Mere om historien

Gården i familien Becks tid (12-13)

Den første kendte ejer af ejendommen var skipper Jens Mogensen Beck, der købte en grund på 20 favne øst for det senere torv i 1797. Sælgeren var Erich Vilsbek ejer af Sejlstrup, Hæstrupgaard og Rønnovsholm, der ejede det meste af den ubebyggede jord i Løkken på det tidspunkt. På grunden bygger han et hus på 9 fag, der bliver takseret og brandforsikret i 1803 (vis). Det var et bindingsværkshus med murede vægge mod syd og klinede vægge mod nord og i enderne, der også var beklædt med brædder. Taget var stråtag. Det var indrettet til 2 stuer, 4 kamre, køkken og bryggers

Jens Mogensen Beck var født i Blokhus i 1768 og kom ud at sejle som helt ung. Ved folketællingen i 1787, hvor han er 15 år, er han matros hos skudehandler Niels Jensen i Løkken og har Anders Jensen Bach som skipper. Dan han køber grund i 1797, er han formentlig nygift med Cathrine Marie Pedersdatter, de får deres første barn (Mogens Jensen Beck) døbt i Furreby kirke i 1798. Jens Mogensen Beck var skipper men drev også lidt skudehandel, han dør i 1808 kun 40 år. Hans enke Cathrine Marie Pedersdatter arver ejendommen. Hun bliver gift igen i 1814 med matros Niels Jacobsen fra Sdr. Kollerup, der var indkaldt til militærtjeneste under Englandskrigen. Det bliver heller ikke et langt ægteskab. Da huset takseres igen i 1823 er hun blevet enke igen (vis. Niels Jacobsens død er ikke registreret i kirkebogen for Furreby sogn, så han er måske druknet en andet sted.

I 1829 sælger Cathrine Marie Bech ejendommen til sønnen Mogens Jensen Beck. Huset lå nordøst på grunden ud mod senere Houmannsvej. Mogens Beck var trådt i farens fodspor og startet som skudehandler. I 1820 havde han købt det hus, som fisker Christens Berthelsens enke boede i af Johan Chr. Albrechtsen, sognepræst i Børglum, der havde opkøbt ejendomme og jord i Løkken i større stil, og i 1824 det hus, Søren Nielsen Kodahls enke havde boet i af skibstømrer Christen Larsen. Husene lå nabo til forældrenes ejendom mod sydvest. Han køber også, samtidigt med han overtager fødehjemmet, 2 huslodder i Aasendreup. Efter overtagelsen udbygger han fødehjemmet til en egentlig skudehandlergård. Huset forlænges til 11 fag, og der bygges en længe på 19 fag, indrettet til pakhus, lade, stald og vognskur, syd for stuehuset (vis). Men har slår åbenbart for stort brød op, for i 1831 erklæres han fallit og ejendommen sælges på tvangsauktion til skudehandler Nicolai Thomsen Jensen. Han og familien får dog lov til at blive boende. Der bliver endda råd til at udvide gården i 1837 med en ny kombineret stald, vognhus, tørvehus øst for stuehuset (vis). Cathrine Marie Pedersdatter dør i 1844.De flytter over til Lars Christian Toft (senere matr. nr. 55) og bliver indsiddere her. Han var Mogens Jensen Becks svigerfar. Mogens Jensen Beck var blevet gift med datteren Charlotte Amalia Larsdatter i 1841. Ifølge Skjødsholm flytter Mogens Jensen Beck senere til Hals, hvor han dør i 1850

Jens Nielsen Gravens hus før det bliver integreret i Asp's Gaard (12-7)

