Matr nr 67 (12-17)

På grunden lå indtil 1896 et hus, der oprindeligt var den søndre længe (pakhus/lade/stald) i Jens Nielsen Lyckes skudehandlergård. Den første ejer af gården var Svend Thomsen Lund. Han var sammen med Jens Jensen Eilersgaard de første skudehandlere i Løkken. Han var født på gården "Lunden" i Dronninglund sogn omkr. 1686. I januar 1719 blev han gift i Furreby Kirke med Mette Larsdatter, enke efter Anders Andersen fra Løkken, som var død i 1714. Det var formentlig i forbindelse med giftermålet, han flyttede til Løkken. Han opbyggede de efterfølgende år en blomstrende skudehandelsforretning. Da han døde i 1747,var han en velhavende mand - han efterlod en formue på 7.500 rigsdaler til deling mellem arvingerne. Han havde ingen børn, så det var en bror og en søster, der arvede ham. Skudehandlergården i Løkken testamenterede han til niecen Ingeborg Christensdatter, der formentlig havde boet hos ham som plejedatter. Hun giftede sig med Erich Pedersen Smidt, der videreførte skudehandlen. Men han døde kun godt et år efter bryllupsdagen. Ingeborg Christensdatter giftede sig efterfølgende, i 1750 med skudehandler Johan Friderich Mathiasen. Han købte i 1752 Kettrupgaard, og de flytterde dertil.

Skudehandlergården i Løkken blev i 1756 solgt til Christopher Wibe fra Kajholm i Rubjerg sogn. Han holdt kun som skudehandler i 3 år. Gården blev i 1759 solgt på auktion til Jens Nielsen Lycke, der formentlig blev kaldt Lycke, fordi han var den eneste af skudehandlerne, der var født i Løkken. Han var søn af skudehandler Niels Mathiasen, der ejede en af de andre skudehandlergårde (Mikkels Hus) fra 1734-1750. Jens Nielsen drev skudehandel herfra de næste 40 år. Hans dødsdag kendes ikke, fordi dødsfaldene i Furreby sogn ikke er ført i den bevarede udgave af kirkebogen i en længere periode i slutningen af 1780'erne og begyndelsen af 1790'erne, men det er mellem 1789 og 1790. Hans enke Mette Larsdatter solgte i 1798 gården til Peder Mathiasen. Han overdrog den i 1808 til sønnen Simon Pedersen. Den blev takseret og brandforsikret i 1804 (vis), mens Peder Mathiasen ejede den. Han boede der ikke selv, det gjorde Simon Pedersen. Længen bestod af en pakhusdel på 10 fag og 10 fag indrettet til lo, lade, hestestald, fårehus, gæstestald og hugge- og vognhus. Materialerne var bindingsværk med klinede vægge, bræddebeklædning på søndre side og i enderne, og  havde stråtag. 

Bygningen blev takseret igen i 1813 (vis), hvor længen var ombygget til 2 boliger. Simon Pedersen var på det tidspunkt flyttet fra gården. Han har købte Løkkensholm af Christen Jensen i 1810. Den vestre del af huset (tidligere pakhusdelen) ejedes af Simon Pedersen, hvem der boede der vides ikke. Den var reduceret til 7 fag, hvoraf de 5 var til beboelse og 2 til lo og lade. Den østlige del (tidligere lade og stald) ejedes af Jens Christensen Møller. Den var forlænget til 11 fag og indrettet til 2 stuer, 3 kamre, køkken, bryggers og lade. Væggene var stadig af bindingsværk med bræddebeklædning på søndre side og i enderne og taget var stråtag. I 1817 byggede Jens Christensen Møller 3 fag til østre ende af sit hus med 1 stue, 1 kammer og gang (vis).

Historien herefter er lidt uklar, fordi der ikke foreligger tinglæste dokumenter for de handler, der må være sket. På et tidspunkt bliver Morten Christensen ejer af ejendommen, men det er formentlig først, efter han er blevet gift i 1824. Jens Christensen Møller sælger formentlig sin del af udhudset, da han køber en del af skudehandlergårdens stuehus. Det sker før 1819, hvor han er registreret som ejer af stuehusdelen i forbindelse med en taksation. Simon Pedersen sælger formentlig også sin del men handlerne har ikke kunnet verificeres, og  hvem de i givet fald sælger til, vides ikke. 

