Artikelindeks

 Læs mere

Jens Christensen Trudslev og Jacob Thomsen Ingstrup

Den 1. maj 1762 købte Jens Christensen Trudslev et hus med tilhørende pakbod (pakhus) og grund i Løkken af Rønnovholms ejer, der på det tidspunkrt var oberst Johan Wilhelm de Hobbes enke Helmischa Margreta. Prisen var 300 rigsdaler. Jens Trudlev var netop blevet gift med Else Marie Nielsdatter, datter af Niels Sørensen i Aasendrup, der drev skudehandel fra Løkken, bl.a. sammen med Ole Hansen Flørnæs. Jens Trudslev havde formentlig været ansat hos svigerfaren, inden han etablerede sig som skudehandler. Han er registreret som skibsejer allerede i 1762, han ejede en af de 5 skuder, der var hjemmehørende i byen på det tidspunkt, en skude på 10½ læster. Det er sandsynligt, at der en del år forud for Jens Trudslevs køb havde været drevet skudehandel på stedet. Der er i skødet nævnt to bygninger et hus (stuehus) og en pakbod (pakhus). Det er også nævnt, at Lars Rytter senest havde boet der (han døde tidligere på året 1762). Han havde formentlig drevet skudehandel som fæster under Rønnovsholm, men kun nogle få år, for han var kun 32 år, da han døde. Grunden må have været bebygget allerede i 1745, hvor Søren Hauerselv købte grunden syd for og byggede her, ellers ville Søren Haverslev have købt grund længere mod nord, nærmere de andre huse i byen. Det vides ikke, hvem der har boet på stedet før Lars Rytter, men det kan have været Mads Buch, der døde i 1757.

Jens Trudslev mister sit skib i 1873 ved forlis eller på anden måde, og det tvinger ham til i 1778 at sælge gården. Køberen er Jacob Thomsen Ingstrup, der køber gården for 100 rigsdaler, kun en trediedel af, hvad Jens Trudslev havde givet for den 16 år tidligere. Og så havde han endog udbygget den med yderligere et pakhus. I skødet fra 1662 står pakbod i ental, i skødet fra 1878 i flertal. Efter salget flyttede Jens Trudslev til Thisted og blev underconsumtionsbetjent. Her døde han i 1782 i en alder af 53 år. Jacob Thomsen Ingstrup var født i Ingstrup i 1741.  Da han køber gården i 1778 er han formentlig kort forinden blevet gift med Maren Jensdatter.  Det var hendes 2. ægteskab. Ved folketællingen i 1787 er Jacom Thomsen Ingstrup etableret som skudehandler i Løkken med 5 tjenestefolk og en skibsbesætning i husstanden. De har 3 børn. I 1793 fik Jacob Thomsen Ingstrup gården brandforsikret.  Det var kun et år efter den Almindelige Brandforsikring for Landbygninger blev oprettet, gården takseredes og brandforsikredes som den første ejendom i Løkken (vis).

Th. Ingstrups Gaard 1807

Den bestod af et ”Raalingshuus” (hovedlænge/stuehus) på 22 Fag (46½ alen) med en kvist (tværfløj vinkelret på hovedfløjken) mod syd, en kombineret pakhus-, lade- og staldbygning på 30 fag (67 alen) syd herfor og et lille hus nord for raalingen på 4 fag (8½ alen) til små kreaturer. Alle bygninger vendte øst-vest. De bygninger, der er vist på det første kort over løkken fra 1807, stemmer præcis med denne beskrivelse. Stuehuset havde dels murede dels klinede vægge og træbeklædning på gavlene og en del af sydsiden. Pakhuset/laden var af bindingsværk med klinede vægge på nordsiden og træbeklædning på sydsiden og i gavlene. Kreaturhuset var af bindingsværk med klinede vægge. Alle husene havde stråtag. Bygningerne var samlet takseret til 1500 rigsdalere.

 

 

Stuehusets indretning er nøje beskrevet i taksationsprotokollen. Der var 3 stuer, 2 gæsteværelser, flere sovekamre, et værelse, kontor, køkken, spisekammer, pigekammer, bryggers, fadebur, saltkælder, opbevaringsrum og et rum til tømmer. I kvistens østside var der en indgang for gæster. 

Jacob Ingstrups Gaard

Stuehuset i Jacob Ingstrups gaard fra 1793, som det kan have set ud, ud fra beskrivelsen i taksationsrapporten

Jacob Thomsen Ingstrup søgte og fik bevilling som gæstgiver. Det var ham, der var gæstgiver, da etatsråd Niels Tønder Lund opholdt sig i byen ved årsskiftet 1808-09 under Englandskrigen. Han var den første kongeligt privilegerede gæstgiver i Løkken. Han opgav i 1809 bevillingen som værtshusholder på grund af alder og dårligt helbred, og døde i 1810. Enken Maren Jensdatter solgte i 1811 gården til skipper Mogens Brix Kjelgaard, der var svigersøn til skudehandler Christen Jensen. Selv flyttede hun ud på gården Løkkens Kjær (Matr. nr. 18 Furreby), der i 1810 var nyopført og en af de ejendomme, der opstod i forbindelse med udskiftningen. Løkkens Kjær takseredes i december 1810 (B 217) .

