Matr. nr. 88a (88b, 88c, 88d) (12-22/12-29)

Norgesvej 10 (3. hus fra højre) o. 1930

Frands Pedersen Tanderup  køber et grundstykke af Johan Chr. Albrechtsen i 1813. Her bygger han et hus, som han får takseret og brandforsikret i 1816 (vis). Huset var på 10 fag af bindingsværk og med dels murede, dels klinede vægge og havde stråtag. Det var indrettet til 2 stuer, 3 kamre, køkken og bryggers samt stald og lade i. Huset var ikke nyt. Det havde været forsikret før til en noget lavere værdi, så Frands Pedersen kan godt have bygget huset før han købte grunden.

Frands Pedersen var født i 1784 og kom til Løkken under Englandskrigen som udstationeret ved militæret, I 1810 bliver han udlagt som barnefader til Gurra Thomasdatters uægte barn, der døbes i Furreby kirke den 15.6.1810. I kirkebogen står han som konstabel.  Det ses heraf, at han er kommet til Lykken tidligt under krigen. Han bliver ikke gift med Gurra Thomasdatter. I 1814 får han en søn døbt i Furreby Kirken og er gift med Inge Marie Pedersdatter. Han er allerede på det tidspunkt husejer i Løkken. Inge Marie Pedersdatter dør, inden deres barn når at blive døbt. Han bliver gift anden gang med Kirstine Olesdatter fra Ingstrup. Ifølge Peter Boye opbevarede Frands Pedersen, efter militæret havde trukket sig tilbage i 1814, lidt ammunition til kanonerne. Det blev brugt ved særlige lejligheder, f.eks. når købmænd modtog nybygninger og ibrugtagningen af det nye skib skulle markeres. Han ernærede sig som fisker og arbejdsmand i Løkken efter krigens afslutning.

Frands Pedersen får et hus takseret igen allerede i 1821. Dette hus er indført i taksationsprotokollen med et ændret forsikringsnummer (vis) og har ifølge protokollen ikke været forsikret før. Det må derfor være et nybygget hus. Om det ligger samme sted, som det ældre hus, kan ikke afgøres med sikkerhed, men det er nok mest sandsynligt, at man har brugt den gamle sokkel. De to huse er af samme størrelse og indretning og i øvrigt også opført af samme materialer. Placeringen af det hus, der takseres i 1821, er der ikke tvivl om. Via rækken af senere ejere kan fastlægges, at det er det hus, der ved matrikuleringen i 1871 får matr. nr. 88.

Huset takseres igen i 1838, hvor der er bygget 3 fag til i længden, og kviste på 2 fag både mod syd og nord vis). Kvisten mod nord var grundmuret, resten var af bindingsværk med murede og klinede vægge. De nye dele havde også stråtag. Det gælder dog ikke et halvtag på 1 fag, der også blev bygget til. Det fik tegltag.  

Frands Pedersen dør i 1844, og hans enke Kirstine Olesdatter bliver boende i huset. Hun klarer sig som så mange andre enker ved at fremstille uldvarer (spind og bind). I 1847 sælger hun ejendommen til rebslager Mads Christian Gaarestrup. Han var søn af lærer Gaarestrup i Skallerup og udlært som rebslager i Hjørring. Han kom til Løkken i 1847 sammen med en svend og en lærling uden tvivl for at slå sig ned som rebslagermester. Det må der også have været gode muligheder for. Løkken havde på det tidspunkt ingen registrerede rebslagere, hvad der godt kan undre i betragtning af byens status som søfartsby.

Mads Gaarestrup bliver i 1848 gift med Ingeborg Marie Larsen, der var fra Kristiansand i Norge. Hun havde været tjenestepige hos Kirstine Olesdatter og boede altså i det hus, Mads Gaarestrup senere købte. Mon ikke han har boet i huset, inden han købte det, og er kommet til at kende Ingeborg Larsen der. Det var jo et stort hus med god plads uden om.

