Matr. nr. 81 (12-21)
Christen Jensen var nok den største skudehandlere under Englandskrigen. Han var født i Løkken i 1762. Kom i lære hos en købmand i Norge og sejlede i nogle år som sømand på Løkken skuder, inden han i 1791 nedsætter sig som skudehandler i Løkken. Samme år bliver han gift med Gertrud Ane Thomsen, datter af Nicolai Thomsem forpagter på Hammelmose og Hjermitslevgaard. I 1793 køber han Løkkensholm og driver skudehandel herfra. I 1803 køber han Søndergaard i Aasendrup og flytter hertil. Løkkensholm sælger han i 1807 til Simon Pedersen, der også driver skudehandel derfra. Gertrud Ane Thomsen dør i 1805 og han gifter sig derefter med Else Jensdatter fra Aasendrup.
I 1812 beslutter han sig for at flytte til Løkken og bygger stuehus sydøst for Christen Hansens Flørnæs' pakhus, som han havde købt i 1810. I 1815 bygger han ydeligere et pakhus nordøst for stuehuset - det pakhus Christen Clemmensen senere køber, og som er vist på billedet. Han ejer ikke jorden, som han bygger stuehus og pakhus på, men den køber han i 1818 af sognepræsten i Børglum Johan Chr. Albrechtsen. Han køber hele det ubebyggede areal i den sydøstlige del af Løkken, det der senere får matr. nr. 81, et areal på ca. 1.5 ha. Jorden var indtil 1806 ejet af Rønnovsholm. Både stuehus og pakhus blev opført i egebindingsværk, hvilket var meget sjældent i Løkken. og det er formentlig grunden til, at de fik en lang levetid. Pakhuset blev først revet ned i 1920'erne.
Chr. Jensen dør i 1822 og hans ejendomme arves af enken Else Jensdatter. Skudehandlergården i Løkken (matr. nr. 81) sælger hun i 1825 til stedsønnen Nicolai Thomsen Jensen (Christen Jensens søn af første ægteskab). Han var født i 1798 og overtager farens rolle som førende skudehandler i Løkken. Han forlænger stuehuset, så det bliver 17 fag (44 alen) langt og bygger en kvist til mod syd på 2 fag. Nicolai Thomsen bliver sent gift - i 1841 - med Johanne Cathrine Meyer, der var 19 år yngre end ham. Hun dør imidlertid allerede i 1846 i barselsseng efter at have født deres 2. søn. Tiden efter Englandskrigen med statsbankerotten i 1813 er en vanskelig tid for skudehandlen, men Nicolai Thomsen Jensen klarer sig godt i den periode. Men i 1852 er det slut med heldet, han går fallit. Men det er efter 30 år som skudehandler på den gård, hans far havde bygget.. Skudehandlergården (matr. nr. 81) bliver solgt på tvangsauktion i 1853, hvor Søren Chr. Jensen er højstbydende. Selv flytter han til senere matr. nr. 93 (Norgesvej 20).
Søren Jensen har allerede etableres sig som skudehandler, da han køber Nicolai Thomsen Jensens gård. Han havde drevet skudehandel fra senere matr. nr. 76 fra 1844 først i kompagniskab med Niels Asp Gertsen og senere med Søren Levinsen. I 1850 havde han endvidere købt dambrænderiet ved Furreby Bæk af Jens Christensen Jensens fallitbo. Han bliver i 1849 gift med Inger Marie Berthelsen, datter af mølleren på Løkken Mølle. Han køber gården for at ekspandere, og det gør han hurtig. Ved folketællingen 1855 består hans husstand foruden familien af 8 tjenestefolk og 2 skibsbesætninger på tilsammen 11 personer. Aktiviteterne kræver mere plads, så han udvider frem til 1858 gården med tilbygninger til stuehuset og stuehusets kvist, et vestre hus, et søndre hus, et træskur, et halvtag samt et nyt 3 etagers pakhus mod vest. Han anlægger også et teglværk i Furreby lige nord for Furreby Bæks udløb. Efter flere brande bliver det dog nedlagt igen.
Søren Chr. Jensen dør i 1875 og efterlader gården til enken Inger Marie Berthelsen. Hun udstykker gården i flere omgange og sælger dele af den fra. Laden mod nordvest (Chr. Hansen gamle lade – 81b) til interessentskabet for opførelse af en lægebolig i Løkken i 1877, det nordre pakhus (81c) til træhandler Christen Clemmensen også i 1877 og den vestlige halvdel af det store pakhus til Michael Mortensen i 1883 (81d). Resten af ejendommen (81a) og den tilhørende jord sælger hun samtidigt i 1883 til Ole Christian Jensen.
Ole Chr. Jensen var gårdmandsøn fra Jerslev og ikke i familie med Søren Chr. Jensen. Han kommer til Løkken i 1879 og flytter nok allerede ind i Søren Chr. Jensens gård på det tidspunkt. Han er registreret som boende der med familien ved folketællingen i 1880. Hans kone, Josefine Johanne Frederikke Hejkendorff, dør imidlertid allerede i 1888 kun 28 år gammel, og han bliver enkemand med 4 sønner. Han gifter sig igen i 1890 med Mette Marie Pedersen, der inden var ansat som husholderske efter konens død. Hun og Ole Chr. Jensen får sammen 11 børn. De var Chr. Brix Kjeldgaards bedsteforældre på moderens side, og han har fortalt om dem i sine erindringer. Ole Chr. Jensen driver vognmandsforretning med 4 hestespand og landbrug fra gården (der var 50 td land til).
Bygningerne på matr. nr. 81a, som Ole Chr. Jensen overtager i 1883, var stuehuset med vinkelfløjen mod syd og den østlige halvdel af det store pakhus med stald/ladefløjen mod syd. De øvrige bygninger var solgt fra. Den østlige del af pakhuset og laden brænder i 1897. Pakhusdelen bliver ikke bygget op. I stedet for bygges der en større stald/lade, der vender nord-syd.
Ole Chr. Jensen dør i 1907, og Mette Marie Jensen driver ejendommen videre med hjælp fra børnene. Under besættelsen beslaglægger tyskerne hestestalden og laderne til lagerbygning og opstaldning af deres egne heste. De beslaglagte bygninger brænder og det tyske materiel går op i flammer. Bygningen genopbygges ikke efter besættelsen. I stedet for bygges en ny landbrugsejendom på Vrenstedvej, hvor der i dag er kommunal materielgård. Mette Marie Jensen sælger efterhånden noget af jorden fra, bl. a. til svigersønnen Peder Brix Kjeldgaards, der bygger fiskepakhus med kølehus og senere filetfabrik på Asylgade/Tolbodvej i 1930’erne (matr. nr. 81o – Sparkøbmand i dag). Hun dør i 1956. Datteren Jenny Jensen arver huset i 1957, og det er efter hende det er kommet til at hedde Jennys hus. Det sidste af vinkelfløjen mod syd rives ned i 1977.