Mogen Kjeldgaard solgte på et eller andet tidspunkt gården til Christen Johansen, der fik den brandforsikret i 1823 (vis) Han døde og gården blev solgt på auktion.

Thomas Chr. Hoffmann

Thomas Chr. Hoffmann blev ejer af gården i 1824. Han var åbenbart ikke tilfreds med Christen Johansens istandsættelse, for han rev den gamle del af stuehuset ned og byggede nyt. Han skiftede også stråtaget på kvisten ud med tegltag (vis). Gården bestod herefter af:

  1. Et stuehus på 26½ fag, 66½ alen langt, der vendte øst-vest og havde grundmur mod syd og i østre ende og bindingsværk og klinede vægge mod nord samt stråtag. Det var indrettet til 3 stuer, 2 kamre, køkken og bryggers
  2. En kvist (vinkelbygning) mod syd på 4 fag med murede vægge og tegltag, indrettet til stue
  3. En lade på 23 fag, 67 alen lang, der vendte øst-vest, opført af bindingsværk med klinede vægge og stråtag, indrettet til lade, hestestald, pakhus og materialehus

Thomas Chr. Hoffmann var født i 1799, og var søn af skibstømrer Christen Larsen Hoffmann. Han blev i 1824 gift med Magdalen Cathrine Georgine Frederiche Petersen, datter af mejeriforpagter Petersen Børglumkloster. Han fik skudehandlerbevilling i 1822 kort forinden han i 1824 købte Christen Johansens gård. Herfra drev han i de følgende 20 år en anselig skudehandel. Han gik fallit i 1842, fordi han mistede 3 af sine skibe i den samme storm mellem den 26. og 27 marts. De drev alle 3 ind på stranden ved Løkken. Hans fallit var så stor en sag, at den at den også nåede frem til spalterne i landspressen. Efter fallitten flyttede han til Tranum Strandgaard.

Gården blev efter fallitten købt af skudehandlerne Jens Chr. Jensen og Peder Mortensen i 1844. De rev bygningerne ned og byggede et nyt pakhus, hvor stuehuset lå. Det gamle forsikringsnummer udgik, og pakhus forsikredes under et nyt nr. (vis).

Michael Mortensens gård

Søndergade 1905

Michael Mortensen byggerde, da han havde overtaget ejendommen, et nyt stuehus på 18 Fag (36 alen), der vendte nord syd, ud mod den senere Søndergade. Det takseredes i 1858, mens det var under arbejde og derefter igen, da det var færdigt (vis). Det var et stateligt hus, muret op med brændte sten overalt, tegltag og udstyret med vinduer med store ruder, spejldøre med indstukne låse og gipsede lofter. Det var indrettet med storstue, dagligstue, sovekammer, gæstekammer, gang, folkestue, køkken og bryggers, kontor, butik og brændevinskammer. Huset findes stadig men i stærkt ombygget form (Nørregade 10). Billedet af Søndergade er taget lige ud for stuehuset i 1905, dvs før gården omdannes til Strandhotellet. Gården ses i forgrunden til højre med bænken foran.

Michael Mortensen fortsatte med at bygge en lade mod vest, der vendte nord-syd og var sammenbygget med det pakhus, han havde overtaget, samt lokum og træskur. Taksationen for disse findes ikke i de bevarede taksationsprotokoller, men den er noteret i selve forsikringsprotokollen. I 1869 og 71 byggede han yderligere til og fornyede nogle af bygningerne (vis). Gården bestod herefter af:

        a)       Stuehuset mod øst (ud mod senere Søndergade) (nord-syd)

b)       Laden mod vest (nord syd)

c)       Pakhuset mod nord (bygget af Jens Chr. Jensen og P. Mortensen) (øst-vest)

d)      En vinkelbygning på pakhuset (nord-syd)

e)       En tilbygning til laden (nord-syd)

f)       Det søndre hus (øst-vest)

g)       En tilbygning til stuehuset

h)       Et halvtag

         

Stuehuset lå for sig selv, mens de andre bygninger var sammenbyggede. Tilsammen dannede bygningerne en firlænget gård. Pakhuset var af bindingsværk med stråtag. De øvrige bygninger var grundmurede med spåntag på nær stuehuset, der havde tegltag.  I 1883 købte Michael Mortensen den vestlige halvdel af Søren Chr. Jensnes Pakhus på den anden side af Søndergade af enken Marie Jensen.