Forretningen har gået godt for Mads Gaarestrup, for i 1854 udvider og ombygger han huset. Det forlænges med 3 fag mod øst i grundmur. Bindingsværket mod syd erstattes af grundmur og mod nord erstattes de klinede vægge af tavlemur (bindingsværk med mursten imellem). Indretningen bliver også ændret, huset får som de samtidige skudehandlergårde storstue, dagligstue og gæstekammer og også en pakbod (butik), alt i alt en totalrenovering. Samtidigt bygger han også en lukket reberbane på den sydlige del af grunden lige nord for senere Rommedahlvej. Bygningen var 71 fag eller 142 alen (90 m) lang. Materialerne var bindingsværk med tavlemur og dels stråtag dels tegltag (G 109). Det har ikke været nogen lille investering. Reberbanebygningen blev faktisk vurderet lidt højere end stuehuset 800 rigsdaler mod 780.

Mads Gaarestrup dør allerede i 1857, kun 37 år gammel. Enken, Ingeborg Larsen, gifter sig i 1858 med rebslagersvend Lauritz Neve, der så overtager forretningen. Han var 27 og hun 40. Laurits Neve har sikkert været i forretningen som svend, inden de bliver gift. Reberbanen blæser ifølge Peter Boye ned i 1860, men bliver genopbygget af Lauritz Neve i grundmur og med spåntag. Ejendommen får ved matrikuleringen i 1871 matr. nr. 88.

Lauritz Neve bliver heller ikke gammel Han dør i 1877, 48 år gammel. Efter Laurits Neves død driver Ingeborg Larsen rebslagerværkstedet videre sammen med sønnen Per Adolf Georg Neve, der var rebslagersvend. I 1878 deler hun grunden op i to parceller matr. nr. 88a, den nordlige del af grunden med den midterste halvdel af huset, og 88b, med reberbanen og resten af huset, med henblik på at bortforpagte reberbanen. Det gør hun nogle år efter til Niels Olsen. I 1882 udstykker hun matr. nr. 88a yderligere i 88a med den vestlige ende af huset, 88c med det meste af grunden og den østlige ende af huset og 88d et ubebygget grundstykke syd for matr. nr. 89 og 90.

Matr. nr. 88a og 88c sælger hun til Chr. Pedersen, der var bror til købmand Michael Mortensen. Han er ejer af disse to parceller indtil 1905, hvor han sælger til Michael Mortensen. Denne sælger demvidere til Christian Christiansen i 1909. Niels Peter Aasholm køber matr. nr. 88a af Christian Christiansen i 1937 og 88c i 1941.

Matr. nr. 88d sælger hun til fisker og redningsmand Carl Sand, der ejer matr. nr. 89. Han ejer den til sin død i 1913, hvor den arves af barnebarnet Theodor Sand. Han sælger i 1925 til Oscar Damgaard og Peder Damgaard, der med det samme sælger grunden videre til A. C. Johansen. Grunden ændrer senere nummer til matr. nr. 88p. Matr. nr. 88a, 88c og den del af 88b, hvor en del af huset lå på, blev i 1946 sammenlagt til den nuværende matr. nr. 88a.

minigolfbanen i begyndelsen af 1970'erne

Hvornår huset på grunden rives ned er lidt usikkert. På et billede der kan dateres til 1910-12 ligger der kun hus på den østlige del (matr. nr. 88c). Den vestlige del (matr. nr. 88b) er i alt fald væk, d.v.s. at den er blevet revet ned, mens Niels Olsen ejer den. Han ejer grunden indtil 1920, men flytter fra byen længe før. Ved folketællingen i 1901 og senere folketællinger er han ikke registreret som boende på stedet. Huset er nok sandsynligt revet ned omkring 1900.

Huset på den østlige del (matr. nr. 88c) kan stadig ses på et luftfoto fra 1933, men er væk på et andet luftfoto fra 1934-36, så det må være blevet revet ned 1835 eller 1836. Grunden henligger herefter ubebygget. Der indrettes senere minigolfbane og restaurant på den. Den er i dag ubebygget.