Matr nr. 68 og 69 (12-4/12-25/12-82)

Anders Jensen Bach køber i 1792 en grund på 16 kvadratfavne østen for Niels Jensens skudehandlergaard i Løkken af justitsraad Erich Wilsbech til Sejlstrup, Hæstrupgaard og Rønnovsholm. Her bygger han en skudehandlergård. Det er starten på hans karriere som skudehandler. Ved folketællingen i 1787 er han skipper hos Niels Jensen. Samme år bliver han gift med datteren Mette Jensdatter. Gården som han bygger bliver takseret og brandforsikret i 1799 som en af de første ejendomme i Løkken (vis) Den bestod af 2 bygninger, der begge vendte øst-vest, et ”Vaaningshuus” (Stuehus) og et kombineret pakhus, stald og lade. Til den ene ende af stuehuset var der tilbygget et hønsehus. Stuehuset var et langt hus på 23½ Fag (65 Alen, ca. 40 m), opført af bindingsværk med dels klinede dels murede vægge og med stråtag. Huset rummede 4 stuer, 8 kamre, køkken og bryggers og havde i øvrigt pakhus og vognport i 4 af fagene. Pakhus/laden var på 14 Fag (ca. 38 alen). Det var opført af bindingsværk med klinede vægge og med bræddebeklædning mod syd og i enderne og havde som stuehuset stråtag. De mange kamre var nødvendige fordi man også havde skibsfolkene boende, når de ikke var på søen. Gården var takseret til i alt 2070 rigsdaler. 

I 1803 sælger Anders Bach gården til skudehandler Peder Mathiasen, der i 1798 havde købt Niels Jensens gård vest for. Baggrunden for, at Anders Bach sælger gården kendes ikke, men i 1805 dør hans kone Mette Jensdatter. Efterfølgende gifter han sig med Anders Pedersen Haverslevs enke, og overtager dennes skudehandlergaard helt mod syd i byen. Peder Mathiasen sælger i april 1808 Anders Bach og Jens Nielsens gårde til sønnen Simon Pedersen, der i samme periode også køber Løkkensholm af skudehandler Christen Jensen. Anders Bachs gård sælger han hurtigt videre til mægler Anders Sørensen fra Christianssand -  i oktober 1808. Anders Sørensen handler formentlig på kongens vegne, han sælger i alt fald gården videre til staten, personificveret ved kongen i december i 1808. Gården bliver indrettet til kornmagasin, som staten havde brug for for at sikre kornforsyningerne til Norge. Løkken var under Englandskrigen 1807-14 et af centrene for udførelsen af korn til Norge. 

Det nedlagte værtshus o. 1900 til højre

Efter krigen bliver det kongelige magasin solgt på auktione den 19. november 1816. Højstbydende er skudehandler Christen Jensen, der køber magasinbygningerne med tilhørende grund for 790 rigsbankdaler. Stuehuset, der lå nord for senere Sdr. Strandvej, deler han op i 3 dele og sælger i 1818, de 17 østligste fag til Johanne Jacobsen, 7 fag til Simon Christensen Høien og 6 fag til Jens Christoffer Friborg. Udhuset, der lå syd for senere Sdr. Strandvej beholder han. Johanne Jacobsdatters del, bliver i forbindelse med handlen takseret og brandforsikret (vis). Huset var som nævnt på 17 fag, af bindingsværk med udskud på nordre side og ud for 5 fag på søndre side, og havde murede vægge (soltørrede sten) og stråtag. Det var indrettet til 3 stuer, 3 kamre, køkken, bryggers og lade.

Hvad der sker med de dele, som Simon Chrisdtensen Høien og Jens Christoffer Friborg køber vides ikke, men de er formentlig blevet revet ned efter få år. I 1826 har de begge bygget nye huse i den østlige udkant af byen (senere Den Skæve Linie), og må da have solgt husene på Sdr. Strandvej. Hvem de har solgt grundene til, har heller ikke kunnet spores. Men ved matrikuleringen i 1871 ser de ud til at være blevet en del af Glistrups grund (matr. nr. 68).

Johanne Jacobsen var datter af skudehandler Niels Jacobsen og født i 1782. Da hun køber ejendommen i 1818 er hun 35 år. Hun forbliver ugift og ernærer sig som skrædderske og væverske og ved at leje en del af huset ud. Johanne Jacobsen får ikke selv børn, men tager søsterdatten Helene Marie Juul til sig som plejedatter. Helene Juul hjælper med syning og vævning. Johanne Jacobsdatter sælger i 1830 de 3 østligste fag af huset med lade til handelsmand Stephen Iversen, der ejede senere matr. nr. 66. Hun dør i 1849 og Helene Juul, arver hende, Johanne Jacobsen havde oprettet testamente til fordel for hende. Det fremgår af skøde- og panteprotokollen, at huset på det tidspunkt er reduceret til 7 fag, d.v.s at halvdelen må værer revet ned.

