Artikelindeks

Mere om historien

Skudehandlertiden og Karen Simonsdatter

Mikkels Hus var oprindeligt en del af stuehuset i en skudehandlergaard, der først var ejet af Niels Mathiasen og senere af Niels Jacobsen. Det er en ejendom, som der findes oplysninger om i skifteprotokoller, skøde- og panteprotokoller og brandtaksationsprotokoller. Husets  historie er derfor veldokumenteret og kan føres langt tilbage.

Niels Jacobsen blev født i 1740 som søn af Jacob Steen og Johane Jensdatter. Hans tidlige liv vides der ikke meget om. Han er sikkert komme ud at sejle som ung, det kom de fleste drenge i Løkken på den tid, ikke mindst dem, der senere blev skippere og skudehandlere. Datoen for hans første ægteskab kendens ikke, den findes ikke i kirkebogen for Furreby, eller er ialtfald ikke bevaret. Det var med skudehandler Niels Mathiasens enke Kirsten Jensdatter. At han blev gift med hende vides med sikkerhed. Det er omtalt i skifteprotokollen, da man skiftede efter hans død i 1787. Det er også i skifteprotokollen, der er redegjort for gårdens ældste historie. I protokollen er nævnt, hvilke dokumenter, der dannede grundlag for opgørelsen af boet, bl.a. som pkt b:

"Et Skjøde dateret Riisagger i Jetsmark Sogn den 29de Mai 1734, udstedt af Christen Mathiasen til salig Niels Mathiasen på Stavsboe Stedet heri Lycken, nemlig Indhuuset med paastaaende Grund Bygning og Eiendom, udi Længde 52 Allen og Breede 20 Allen med tilhørende Brønd, hvilket Huus salig Niels Jacobsen ved Indgang i Ægteskab med bemeldte Niels Mathiasens Enke var Eier af og følgelig nu hans Stavsbo tilhørende, bemeldte Skjøde blev læst og lyder saaledes No 17" (Skifteprotokollen for Aalborghus, Aastrup, Sejlstrup, Børglum Amter og Aalborg Stiftsamt 1781-1789, fol 1269/opslag 644).

Stavsboe betyder dødsbo, og Stavsboe Stedet er altså Niels Jacobsens Gaard. Indhuuset er stuehuset. Beretningen forklarer, hvordan Niels Jacobsen er blevet ejer af Gaarden, og også, at stuehuset er fra før 1734. Det kan iøvrigt tilføjes, at Niels Jacobsen drev skudehandel og ejede Galeasen "Haabet" sammen med Peter Jensen Mathiasen fra Nr. Lyngby, der helt givet har været i familie med de andre Mathiasener. Efter sin første kones død i 1775 gifter Niels Jacobsen sig i 1778 med Karen Simonsdatter. Niels Jacobsen døde den 9. august 1787. I den efterfølgende skifteforretning blev værdierne i boet opgjort til 3.116 rdl (efter fradrag af udgifterne til bobehandlingen), Men da gælden samtidigt blev opgjort ti 4.759 Rdl, var boet insolvent. Der var således ingen arv til Karen Simonsdatter eller børnene Johanne på 9 år, Kirsten på 6 år og Niels, der blev født efter farens død.

 Men Kirsten Simonsdatter har åbenbart haft nogen, der kunne hjælpe hende, for hun køber gården på den efterfølgemde auktion den 11. december 1787 for vurderingssummen 60 Rd. Gården, der er beskrevet i skødet, bestod af stuehuset med en tilbygget kvist (tværlænge vinkelret på hovedbygningen) på i alt 14 fag og et udhus på 10 fag indrettet til lade, fæhus og magasin. I 1750, da Niels Jacobsens forgænger Niels Mathiasen døde, bestod gården ifølge skifteprotokollen af et 14 fags stuehus og 8 fag lade/fæhus. Der ser således ikke ud til at være sket de store ændringer i Niels Jacobsens tid. Karen Simonsdatter har ikke haft kapital til at føre skudehandlen videre og har måttet finde anden måde at overleve på. Ved folketællingen i 1801 bor hun i gården med sine 3 børn, sin gamle mor og to tjenestefolk, og ernærer sig ved at holde fiskebåd.

