Matr. nr. 82 (12-1/12-60/101)

Huset på grunden var oprindeligt stuehuset i Michael Mortensens skudehandlergård og blev bygget i 1858. Men allerede da havde der været skudehandel på stedet i mere end 100 år. Det er formentlig et af de steder, der tidligst  blev bebygget i Løkken. To markante skudehandlere havde drevet skudehandel fra stedet Jens Christensen Trudslev og Jacob Thomsen Ingstrup. Sidstnævnte købte ejendommen af Jens Christensen Trudslev i 1778. Denne havde købt den i 1762 af salig oberstinde Hobe. Hun var ejer af Kornumgaard, Vrejlevkloster og Rønnovsholm og hed Helmiche Margrete von Hobe og var enke efter først Claus Edvard Ermandinger og derefter oberst Johan Vilhelm von Hobe og døde i 1765. Dvs at ejendommen, inden Jens Christensen Trudslev købte den, havde været et fæstehus under Rønnovsholm, og først efter hans køb blev en selvejerejendom. Ejendommen er i skødet fra 1778 beskrevet som "et Huus med Pakborder og Grund", dvs. en skudehandlergård.

Gården o. 1910 før den bliver til Strandhotellet

Jacob Thomsen Ingstrup udbyggede ejendommen. Han fik brandforsikret den i 1793, og da bestod den af et stuehus på 22 fag med kvist mod syd (en kvist var dengang en tværbygning vilkelret på hovedbygningen), en kombineret pakhus, stald og ladebygning på 30 fag syd herfor og et lille hus på 4 fag nord for til små kreaturer. Jacob Thomsen søgte også og fik som den første i Løkken Kongelig bevilling som gæstgiver. Han drev skudehandlen og gæstgiveriet til 1809, hvor han frasagde sig gæstgiverbevillingen på grund af dårligt helbred. Han døde i 1810. Hans enke, Maren Jensdatter solgte i 1811 gården til skipper Mogens Brtix Kjeldgaard fra Blokhus, der var svigersøn til skudehandler Christen Jensen. Han købte i 1813 Slettegaard og flyttede hertil. Skudehandlergården i Løkken solgte han til Christen Johansen. 

Den næste ejer, der kendes, var Christen Johansen, der ejede gården i 1823, hvor den blev takseret igen. Om han havde købt gården af Mogens Brix Kjeldgaard, eller om der har været en anden ejer imellem, vides ikke, handlen er ikke tinglæst. Hans navn optræder ikke i kirkebogen for Furreby sogn, og da der ikke er gennemført folketællinger i den periode, han ejede gården, er han et helt ubeskrevet blad. Det er nok sandsynligt, at han kun har ejet gården i kort tid. Taksationen i 1823 skete efter en ombygning. Stuehuset var bygget længere og det lille kreaturhus var forsvundet. Men bortset herfra ser bygningerne ud til mere eller mindre at være de samme, men sikkert fornyet en del. Christen Johansen døde senere i 1823 og gården solgtes efterfølgende af hans enke på auktion.

Højestbydende på auktionen var Thomas Chr. Hoffmann, der fik skøde på ejendommen i 1824. Han var født i 1799. Han var åbernbart ikke tilfreds med Christen Johansens istandsættelse, for han rev den gamle del af stuehuset ned og byggede nyt. Fra gården drev han de næste 20 år en anselig skudehandel, men gik fallit i 1842 med så stor en gæld, at hans sag også blev omtalt i landspressen. Efter falitten flyttede han til Tranum Strandgaard.

Strandhotellet kort efter åbningen

Gården blev efter fallitten købt af skudehandlerne Jens Chr. Jensen og Peder Mortensen i 1844. De rev bygningerne ned og byggede et nyt pakhus, hvor stuehuset lå. Det gamle forsikringsnummer udgik, og pakhuset forsikredes under et nyt nr.. Jens Chr. Jensen gik selv fallit i 1850 og hans part overtoges af skudehandler Niels Asp Gertsen.

