Matr. nr. 121as 

Sommerhuset Norgesvej 4

Grunden udstykkedes i 1928, hvor Chr. Westergaard solgte den til E. Dalbøge. Chr. Westergaard har købt jorden af kommunen i 1926. E Dalbnøge byggede et sommerhus på grunden. Efter hans død solgte enken i 1931 til Niels Peter Aasholm. I 1943 arvede Tage Aasholm ejendommen. Han solgte den i 1948 til ejerne af Strandpavillonen Hans Kraglund og A. J. Østergård. I 1960 overtog A. J. Østergaard Hans Kraglunds del af Strandpavillonen og samtidigt hans andel af matr. nr. 121as. I 1964 byggedes en stor ny villa på grunden. Det gamle sommerhus flyttedes til Sommervej 1.

Norgesvej 4 og 6 ligger et niveau højere, end det gamle dobbelthus syd for, Norgesvej 12 og 14. Terrænspringet skyldes med stor sandsynlighed, at husene på nr. 4 og 6 er bygget på den såkaldte batteribakke. Det kaldtes den klit, der dannede sig over den gamle bastion fra Englandskrigen tid 1807-14, ifølge Peter Boye. Bastionens placering kan ses på det første kort over Løkken far 1807, og ved at overføre målene til nyere kort kan placeringen fastlægges til mellem Strandpavillonen og Rommedahlsvej. Det er altså nordkanten af bastionen, der har ligget under Norgesvej 4-6 

Strandpavillonen med Østergaards villa