Der er lidt modstridende oplysninger om denne ejendom i kilderne. Ifølge brandforsikringsprotokollerne får Jens Nielsen Graven et hus takseret og brandforsikret på denne grund i 1799. Det passer med, at han ifølger panteregistret køber en grund på 16 favne, beliggende øst for skudehandler Christen Hansen Flørnæs' Gaard af Erick Vilsbek i 1797. Da Gutzon Hauggard i 1853 sælger ejendommen til Niels Asp Geertsen, står der i skødet, at ejendommen tidligere har været ejet og beboet af Christen Larsen Hoffmann, og at denne havde et skøde udstedt i 1796 samt et grundskøde udstedt samme år nogle måneder tidligere til Anders Bach, der havde ejet den før Christen Larsen Hoffmann. Hvad der er den rigtige historie er ud fra dette lidt vanskeligt at afgøre. Ifølge brandtaksationsprotokollen var ejeren Jens Nielsen Graven til stede ved taksationen i 1799, og det ville han jo nok ikke have været, hvis han ikke reelt var ejeren, så det ligger formentlig fast, at han oprindekligt har købt grunden og bygget et hus. Han ejede Bagterp i Vrensted Sogn. Men køber i 1803 Kornumgaard i Vester Brønderslev Sogn og afvikler formentlig sine skudehandelsforretninger i Løkken. Christen Larsen Hoffmann kan meget vel have købt huset på dette tidspunkt. Skødet, der henvises ved den senere overdragelse, er så måske Niels Jensen Gravens Skøde overdraget til Christen Larsen Hoffmann, uden at det blev tinglæst.Huset, Jens Nielsen Graven får takseret i 1799 (vis), var på 6 fag. Det var af bindingsværk med udskud og stråtag, indrettet til 2 stuer, 2 kamre, kjøkken og bryggers.   

Christen Larsen var født i Furreby i 1765. Forældrene var Lars Houmann og Maren Christensdatter. Navnet Hoffmann, som han brugte, men som ikke var hans døbenavn, var en omskrivning af Houmann. Han blev uddannet som skibstømrer. Omkring 1793 bliver han gift med Else Michelsdatter. Brylluppet er ikke registreret i krikebogen for Furreby Sogn, så det må have fundet sted et andet sted. Else Michelsdatter havde været gift før og havde en søn fra første ægteskab, Morten Mortensen. Han tog senere navneforandring til Morten Christensen Hoffman og blev også kald Vendelin. Han kom senere til at bo på Sdr. Strandvej, der hvor Peder Bådsmand ligger i dag. Skudehandler Thomas Chr. Hoffmann var søn af Christen Larsen Hoffmann og Else MIchelsdatter. Christen Larsen Hoffmann var i en lang periode fast vurderingsmand for brandkassen. Else MIchelsdatter dør i 1830 og Christen Larsen Hoffmann i 1835.

Ejendommen sælges af boet til handelsmand Gutzon Haugaard i 1838. Han får huset takseres igen formentlig efter en istandsættelse (vis). Huset er nu udvidet til 9 fag og har fået lo, lade og kostald. Da Niels Asp Gertsen overtager det i 1854 bygger han det om til et pakhus på 17 fag og fornyer samtidigt de ældre dele. Pakhuset takseres og forsikres i 1854 (vis). Det lå helt syd på grunden ud mod Vrenstedvej.

Matr. nr. 53 før den bliver integreret i Asps Gaard (12-6)

Også her lå et hus, der blev brandforsikret i 1799, hvor det ejes af Jens Christensen Møller (vis). Det var på 6 fag med udskud på nordre side og af bindingsværk med klinede vægge og stråtag. Indrettet med 2 stuer, 1 kammer, køkken og bryggers. Grunden købte han af Erik Vilsbek i 1798. Jens Christensen Møller var fisker. Han sælger huset allerede i 1802 til skudehandler Christen Jensen og køber i stedet for pakhuset fra Peder Jensens Mathiasens skudehandlergård, som han ombygger til beboelseshus (senere matr. nr. 67). Christen Jensen sælger hurtigt huset videre til skipper Lars Christian Toft i 1804. Han får det takseret igen i 1811 (vis). Det er nu forlænget til 8 fag og har fået lo, lade og fæhus i østre ende samt en lille tilbygning vinkelret på til små kreaturer.

