninger på Torvet på det tidspunkt. Ole Hessellund var født i 1887. Han kommer til Løkken i 1907 og starter med at leje sig ind forskellige steder. I 1912 bliver han gift med norske Mathilde Emile Danielsen. Han driver frisørsalon på stedet indtil han i 1943 sælger til J. Mikkelsen og flytter til Kettrup. Mathilde Hessellund dør i 1946 og Ole Hessellund i 1968.