Mere om historien

Gården i familien Becks tid (12-13)

Den første kendte ejer af ejendommen var skipper Jens Mogensen Beck, der købte en grund på 20 favne øst for det senere torv i 1797. Sælgeren var Erich Vilsbek ejer af Sejlstrup, Hæstrupgaard og Rønnovsholm, der ejede det meste af den ubebyggede jord i Løkken på det tidspunkt. På grunden byggede han et hus på 9 fag, der blev takseret og brandforsikret i 1803 (vis). Det var et bindingsværkshus med murede vægge mod syd og klinede vægge mod nord og i enderne, der også var beklædt med brædder. Taget var stråtag. Det var indrettet til 2 stuer, 4 kamre, køkken og bryggers.

Jens Mogensen Beck var født i Blokhus i 1768 og kom ud at sejle som helt ung. Ved folketællingen i 1787, hvor han er 15 år, var han matros hos skudehandler Niels Jensen i Løkken og havde Anders Jensen Bach som skipper. Da han købte grund i 1797, var han formentlig nygift med Cathrine Marie Pedersdatter, de får deres første barn (Mogens Jensen Beck) døbt i Furreby kirke i 1798. Jens Mogensen Beck var skipper men drev også lidt skudehandel, han døde i 1808 kun 40 år gammel. Hans enke, Cathrine Marie Pedersdatter, arvede ejendommen. Hun blev gift igen i 1814 med matros Niels Jacobsen fra Sdr. Kollerup, der var indkaldt til militærtjeneste under Englandskrigen. Det bliver heller ikke et langt ægteskab. Da huset takseres igen i 1823 er hun blevet enke igen (vis). Niels Jacobsens død er ikke registreret i kirkebogen for Furreby sogn, så han er måske druknet en andet sted.

I 1829 solgte Cathrine Marie Bech ejendommen til sønnen Mogens Jensen Beck. Huset lå nordøst på grunden ud mod senere Houmannsvej. Mogens Beck var trådt i farens fodspor og startet som skudehandler. I 1820 havde han købt det hus, som fisker Christens Berthelsens enke boede i af Johan Chr. Albrechtsen, sognepræst i Børglum, der havde opkøbt ejendomme og jord i Løkken i større stil, og i 1824 det hus, Søren Nielsen Kodahls enke havde boet i af skibstømrer Christen Larsen. Husene lå nabo til forældrenes ejendom mod sydvest. Han køber også, samtidigt med havde overtager fødehjemmet, 2 huslodder i Aasendreup. Efter overtagelsen udbyggede han fødehjemmet til en egentlig skudehandlergård. Huset blev forlænget til 11 fag, og der byggedes en længe på 19 fag, indrettet til pakhus, lade, stald og vognskur, syd for stuehuset (vis). Men har slog åbenbart for stort brød op, for i 1831 erklæredes han fallit og ejendommen solgtes på tvangsauktion til skudehandler Nicolai Thomsen Jensen. Han og familien fik dog lov til at blive boende. Der blev endda råd til at udvide gården i 1837 med en ny kombineret stald, vognhus, tørvehus øst for stuehuset (vis). Cathrine Marie Pedersdatter døde i 1844.Mogens Jensen Beck og familien flyttede over til Lars Christian Toft (senere matr. nr. 55) og blev indsiddere her. Han var Mogens Jensen Becks svigerfar. Mogens Jensen Beck var blevet gift med datteren Charlotte Amalia Larsdatter i 1841. Ifølge Skjødsholm flyttede Mogens Jensen Beck senere til Hals, hvor han døde i 1850

Jens Nielsen Gravens hus før det bliver integreret i Asp's Gaard (12-7)