I 1816 bliver Jens Pedersen Dommer ejer af huset, men han dør i 1823 og lillebroren, Thomas Christian Pedersen Dommer overtager huset. De var sønner af fisker Peder Larsen Dommer og hustru Margrethe Christensdatter, der i en periode boede i huset på den anden side af Houmannsvej (matr. nr.50). Thomas Chr. Pedersen var tømrer, men gik også ud som daglejer, og sluttede med at være maltgører. Han var ikke gift og havde fra før 1840 skomager Christen Christensen med familie boende hos sig i huset. I 1859 sælger han ejendommen til Christen Christensen, men bliver boende i huset indtil sin død i 1866. Christen Christensen dør i 1874, og Conrad Christensen køber ejendommen af boet. Ejendommen bliver integreret i Asps Gård.

Gården efter Niels Asp Geertsen købte den (12-13)

Købsprisen for Mogens Jensen Becks gaard var 800 rigsbankdaler. Niels Asp Geertsen var født i Nibe i 1818. Inden han køber gården drev han skudehandel i kompagniskab med Søren Christian Jensen fra senere matr. nr. 76. De var kommet til at kende hinanden, mens de var handelsbetjente hos skudehandler Klitgaard i Blokhus. Der bliver underskrivet skøde på gården den 17.2.1849 og næsten samtidigt den 7. 2.1849 bliver han gift med Karen Marie Pedersen, datter af skudehandler Peder Mortensen. Kompagniskabet med Søren Chr. Jensen opløses, Aalborgkøbmanden Søren Levinsen overtager Niels Asp Geertsens part.

Der bygges en ekstra etage på i 1927

Niels Asp Geertsen går straks i gang med at bygge til Stuehuset, 8 fag mod vest, der blev indrettet til pakbod (butik) (vis). Han opkøber også flere huse og indretter dem til pakhuse (beskrevet nedenfor). Niels Asp Geertsen dør den 25.6.1855 og Karen Marie Pedersen arver gården. Hun sælger den i 1856 til broren Michael Mortensen, der var oplært som handelsbetjent hos svogeren. I skødet er beskrevet, hvad der hørte til skudehandlergården på det tidspunkt: 1) Selve gården bestående af stuehus, lade/pakhus og tørvehus, købt af Nicolai Thomsen Jensen i 1849, 2) et grundstykke øst for gården (af det såkaldte Sandskjær) købt af Nicolai Thomsen Jensen i 1849, 3) et pakhus opført, hvor tidligere Lars Chr. Tofts hus lå, købt via auktionsretten i 1852 (der hvor det nye mejeri senere opføres), 4) et hus ombygget til pakhus købt af Gutzon Haugaard i 1853 (beliggende syd for gården ud mod Vrenstedvej), 4) skonnerten "Fortuna" 5) Sluppen "Hensigten"  og 6) et jordstykke matr. nr. 8d i Aasendrup. Herudover fulgte også besætning (4 heste, 3 kører) og løsøre med i handlen bl.a. 3 skibningsbåde. Tingene er nøje beskrevet i skødet. Et husstykke på 3 fag med grund på hjørnet af senere Søndergade og Sdr. Strandvej, som Niels Asdp Geertsen havde købt af svigerfaren Peder Mortensen i 1853 er ikke med i handlen. Det sælger Karen Marie Pedersen i 1857 til sadelmager Jens Holmen, som river husstykket ned og bygger hus, der vender nord syd (et af de første).

Gaarden takseres igen i 1856 (vis). Her er bygningerne beskrevet lidt mere detaljeret: a) stuehuset på 19 fag (47 alen langt), b) laden på 19 fag, c) et hus østen for stuehuset på 7 fag (tørvehus, brændekammer og gæstestald), d) et pakhus sønden for laden på 17 fag, e) det østre ”Fjelehuus” (træhus) og f) det vestre ”Fjelehuus”. De to træhuse blev brugt til opbevaring af trælast og både. Pakhuset, hvor mejeriet senere kom til at ligge, var på 32 fag.

