Træhuset malet af Chr. Valentinusen

Redningsbådens kæntring den 6. juni 1929 førte til, at roredningsbåden blev erstattet af en motorredningsbåd. Det skete i 1930, men sådan, at man i første omgang beholdt den gamle redningsbåd, mens den nye blev afprøvet og de nye arbejdsgange indarbejdet. Roredningbåden blev sendt til stationen i Vejrs i efteråret 1937. Der var ikke plads til motorredningsbåden i redningshuset på Sdr. Strandvej, og derfor blev der bygget et nyt yderst ved stranden på Ndr. Strandvej. Det nye redningshus blev indviet i 1936. Det gamle blev solgt til  snedker P. Krogh Geneser. 

 

Mens beslutningen om et nyt redningshus blev taget, og mens byggeriet stod på, blev den nye redningsbåd opbevaret i et træhus på stranden foran det nye redningshus.

Rejsegilde på redningshuset

Byggeriet blev udført af lokale håndværkere. Tømrermester N. S. Nielsen havde det i totalentreprise og bl.a. medvirkede murermester Chr. Damgaard, snedkermester A. Kjeldsen, blikkenslagermester N. C. Jensen, installatør M. Skadelund og smedemester M. Boelskifft. 

 Løkken Redningsstation blev nedlagt i 1875, redningsbåden blev flyttet til Thorup Strand. I dag er der indrettet kystfiskerimusem i bygningen.

Redningshuset efter stormen januar 2915