Helene Marie Juul var født i 1806 og datter af skudehandler Olle Juul Nielsen Wrensted, der drev skudehandel under Englandskrigen 1807-14 og boede et hus i den østlige udkant af byen ved Vrenstedvej. Det blev senere overtaget og udbygget til en egentlig skudehandlergård af først Søren Levinsen og senere Smørkræmmeren. Ole Juul var gift med Kirsten Nielsdatter en datter af Niels Jacobsen og Karen Simonsdatter. Han døde i 1817, og familien havde det derefter vanskeligt, tre af børnene endte på fattiggården. Helene Juul var nok den, der klarede sig bedst, sikkert fordi hun blev plejedatter hos mosteren.

Jens Julius Knudsens hus bag ved drengen 1950'erne

 

Helene Juul bliver i 1850 gift med høker Niels Laurits Glistrup, der stammede fra Ulfborg i Vestjylland og var 14 år yngre end hende. Han ombygger, fornyr og udvider huset til 15 fag i 1854 (vis). Det var stadig i bindingsværk med stråtag, men nu med tavlemur, d.v.s. med felterne udmuret med mursten. Det rummede efter ombygningen 2 gæstekamre, storstue, dagligstue, sovekammer, gang, spisekammer, fadebur, saltkammer, pigekammer, køkken og bryggers. Det bliver ikke et lykkeligt ægteskab mellem de to. De bliver separeret allerede i 1855, måske fordi høkerforretningen ikke går så godt. Han flytter til Blokhus og bliver gæstgiver, men går fallit efter kort tid. Helene Juul bliver boende søger og får i 1856 bevilling til at bespise og beværte simplere folk. Værtshuset får senere navnet Figaro. Efter fallitten flytter Laurits Glistrup tilsyneladende hjem igen. Han dør i 1860. Da hans bo gøres op, er han fallit, men Helen Glistrup overtager ejendommen i forståelse med kreditorerne. Ved matrikuleringen i 1871, får huset matr. nr. 68.

Helene Glistrup sælger i 1872 ejendommen med Figaro til værtshusholder Peder Christian Justesen, der dog hurtigt sælger den videre til værtshusholder Søren Chr. Nielsen i 1874. Denne dør i 1884 i en alder af 46 år. Enken driver sikkert værtshuset videre, men sælger i 1890 til garver Mouritz Peter Jensen Winther, der på dette tidspunkt også ejer Gæstgivergården. Det er lidt usikkert, om Mouritz Winther drev værtshuset videre, i givet fald ved forpagter, men sandsynligvis ikke. Han har sikkert mest købt det for at slippe af med en konkurrent til Gæstgivergården eller som en investering. Men efter hans død i 1895, er det i alt fald slut med værtshusdriften, da sælges huset til fisker Jens Julius Knudsen. Der bygges på et eller andet tidpunkt en nord-syvendende tværbygning på huset.

Jens Julius Knudesen var født uden for ægteskab af Mette Marie Knudesen, der var datter af Niels Christian Knudsen Ulv. Han var født i 1871 og voksede op i huset på det søndre hjørnet af Søndergade og Sdr. Strandvej, hvor hans bedsteforældre boede, og hvor moren blev boende. Moren gifter sig i 1880 med fisker Christen Holm, da er bedstefaren død, og hun og manden bliver boende hos bedstemoren. Stedfaren dør imidlertid allerede i begyndelsen af 90’erne, og Jens Julius Knudsen overtager så tilsyneladende forsøgeransvaret. Han køber huset af bedstemoren i 1894 og senere altså også tidligere Figaro. Han er på det tidspunkt kun 23 år, så det kan godt undre, han har penge til disse handler. Måske har han tjent gode penge på fiskeriet. Bedstemoren Kirsten Jensdatter og moren Mette Marie Holm flytter over til ham i matr. nr. 68. Matr. nr. 71 og 72 lejes sikkert ud, indtil dette hus rives ned. Hvornår er lidt uvist. Kirsten Jensdatter dør i 1914 91 år gammel. Mette Marie Holm i 1923.

Sdr. Strandvej 4 2016

Jens Julius Knudsen bliver gift med Sara Magdalene Andersen fra Hundelev i 1895. De får 7 børn, heriblandt Christian Peder Knudsen, der bliver far til Jens, Peter og Bent Knudsen. Matr. nr. 68 bliver i 1912 udstykket i 2 parceller, 68a, som Jens Julius Knudsen selv beholder og 68b, som han sælger til Jens Thøgersen Grønborg. Denne bygger efterfølgende en ny forretningsejendom på hjørnet af Søndergade og Sdr. Strandvej (matr. nr. 68a og 69). Bygningen, der husede Figaro, må lade livet i forbindelse hermed. Jens Julius Knudsen bygger et nyt beboelseshus på matr. nr. 68a. Han bliver boende der til sin død i 1949. Herefter sælges ejendommen til Aage Grønborg.