I 1857 bygges der nyt stuehus, orienteret nord-syd og placeret ud mod torvet. Det er den bygning, der i dag er Badehotellets hovedfløj. Dengang var det kun i 1 etage og havde ikke kvist ud mod Torvet. Kvisten fik det først da gården blev ombygget til badehotel og de 2 etager først i slutningen af 1920’erne. Men det var en statelig bygning på 22 fag (43½ alen) med 1½ Stens grundmur ud mod torvet og i søndre ende og 1 stens grundmur mod øst og nord, og selvfølgelig tegltag. Huset rummede sal, dagligstue, spisestue, sovekammer, gæstekammer, gang, køkken med komfur, bryggers, spisekammer, mælkestue, folkestue, kontor, butik, brændevinsbing (aflukke til opbevaring af brændevin), og 3 loftsværelser. Og der var ikke sparet på noget i indretningen. Skillevæggene var af fuldbrændte sten, der var trægulv i alle 11 værelser, lofterne var gipsede, og så var der spejldøre med indstukne låse og messingbeslag og flere dobbeltfags-vinduer, alt sammen noget man kun brugte i fornemme huse. Stuehuset blev da også takseret til 7.000 rigsdalere, den højeste sum for et skudehandler stuehus. Samtidigt med stuehuset blev bygget en ny lade, til erstatning for den Mogens Jensen Beck havde bygget i 1930.Det gamle stuehus bliver ikke umiddelbart revet ned, der gik nogle år. Det er væk i 1871, hvor bygningerne tegnes ind på matrikelkortet.

De to bygninger bliver takseret den 4.december 1857 (vis). Karen Marie Pedersen bliver gift med Conrad Christensen den 11. december 1857, så husbyggeriet kan godt være afledt af bryllupsplaner. Conrad Christensen var handelsbetjent, og det har selvfølgelig ligget i kortene at han skulle overtage driften af forretningen. Michael Mortensen sælger gården til ham i 1860, på tilsvarende vilkår, som han købte den i 1856. Michael Mortensen overtager i stedet for Hoffmanns Gaard fra faren Peder Mortensen, der havde købt den sammen med Jens Christensen Jensen i 1844, og efter sidstnævntes konkurs i 1852 overtog hele ejendommen, efter Niels Asp Geertsen først havde købt Jens Christensen Jensens part. 

Conrad Christensen

Conrad Christensen var født i Nr. Harritslev i Vennebjerg sogn i 1830 i beskedne kår, faren var husmand Lars Christensen. Det vides ikke, hvor han kom i handelslære, men ved foketællingen i 1855 er han bogholder og handelsbetjent hos skudehandler Lars Peter Sindahl i Løkken, en stilling han sikkert har haft indtl han bliver gift med Karen Marie Pedersen. I hans tid fortsætter gården med at være en af de store skudehandlergårde i Løkken. Han udvider gårdens grundareal ved at opkøbe nabogrundene mod nord, matr.nr. 53 og 54, og på den anden side af torvet matr. nr. 56, 57, 58 og 59. Matr. nr. 54 og 59 køber han sammen med matr. nr. 22, Aasendrup af bager Marinus Koktved Rasmussen, da denne i 1859 sælger sine ejendomme i Løkken og flytter til Sæby. 

Conrad Christensen dør i 1876 og Niels Asp Gertsens søn Peder Mortensen Asp overtager i 1881 gården. Skudehandelen synger på dette tidspunkt på sidste vers, og det er vanskeligt at drive de gamle skudehandlergårde videre som rene købmandshandler. Peter Mortensen Asp får aldrig en blomstrende forretning ud af det, og i 1896 giver han op og flytter til Frederikshavn. Gården omdannes til Badehotellet.