Der er lidt modstridende oplysninger om denne ejendom i kilderne. Ifølge brandforsikringsprotokollerne får Jens Nielsen Graven et hus takseret og brandforsikret på denne grund i 1799. Det passer med, at han ifølger panteregistret købte en grund på 16 favne, beliggende øst for skudehandler Christen Hansen Flørnæs' Gaard af Erick Vilsbek i 1797. Da Gutzon Hauggard i 1853 solgte ejendommen til Niels Asp Geertsen, står der i skødet, at ejendommen tidligere har været ejet og beboet af Christen Larsen Hoffmann, og at denne havde et skøde udstedt i 1796 samt et grundskøde udstedt samme år nogle måneder tidligere til Anders Bach, der havde ejet den før Christen Larsen Hoffmann. Hvad der er den rigtige historie er ud fra dette lidt vanskeligt at afgøre. Ifølge brandtaksationsprotokollen var ejeren Jens Nielsen Graven til stede ved taksationen i 1799, og det ville han jo nok ikke have været, hvis han ikke reelt var ejeren, så det ligger formentlig fast, at han oprindekligt har købt grunden og bygget et hus. Han ejede Bagterp i Vrensted Sogn. men købte i 1803 Kornumgaard i Vester Brønderslev Sogn og afviklede formentlig sine skudehandelsforretninger i Løkken. Christen Larsen Hoffmann kan meget vel have købt huset på dette tidspunkt. Skødet, der henvises til ved den senere overdragelse, er så måske Niels Jensen Gravens Skøde overdraget til Christen Larsen Hoffmann, uden at det blev tinglæst. Huset, Jens Nielsen Graven får takseret i 1799 (vis), var på 6 fag. Det var af bindingsværk med udskud og stråtag, indrettet til 2 stuer, 2 kamre, kjøkken og bryggers.   

Christen Larsen var født i Furreby i 1765. Forældrene var Lars Houmann og Maren Christensdatter. Navnet Hoffmann, som han brugte, men som ikke var hans døbenavn, var en omskrivning af Houmann. Han blev uddannet som skibstømrer. Omkring 1793 blev han gift med Else Michelsdatter. Brylluppet er ikke registreret i krikebogen for Furreby Sogn, så det må have fundet sted et andet sted. Else Michelsdatter havde været gift før og havde en søn fra første ægteskab, Morten Mortensen. Han tog senere navneforandring til Morten Christensen Hoffman og blev også kald Vendelin. Han kom senere til at bo på Sdr. Strandvej, der hvor restaurant Havs ligger i dag. Skudehandler Thomas Chr. Hoffmann var søn af Christen Larsen Hoffmann og Else MIchelsdatter. Christen Larsen Hoffmann var i en lang periode fast vurderingsmand for brandkassen. Else MIchelsdatter døde i 1830 og Christen Larsen Hoffmann i 1835.

Ejendommen solgtes af boet til handelsmand Gutzon Haugaard i 1838. Han fik huset takseret igen formentlig efter en istandsættelse (vis). Huset var nu udvidet til 9 fag og havde fået lo, lade og kostald. Da Niels Asp Gertsen overtog det i 1854 byggede han det om til et pakhus på 17 fag og fornyede samtidigt de ældre dele. Pakhuset takseredes og forsikredes i 1854 (vis). Det lå helt syd på grunden ud mod Vrenstedvej.

Matr. nr. 53 før den bliver integreret i Asps Gaard (12-6)

Også her lå et hus, der blev brandforsikret i 1799, hvor det ejedes af Jens Christensen Møller (vis). Det var på 6 fag med udskud på nordre side og af bindingsværk med klinede vægge og stråtag. Indrettet med 2 stuer, 1 kammer, køkken og bryggers. Grunden købte han af Erik Vilsbek i 1798. Jens Christensen Møller var fisker. Han solgte huset allerede i 1802 til skudehandler Christen Jensen og købte i stedet for pakhuset fra Peder Jensens Mathiasens skudehandlergård, som han ombyggede til beboelseshus (senere matr. nr. 67). Christen Jensen solgte hurtigt huset videre til skipper Lars Christian Toft i 1804. Han fik det takseret igen i 1811 (vis). Det var nu forlænget til 8 fag og havde fået lo, lade og fæhus i østre ende samt en lille tilbygning vinkelret på til små kreaturer.