Michael Mortensen købte ejendommen i 1858. Han havde efter Niels Asp Gertsens død i 1855 drevet Asps Gaard videre sammen med enken, Karen Marie Pedersen, der var hans søster. Hun blev i 1857 gift med Conrad Christensen, og Michael Mortensen skulle have et andet sted at udfolde sin virksomhed. Det var en handel inden for familien. Den ene ejer, Peder Mortensen, var Michael Mortensens far, og den anden ejer, Conrad Christensen (der via ægteskabet havde overtaget Niles Asp Gertsens del), hans svoger. Også den tidligere ejer var familie. Thomas Chr. Hoffmann var Michael Mortensens svigerfar.

Michael Mortensen

Umiddelbart efter han havde købt ejendommen byggede han nyt nord-syd vendt stuehus ud mod Søndergade, den bygning, der ligger der i dag. Den blev bygget i grundmur med tegltag. Han byggede også ny lade mod vest, og fornyede og udvidede bygningerne de følgende år. Han er den skudehandler i Løkken, der holdt ved længst. Hans sidste skude sluppen ”Hensigten” blev hugget op i 1908. Efter næsten 50 år som skudehandler overdrog Michael Mortensen i 1903 driften af forretningen, der nu mere var blevet en købmandshandel til svigersønnen Valdemar Bast. Denne fik bevilling til detailhandelssalg i 1903. I 1907 solgtes det nordvestlige hjørne af grunden ud mod Søndergade (matr. nr. 82b) til Løkken Sparekasse..

Valdemar Bast var søn af skipper Christian Martinus Bast, gift med Michael Mortensens datter Johanne og selv uddannet skibsfører. I 1911 overtog han købmandsgården og ombyggede den til Strandhotellet, der åbnede i 1912 (Valdemar Bast fik dog først gæstgiverbevilling i 1915, sikkert fordi afholdsforeningerne havde søgt at hindre udstedelsen af spiritusbevilling). Bevillingen var kun for sommerperioden, og han slog sig derfor også på fiskehandel. Han har åbenbart fundet forretningsmulighederne for dårlige, for i 1919 solgte han Strandhotellet til Niels Peter Aasholm, og flyttede til København, hvor han genoptog bestillingen som skibsfører. Søren Chr. Jensens pakhus solgte han samtidigt til den nyoprettede brugsforening. Michael Mortensen døde i 1919.

I 1926 byggedes et nyt anneks ud mod Norgesvej. I 1941 solgte N. P. Aasholm Strandhotellet til Hans Kraglund og Andreas Pedersen. I 1946 købte installatør Mogens Skadelund Strandhotellets indkørsel ud mod Søndergade med et stykke af grunden bagved og byggede ny biograf på stedet (matr. nr. 82c). De gamle bagbygninger blev nedrevet i forbindelse hermed. Andreas Pedersen blev i 1946 også eneejer af Strandhotellet.


 

 Læs mere

Jens Christensen Trudslev og Jacob Thomsen Ingstrup

Den 1. maj 1762 købte Jens Christensen Trudslev et hus med tilhørende pakbod (pakhus) og grund i Løkken af Rønnovholms ejer, der på det tidspunkrt var oberst Johan Wilhelm de Hobbes enke Helmischa Margreta. Prisen var 300 rigsdaler. Jens Trudlev var netop blevet gift med Else Marie Nielsdatter, datter af Niels Sørensen i Aasendrup, der drev skudehandel fra Løkken, bl.a. sammen med Ole Hansen Flørnæs. Jens Trudslev havde formentlig været ansat hos svigerfaren, inden han etablerede sig som skudehandler. Han er registreret som skibsejer allerede i 1762, han ejede en af de 5 skuder, der var hjemmehørende i byen på det tidspunkt, en skude på 10½ læster. Det er sandsynligt, at der en del år forud for Jens Trudslevs køb havde været drevet skudehandel på stedet. Der er i skødet nævnt to bygninger et hus (stuehus) og en pakbod (pakhus). Det er også nævnt, at Lars Rytter senest havde boet der (han døde tidligere på året 1762). Han havde formentlig drevet skudehandel som fæster under Rønnovsholm, men kun nogle få år, for han var kun 32 år, da han døde. Grunden må have været bebygget allerede i 1745, hvor Søren Hauerselv købte grunden syd for og byggede her, ellers ville Søren Haverslev have købt grund længere mod nord, nærmere de andre huse i byen. Det vides ikke, hvem der har boet på stedet før Lars Rytter, men det kan have været Mads Buch, der døde i 1757.