Hilbert Grøngaards beskrivelse af Asps Gaard i Peter Mortensen Asp geertsens tid

Bygningerne 1873. Det er formentlig det gamle stuehus fra Mogens Becks tid, der ses øverst til højre ud mod Houmannsvej 

Før ombygningen af Hovedbygningen for et par Aar siden (slutningen af 1920’eren) saa man endnu paa en hulslidt Sandstens Trappesten, hvor indgangen til Butikken havde været, nemlig paa det afbrudte sydvestlige Hjørne af Bygningen. Den sydlige Længe blev opført til Bolig for P. Asp, men da denne efter Conrad Christensens død flyttede over i Hovedbygningen, var der i en Del Aar Posthus her. Midterlængen mod øst anvendtes bl.a. til Lagerrum for Vin og Kolonialvarer, mens der i den nordlige Længe, hvor nu Hotellets Køkken findes, fandtes ”Saltbing” med mægtige Kar til saltning af Kød og Flæsk, inden dette var tjenligt til at lægges i Tønder og forsendes til Norge og England. Her var også Lager af Jern og andre Grovvarer. Lige over for denne Bygning laa et stort Træhus til opbevaring af Brædder, og hvor nu haven er, var Tømmerpladsen med de store Tømmerstabler. Komplekset afsluttedes mod Øst med en Lade og Staldbygning (matr nr.Furreby 20 æ) Denne købtes senere sammen med det til Gaarden hørende Landbrug af Søren Madsen, og er nu nedrevet.”

De bygninger, Hilbert Grønbæk bekriver, er sikkert de bygninger, der kan ses på matrikelkortet fra 1871. Den sydlige længe er det gamle sydlige pakhus. Pakhuset blev enten revet ned, eller totalombygget, da det overgik til at være bolig for Peter Asp.

Asps Gaard som badehotel

Badehotellet åbnede i sommeren 1895. Forinden var de gamle bygninger blevet ombygget til hotelformål. I Stuehuset ud mod torvet, der blev forsynet med kviste og blev hotellets hovedbygning, blev indrettet spisesal, køkken, fadebur, læseværelser og et antal hotelværelser. I fløjen ud mod Vrenstedvej blev indrettet 15 hotelværelser. Bygningen bag ved hovedbygningen blev indrettet til bolig for bestyreren og personalet, og den 4. og sidste bygning, der lå mod nord, blev indrettet med sal og havestue.  Mellem bygningerne blev der anlagt sportsplads og længst mod øst en have. Til at eje og stå for hotellet blev oprettet et aktieselskab, som Peder Mortensen Asp Geertsen solgte ejendommen til. Han var selv medstifter af og aktionær i selskabet.

Billederne viser til venstre hovedbygningen, efter den i 1928 har fået en ekstra etage, og til højre lidt senere hvor fløjen mod Vrenstedvej også har fået en ekstra etage

Aktieselkabet holdt kun kort tid, så var kapitalen brugt op. I 1904 solgte man hotellet til Carl Elias Christensen. Han drev det indtil 1910, hvor han solgte det til Inger Søndergaard. Hun solgte det videre til Marinus Svendsen i 1924. Han byggede i 1928 en ekstra etage på hotellets hovedbygning for at få mere plads. Kort tid efter byggede han også en etage mere på fløjen ud mod Vrenstedvej. Det er lidt uklart, om det også var ham, der udvidede med en fløj vinkelret på hovedbygningen med nyt køkken og spisesal, eller om den blev bygget i Inger Søndergaards tid. Marinus Svendsen solgte i 1941 til Peder Brix Kjeldsen og Ane Christensen. I 1985 blev hotellet solgt til et konsortium, der fortog en gennmgribende renovering, og hvor hotellet fik sit nuværende udseende. Det ombyggede hotel blev solgt i time share andele, en ejer og driftsform, der stadig er gældende.