I 1816 bliver Jens Pedersen Dommer ejer af huset, men han døde i 1823 og lillebroren, Thomas Christian Pedersen Dommer, overtog huset. De var sønner af fisker Peder Larsen Dommer og hustru Margrethe Christensdatter, der i en periode boede i huset på den anden side af Houmannsvej (matr. nr.50). Thomas Chr. Pedersen var tømrer, men gik også ud som daglejer, og sluttede med at være maltgører. Han var ikke gift og havde fra før 1840 skomager Christen Christensen med familie boende hos sig i huset. I 1859 solgte han ejendommen til Christen Christensen, men blev boende i huset indtil sin død i 1866. Christen Christensen døde i 1874, og Conrad Christensen købte ejendommen af boet. Ejendommen blev integreret i Asps Gård.

Gården efter Niels Asp Geertsen købte den (12-13)

Købsprisen for Mogens Jensen Becks gaard var 800 rigsbankdaler. Niels Asp Geertsen var født i Nibe i 1818. Inden han købte gården drev han skudehandel i kompagniskab med Søren Christian Jensen fra senere matr. nr. 76. De var kommet til at kende hinanden, mens de var handelsbetjente hos skudehandler Klitgaard i Blokhus. Der blev underskrivet skøde på gården den 17.2.1849 og næsten samtidigt den 7. 2.1849 bliv han gift med Karen Marie Pedersen, datter af skudehandler Peder Mortensen. Kompagniskabet med Søren Chr. Jensen opløstes, Aalborgkøbmanden Søren Levinsen overtog Niels Asp Geertsens part.

Der bygges en ekstra etage på i 1927

Niels Asp Geertsen gik straks i gang med at bygge til Stuehuset, 8 fag mod vest, der blev indrettet til pakbod (butik) (vis). Han opkøbte også flere huse og indrettede dem til pakhuse (beskrevet nedenfor). Niels Asp Geertsen døde den 25.6.1855 og Karen Marie Pedersen arvede gården. Hun solgte den i 1856 til broren Michael Mortensen, der var oplært som handelsbetjent hos Niels Asp Geertsen. I skødet er beskrevet, hvad der hørte til skudehandlergården på det tidspunkt: 1) Selve gården bestående af stuehus, lade/pakhus og tørvehus, købt af Nicolai Thomsen Jensen i 1849, 2) et grundstykke øst for gården (af det såkaldte Sandskjær) købt af Nicolai Thomsen Jensen i 1849, 3) et pakhus opført, hvor tidligere Lars Chr. Tofts hus lå, købt via auktionsretten i 1852 (der hvor det nye mejeri senere opføres), 4) et hus ombygget til pakhus købt af Gutzon Haugaard i 1853 (beliggende syd for gården ud mod Vrenstedvej), 4) skonnerten "Fortuna" 5) Sluppen "Hensigten"  og 6) et jordstykke matr. nr. 8d i Aasendrup. Herudover fulgte også besætning (4 heste, 3 kører) og løsøre med i handlen bl.a. 3 skibningsbåde. Tingene er nøje beskrevet i skødet. Et husstykke på 3 fag med grund på hjørnet af senere Søndergade og Sdr. Strandvej, som Niels Asdp Geertsen havde købt af svigerfaren Peder Mortensen i 1853, var ikke med i handlen, det solgte Karen Marie Pedersen i 1857 til sadelmager Jens Holmen, som rev husstykket ned og byggede hus, der vendte nord syd (et af de første).