Jens Trudslev mister sit skib i 1873 ved forlis eller på anden måde, og det tvinger ham til i 1778 at sælge gården. Køberen er Jacob Thomsen Ingstrup, der køber gården for 100 rigsdaler, kun en trediedel af, hvad Jens Trudslev havde givet for den 16 år tidligere. Og så havde han endog udbygget den med yderligere et pakhus. I skødet fra 1662 står pakbod i ental, i skødet fra 1878 i flertal. Efter salget flyttede Jens Trudslev til Thisted og blev underconsumtionsbetjent. Her døde han i 1782 i en alder af 53 år. Jacob Thomsen Ingstrup var født i Ingstrup i 1741.  Da han køber gården i 1778 er han formentlig kort forinden blevet gift med Maren Jensdatter.  Det var hendes 2. ægteskab. Ved folketællingen i 1787 er Jacom Thomsen Ingstrup etableret som skudehandler i Løkken med 5 tjenestefolk og en skibsbesætning i husstanden. De har 3 børn. I 1793 fik Jacob Thomsen Ingstrup gården brandforsikret.  Det var kun et år efter den Almindelige Brandforsikring for Landbygninger blev oprettet, gården takseredes og brandforsikredes som den første ejendom i Løkken (vis).

Th. Ingstrups Gaard 1807

Den bestod af et ”Raalingshuus” (hovedlænge/stuehus) på 22 Fag (46½ alen) med en kvist (tværfløj vinkelret på hovedfløjken) mod syd, en kombineret pakhus-, lade- og staldbygning på 30 fag (67 alen) syd herfor og et lille hus nord for raalingen på 4 fag (8½ alen) til små kreaturer. Alle bygninger vendte øst-vest. De bygninger, der er vist på det første kort over løkken fra 1807, stemmer præcis med denne beskrivelse. Stuehuset havde dels murede dels klinede vægge og træbeklædning på gavlene og en del af sydsiden. Pakhuset/laden var af bindingsværk med klinede vægge på nordsiden og træbeklædning på sydsiden og i gavlene. Kreaturhuset var af bindingsværk med klinede vægge. Alle husene havde stråtag. Bygningerne var samlet takseret til 1500 rigsdalere.

 

 

Stuehusets indretning er nøje beskrevet i taksationsprotokollen. Der var 3 stuer, 2 gæsteværelser, flere sovekamre, et værelse, kontor, køkken, spisekammer, pigekammer, bryggers, fadebur, saltkælder, opbevaringsrum og et rum til tømmer. I kvistens østside var der en indgang for gæster. 

Jacob Ingstrups Gaard

Stuehuset i Jacob Ingstrups gaard fra 1793, som det kan have set ud, ud fra beskrivelsen i taksationsrapporten

Jacob Thomsen Ingstrup søgte og fik bevilling som gæstgiver. Det var ham, der var gæstgiver, da etatsråd Niels Tønder Lund opholdt sig i byen ved årsskiftet 1808-09 under Englandskrigen. Han var den første kongeligt privilegerede gæstgiver i Løkken. Han opgav i 1809 bevillingen som værtshusholder på grund af alder og dårligt helbred, og døde i 1810. Enken Maren Jensdatter solgte i 1811 gården til skipper Mogens Brix Kjelgaard, der var svigersøn til skudehandler Christen Jensen. Selv flyttede hun ud på gården Løkkens Kjær (Matr. nr. 18 Furreby), der i 1810 var nyopført og en af de ejendomme, der opstod i forbindelse med udskiftningen. Løkkens Kjær takseredes i december 1810 (B 217) .

Mogen Kjeldgaard solgte på et eller andet tidspunkt gården til Christen Johansen, der fik den brandforsikret i 1823 (vis) Han døde og gården blev solgt på auktion.