Gården 1807

Det går hende ikke så skidt. I 1804 får hun gården brandforsikret (B 57), og da er stuehuset forlænget til 18 fag og har fået kvist både mod nord og syd. Det var indrettet til 4 stuer, 6 kamre, køkken og bryggers. Udhuset er forlænget til 13 fag og indrettet til hestestald, fæhus, fåresti, lo, lade og karlekammer. Og så var der kommet et tørvehus på 5 fag til. Bygningerne var opført i bindingsværk med dels murede, dels klinede vægge. Til murede vægge brugte man soltørrede sten, brændte sten var endnu for dyre. På udhusene var enderne og en enkelt af siderne beklædt med træ. Alle bygningerne havde stråtag. Det vides ikke, hvad hun har brugt alle værelserne til, men hun har måske lejet nogle af dem ud, det var en almindelig måde for enker at tjene penge på. Gården er vist på kortet fra 1807 og svarer til beskrivelsen.

I 1820 sælger Karen Simonsdatter halvdelen (9 fag) af sit stuehus til tidligere skoleholder i Furreby Skole Jens Baltzarsen og udhuset til forvalter Würtz på Børglumkloster. Udhuset lå mod syd og blev senere omdannet til boliger (Klithavevej 6).

Mette Jensdatter

Nordsiden af Mikkels Hus med bindingsværk og udskud

Karen Simonsdatter kommer til at bo over 40 år i huset, måske endda 50 år, hvis hun bliver boende i den del af stuehuset, hun ikke sælger. Men den næste ejer Mette Jensdatter kommer også til at bo der en lang årrække - 34 år. Hun var enke efter skoleholder i Furreby Jens Baltzersen, og det var ham, der i 1820 købte det af Karen Simonsdatter. Han havde tilsyneladende opgivet at være skolelærer og var blavet fisker. Men han drukner kun 2 måneder efter huskøbet under fiskeri sammen med 3 andre fiskere fra Løkken og Furreby. Det bliver derfor Mette Jensdatter, der reelt bliver den nye ejer af huset. Hun ernærer sig efter mandens død som spinderske og åbenbart også lidt som privatlærer (hun læser for børn) og så lejer hun en del af huset ud. Mette Jensdatter var født i Furreby som datter af gårdmand Jens Steensen og Maren Jensdatter.

Vestgavlen af Mikkels Hus tegnet af Jens Nielsen

Mette Jensdatter sælger i 1839 de 4 østligste fag af huset til snedker Christen Sørensen Krogsgaard, Men han og familien har på det tidspunkt allerede boet i den del af huset i flere år. Den del hun beholder, som er det, der senere bliver til Mikkels Hus, har hun fået takseret og brandforsikret i 1836, .Den var på 7 fag (19½ alen) af bindingsværk og havde med stor sandsynlighed udskud i den nordre (det er ikke nævnt i rapporten, men det er det ved senere taksationer). Væggene var lerklinede og tagdækningen stråtag. Det var indrettet til 2 stuer, 1 kammer og køkken (C 248). I 1854 var det også på 7 fag og af bindingsværk med udskud i nordre side og i 3½ alen i søndre side. Væggene var stadig overvejende lerklinede dog, var en del af væggen på søndre side muret, og taget var straåtag.  Huset var nu indrettet til 3 stuer og 4 kamre, køkken og bryggers (F 225). Takseringen i 1854 finder sted efter en istandsættelse af huset. Maren Jensdatter dør imidlertid kun nogle få dage efter takseringen. Istandsættelsen har sikkert været nødvendig, når hun har kastet sig ud i den i en alder af 72.

Man kan på billedet af gavlen se, at taget går længere ned mod nord, hvor der er udskud.