Gaarden blev takseret igen i 1856 (vis). Her er bygningerne beskrevet lidt mere detaljeret: a) stuehuset på 19 fag (47 alen langt), b) laden på 19 fag, c) et hus østen for stuehuset på 7 fag (tørvehus, brændekammer og gæstestald), d) et pakhus sønden for laden på 17 fag, e) det østre ”Fjelehuus” (træhus) og f) det vestre ”Fjelehuus”. De to træhuse blev brugt til opbevaring af trælast og både. Pakhuset, hvor mejeriet senere kom til at ligge, var på 32 fag.

I 1857 byggedes der nyt stuehus, orienteret nord-syd og placeret ud mod torvet. Det er den bygning, der i dag er Badehotellets hovedfløj. Dengang var det kun i 1 etage og havde ikke kvist ud mod Torvet. Kvisten fik det først da gården blev ombygget til badehotel og de 2 etager først i slutningen af 1920’erne. Men det var en statelig bygning på 22 fag (43½ alen) med 1½ Stens grundmur ud mod torvet og i søndre ende og 1 stens grundmur mod øst og nord, og selvfølgelig tegltag. Huset rummede sal, dagligstue, spisestue, sovekammer, gæstekammer, gang, køkken med komfur, bryggers, spisekammer, mælkestue, folkestue, kontor, butik, brændevinsbing (aflukke til opbevaring af brændevin), og 3 loftsværelser. Og der var ikke sparet på noget i indretningen. Skillevæggene var af fuldbrændte sten, der var trægulv i alle 11 værelser, lofterne var gipsede, og så var der spejldøre med indstukne låse og messingbeslag og flere dobbeltfags-vinduer, alt sammen noget man kun brugte i fornemme huse. Stuehuset blev da også takseret til 7.000 rigsdalere, den højeste sum for et skudehandler stuehus. Samtidigt med stuehuset blev bygget en ny lade, til erstatning for den Mogens Jensen Beck havde bygget i 1930.Det gamle stuehus blev ikke umiddelbart revet ned, der gik nogle år. Det var væk i 1871, hvor bygningerne blev tegnet ind på matrikelkortet.

De to bygninger blev takseret den 4.december 1857 (vis). Karen Marie Pedersen blev gift med Conrad Christensen den 11. december 1857, så husbyggeriet kan godt være afledt af bryllupsplaner. Conrad Christensen var handelsbetjent, og det har selvfølgelig ligget i kortene at han skulle overtage driften af forretningen. Michael Mortensen solgte gården til ham i 1860, på tilsvarende vilkår, som han købte den i 1856. Michael Mortensen overtog i stedet for Hoffmanns Gaard fra faren Peder Mortensen, der havde købt denne sammen med Jens Christensen Jensen i 1844, og efter sidstnævntes konkurs i 1852 overtog hele ejendommen.

Conrad Christensen

Conrad Christensen var født i Nr. Harritslev i Vennebjerg sogn i 1830 i beskedne kår, faren var husmand Lars Christensen. Det vides ikke, hvor han kom i handelslære, men ved foketællingen i 1855 er han bogholder og handelsbetjent hos skudehandler Lars Peter Sindahl i Løkken, en stilling han sikkert har haft indtl han blev gift med Karen Marie Pedersen. I hans tid fortsatte gården med at være en af de store skudehandlergårde i Løkken. Han udvidede gårdens grundareal ved at opkøbe nabogrundene mod nord, matr.nr. 53 og 54, og på den anden side af torvet matr. nr. 56, 57, 58 og 59. Matr. nr. 54 og 59 købte han sammen med matr. nr. 22, Aasendrup af bager Marinus Koktved Rasmussen, da denne i 1859 solgte sine ejendomme i Løkken og flyttede til Sæby. 

Conrad Christensen døde i 1876 og Niels Asp Gertsens søn Peder Mortensen Asp overtog i 1881 gården. Skudehandelen sang på dette tidspunkt på sidste vers, og det var vanskeligt at drive de gamle skudehandlergårde videre som rene købmandshandler. Peter Mortensen Asp fik aldrig en blomstrende forretning ud af det, og i 1896 gav han op og flyttede til Frederikshavn. Gården blev omdannet til Badehotellet.