Thomas Chr. Hoffmann

Thomas Chr. Hoffmann blev ejer af gården i 1824. Han var åbenbart ikke tilfreds med Christen Johansens istandsættelse, for han rev den gamle del af stuehuset ned og byggede nyt. Han skiftede også stråtaget på kvisten ud med tegltag (vis). Gården bestod herefter af:

  1. Et stuehus på 26½ fag, 66½ alen langt, der vendte øst-vest og havde grundmur mod syd og i østre ende og bindingsværk og klinede vægge mod nord samt stråtag. Det var indrettet til 3 stuer, 2 kamre, køkken og bryggers
  2. En kvist (vinkelbygning) mod syd på 4 fag med murede vægge og tegltag, indrettet til stue
  3. En lade på 23 fag, 67 alen lang, der vendte øst-vest, opført af bindingsværk med klinede vægge og stråtag, indrettet til lade, hestestald, pakhus og materialehus

Thomas Chr. Hoffmann var født i 1799, og var søn af skibstømrer Christen Larsen Hoffmann. Han blev i 1824 gift med Magdalen Cathrine Georgine Frederiche Petersen, datter af mejeriforpagter Petersen Børglumkloster. Han fik skudehandlerbevilling i 1822 kort forinden han i 1824 købte Christen Johansens gård. Herfra drev han i de følgende 20 år en anselig skudehandel. Han gik fallit i 1842, fordi han mistede 3 af sine skibe i den samme storm mellem den 26. og 27 marts. De drev alle 3 ind på stranden ved Løkken. Hans fallit var så stor en sag, at den at den også nåede frem til spalterne i landspressen. Efter fallitten flyttede han til Tranum Strandgaard.

Gården blev efter fallitten købt af skudehandlerne Jens Chr. Jensen og Peder Mortensen i 1844. De rev bygningerne ned og byggede et nyt pakhus, hvor stuehuset lå. Det gamle forsikringsnummer udgik, og pakhus forsikredes under et nyt nr. (vis).

Michael Mortensens gård

Søndergade 1905

Michael Mortensen byggerde, da han havde overtaget ejendommen, et nyt stuehus på 18 Fag (36 alen), der vendte nord syd, ud mod den senere Søndergade. Det takseredes i 1858, mens det var under arbejde og derefter igen, da det var færdigt (vis). Det var et stateligt hus, muret op med brændte sten overalt, tegltag og udstyret med vinduer med store ruder, spejldøre med indstukne låse og gipsede lofter. Det var indrettet med storstue, dagligstue, sovekammer, gæstekammer, gang, folkestue, køkken og bryggers, kontor, butik og brændevinskammer. Huset findes stadig men i stærkt ombygget form (Nørregade 10). Billedet af Søndergade er taget lige ud for stuehuset i 1905, dvs før gården omdannes til Strandhotellet. Gården ses i forgrunden til højre med bænken foran.

Michael Mortensen fortsatte med at bygge en lade mod vest, der vendte nord-syd og var sammenbygget med det pakhus, han havde overtaget, samt lokum og træskur. Taksationen for disse findes ikke i de bevarede taksationsprotokoller, men den er noteret i selve forsikringsprotokollen. I 1869 og 71 byggede han yderligere til og fornyede nogle af bygningerne (vis). Gården bestod herefter af:

        a)       Stuehuset mod øst (ud mod senere Søndergade) (nord-syd)

b)       Laden mod vest (nord syd)

c)       Pakhuset mod nord (bygget af Jens Chr. Jensen og P. Mortensen) (øst-vest)

d)      En vinkelbygning på pakhuset (nord-syd)

e)       En tilbygning til laden (nord-syd)

f)       Det søndre hus (øst-vest)

g)       En tilbygning til stuehuset

h)       Et halvtag

         

Stuehuset lå for sig selv, mens de andre bygninger var sammenbyggede. Tilsammen dannede bygningerne en firlænget gård. Pakhuset var af bindingsværk med stråtag. De øvrige bygninger var grundmurede med spåntag på nær stuehuset, der havde tegltag.  I 1883 købte Michael Mortensen den vestlige halvdel af Søren Chr. Jensnes Pakhus på den anden side af Søndergade af enken Marie Jensen.