Matr. nr. 70b
Oluf Jensens butik forrest til højre  o. 1930

Grunden bliver udstykket fra matr. nr. 70 som 70b i  1912 og er på det tidspunkt ubebygget. Christen Madsen sælger den i 1913 til Valdemar Bast, der i 1918 sælger den videre til urmager Oluf Martin Jensen. Denne bygger hus og forretning på grunden umiddelbart efter. Oluf Jensen var blevet ansat som elværkets første bestyrer, da det blev bygget i 1912 på grunden overfor (matr. nr. 66c). I 1924 køber han den del af matr. nr. 67 (6c), der stødte op til hans grund, af Inger Søndergaard.