Hilbert Grøngaards beskrivelse af Asps Gaard i Peter Mortensen Asp geertsens tid

Bygningerne 1873. Det er formentlig det gamle stuehus fra Mogens Becks tid, der ses øverst til højre ud mod Houmannsvej 

Før ombygningen af Hovedbygningen for et par Aar siden (slutningen af 1920’eren) saa man endnu paa en hulslidt Sandstens Trappesten, hvor indgangen til Butikken havde været, nemlig paa det afbrudte sydvestlige Hjørne af Bygningen. Den sydlige Længe blev opført til Bolig for P. Asp, men da denne efter Conrad Christensens død flyttede over i Hovedbygningen, var der i en Del Aar Posthus her. Midterlængen mod øst anvendtes bl.a. til Lagerrum for Vin og Kolonialvarer, mens der i den nordlige Længe, hvor nu Hotellets Køkken findes, fandtes ”Saltbing” med mægtige Kar til saltning af Kød og Flæsk, inden dette var tjenligt til at lægges i Tønder og forsendes til Norge og England. Her var også Lager af Jern og andre Grovvarer. Lige over for denne Bygning laa et stort Træhus til opbevaring af Brædder, og hvor nu haven er, var Tømmerpladsen med de store Tømmerstabler. Komplekset afsluttedes mod Øst med en Lade og Staldbygning (matr nr.Furreby 20 æ) Denne købtes senere sammen med det til Gaarden hørende Landbrug af Søren Madsen, og er nu nedrevet.”

De bygninger, Hilbert Grønbæk bekriver, er sikkert de bygninger, der kan ses på matrikelkortet fra 1871. Den sydlige længe er det gamle sydlige pakhus. Pakhuset blev enten revet ned, eller totalombygget, da det overgik til at være bolig for Peter Asp.

Asps Gaard som badehotel

Badehotellet åbnede i sommeren 1895. Forinden var de gamle bygninger blevet ombygget til hotelformål. I Stuehuset ud mod torvet, der blev forsynet med kviste og blev hotellets hovedbygning, blev indrettet spisesal, køkken, fadebur, læseværelser og et antal hotelværelser. I fløjen ud mod Vrenstedvej blev indrettet 15 hotelværelser. Bygningen bag ved hovedbygningen blev indrettet til bolig for bestyreren og personalet, og den 4. og sidste bygning, der lå mod nord, blev indrettet med sal og havestue.  Mellem bygningerne blev der anlagt sportsplads og længst mod øst en have. Til at eje og stå for hotellet blev oprettet et aktieselskab, som Peder Mortensen Asp Geertsen solgte ejendommen til. Han var selv medstifter af og aktionær i selskabet.

Billederne viser til venstre hovedbygningen, efter den i 1928 har fået en ekstra etage, og til højre lidt senere hvor fløjen mod Vrenstedvej også har fået en ekstra etage

Aktieselkabet holdt kun kort tid, så var kapitalen brugt op. I 1904 solgte man hotellet til Carl Elias Christensen. Han drev det indtil 1910, hvor han solgte det til Inger Søndergaard. Hun solgte det videre til Marinus Svendsen i 1924. Han byggede i 1928 en ekstra etage på hotellets hovedbygning for at få mere plads. Kort tid efter byggede han også en etage mere på fløjen ud mod Vrenstedvej. Det er lidt uklart, om det også var ham, der udvidede med en fløj vinkelret på hovedbygningen med nyt køkken og spisesal, eller om den blev bygget i Inger Søndergaards tid. Marinus Svendsen solgte i 1941 til Peder Brix Kjeldsen og Ane Christensen. I 1985 blev hotellet solgt til et konsortium, der fortog en gennmgribende renovering, og hvor hotellet fik sit nuværende udseende. Det ombyggede hotel blev solgt i time share andele, en ejer og driftsform, der stadig er gældende.