 ----                                                                                                      ---

Billedet til venstre viser Morten Christensen Hofmanns hus umiddelbart efter Badehotellet har købt det i 1896. Til højre er huset kort tid efter revet ned 

Under alle omstændigheder bliver Morten Christensen ejer af ejendommen. Morten Christensen kaldes han i tingbogens ejendomsregister og i folketællingerne. Men han kaldes også Vendelin og Hofmann, fremgår det af kirkebogen. I brandtaksationsprotokollerne kaldes han Morten Christensen Hofmann. Ved folketællingen i 1834 er han registreret som boende på stedet, som den eneste familie. Morten Christensen Vendelin/Hofmann var født i 1790 og døbt Morten Mortensen, men fik efternavnet Christensen og også tilnavnet Hofmann efter stedfaren Christen Larsen Hofmann, som moren Else Michelsdatter giftede sig med anden gang. Christen Larsen Hofman var brandfoged og blev brugt som taksationsmand af Brandkassen. Han boede i det hus på Vrenstedvej, som Niels Asp Geersen senere købte og ombyggede til pakhus. Hvor tilnavnet Vendelin stammer fra vides ikke. Morten Christensen var selv skibstømrer, men fiskede også, og han drev også lidt handel med nordmændene ifølge Peter Boye. Han var halvbror til skudehandler Thomas Christensen Hofmann.

Morten Christensen kone hed Inger Kirstine Thomasdatter, de blev gift i 1824, kort forinden de købte huset, og fik sønnen Niels Kristian Mortensen, der også blev kaldt Vendelin, kort tid efter. Peter Boye kalder hende Inger Lophauge. Tilnavnet har hun givet vis fra sin familie. Det er ikke anvendt i folketællingerne eller kirkebogen om hende, men hendes søster Gurra Thomasdatter, der blev gift med fisker Niels Stephensen, kaldes ved folketællingen i 1870 for Gurra Lophauge. Familien er registreret ved folketællingen i 1801. Hendes far fisker Thomas Larsen er på det tidspunkt 72 år og hun 10 år. Moren Anne Pedersdatter er også forholdsvis gammel 52 år.

Dobbelthuset, Morten Christensen køber i 1820'erne, ombygges og afkortes på et eller andet tidspunkt, men ændringerne er ikke registreret i brandtaksationsprotokollerne. I 1853 er huset noteret i forsikringsprotokollen som et hus på 12 fag, delvis i grundmur og delvis i bindingsværk med stråtag. Kirstine Lund har taget et billede ud over byen fra klitten ved Badehotellets pavillon i 1897 (billedet ovenfor til venstre). Her ses huset i forgrunden og billedet bekræfter beskrivelsen i forsikringsprotokollen. Det ses desuden, at huset havde udskud mod nord og mod syd på de 4 vestligste fag.

Redningshuset i 1920'erne

Morten Christensen dør i 1853 og Inger Lophauge overtager huset. Det er et stort hus, som de har lejet noget af ud. Det fortsætter Inge Lophauge med. F.eks bor skipper Thomas Nielsen Grønbæk sammen med sin kone og deres første barn ved folketællingen i 1855, lige før han bygger eget hus. Som Peter Boye fortæller, husede og beværtede hun også vandrende håndværkersvende og drev i det hele taget lidt værthushold, til ærgrelse for madam Glistrup i Figaro ved siden af. Inger Lophauge dør i 1867 og huset overgår til sønnen Niels Chr. Mortensen, der var fisker. Han blev ansat som redningsmand ved  Løkken redningsstations oprettelse i 1852, og var redningsmand i mere end 25 år. Han blev dekoreret  med flere medaljer. Efter Niels Chr. Mortensens død i 1896 bliver ejendommen solgt til A/S Badehotellet Løkken, der formentlig køber stedet for at skaffe bedre adgang til stranden ad det, der senere bliver Sdr. Strandvej, matr. nr. 67 gik på tværs af vejen, og lukkede for adgangen. 

Det gamle hus rives ned kort efter. Grunden bliver i 1909 delt i matr nr 67a og 67b, som sælges til smed Niels Jensen. På matr. nr. 67a bygges Løkkens 3. redningshus i 1914. Grunden deles i 1924 yderligere. Matr. nr. 67c syd for Sdr. Strandvej sælges til urmager Oluf M Jensen. Grundstykket som redningshuset ligger på bliver til matr. nr. 67d. Det blev senere fiskeauktion og restaurant (Peter Bådsmand).

Auktionshal i 1960'erne